Forleden aften kunne vi endelig sige skål for vores nye firma.
Mød EARL. Entreprise avec responsabilité limité.
I praksis betyder det foreløbig ikke så meget.
Vinmarkerne skal stadig palisseres. De tætte vinhække skabes og holdes i god ro og orden.
Og champagnen skal pakkes, sælges og af og til også leveres. Det ændrer sig ikke.
Til gengæld kan vi fra den 1. juli selv bestemme, hvad der skal med druerne fra de tre hektar vinmarker, vi har styret i et par år og dyrket 100% siden nytår.
Det interessante er fordelingen af druer: Hvor mange skal vi sælge videre til kooperativet, hvor mange kan vi lave champagne af, og ikke mindst hvilken champagne vil vi lave? Det er altsammen utroligt spændende spørgsmål og med forhåbentlig matchende svar, og nogle af dem vil i hvert fald falde omkring den kommende vinhøst.
Der jo altså har ret lange udsigter i dette år 2013. Men alligevel har vi sørme snuppet en god skål af de gule med os selv og vores praktikant, der også var så venlig at sidde bag linsen.
No comments:
Post a Comment