Men den vil faktisk meget hellere lave rave i den og ligne rækken her. Eller hellere endnu det, der er værre.
Varme. Sol. Mere varme. Mere sol.
Vin i blomst og vinranker, der kan lægge fem eller ligefrem ti centimeter til deres vækst på en dag.
Så fik vi noget af se til.
Som altid det meste på én gang.
Heldigvis har alle mand taget godt fra.
Resten af tiden rumsterer vi rundt med stænglerne.
Palissering går simpelthen ud på at hver stængel har sin afmålte plads langs wiren. Fire stængler må ikke klumpe sig sammen oven i hinanden. Hvis alt er spredt, får de druer, der hænger længere nede mest mulig sol, og det sikrer også bedre gennemluftning i bladvæggen, hvilket kan afhjælpe problemer med svampesygdom.
Ja, det gør de ikke af sig selv. Det er undertegnede, der har hevet de gribetråde over, som stænglerne for længst har bundet sig sammen med, og derefter spredt dem fint.
Jeg har aldrig tidligere lavet så fin en palissage. Meget ofte er vejret fugtigt, og det betyder, at stænglerne knækker stort set bare, vi kigger på dem. Ikke i år. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Der sker intet.
Andet end at druerne bliver hejst fint og flot op i lyset, op til solen. Det er nemlig sådan, at de skal have det.
No comments:
Post a Comment