Som druerne skal have det

 

Vi har haft så svinetravlt de seneste uger. Vinen må jo meget gerne præsenere sig sådan her.

Men den vil faktisk meget hellere lave rave i den og ligne rækken her. Eller hellere endnu det, der er værre.

 

Lige til først i juli har vi ikke haft specielt travlt. Med det kolde vejr voksede vinen stort set ikke. Pludselig skete der noget fra begyndelsen af juli måned.

Varme. Sol. Mere varme. Mere sol.

Vin i blomst og vinranker, der kan lægge fem eller ligefrem ti centimeter til deres vækst på en dag.

Så fik vi noget af se til.

Som altid det meste på én gang.

Heldigvis har alle mand taget godt fra.

 

 

 

Løftene var allerede lavet, da jeg var med i weekenden. Jeg anbringer derfor vinranker bag wirerne. En hvilken som helst wire i virkeligheden, når blot stængler med druer bliver siddende. Vi vil stadig gerne undgå, at de bliver grebet af traktoren på en af dens ugentlige gennemkørsler for at klippe toppen af vinhækkene.

Resten af tiden rumsterer vi rundt med stænglerne.

Palissering går simpelthen ud på at hver stængel har sin afmålte plads langs wiren. Fire stængler må ikke klumpe sig sammen oven i hinanden. Hvis alt er spredt, får de druer, der hænger længere nede mest mulig sol, og det sikrer også bedre gennemluftning i bladvæggen, hvilket kan afhjælpe problemer med svampesygdom.

 

 

Se, hvor fint vinrankerne spreder sig langs wiren.

Ja, det gør de ikke af sig selv. Det er undertegnede, der har hevet de gribetråde over, som stænglerne for længst har bundet sig sammen med, og derefter spredt dem fint.

Jeg har aldrig tidligere lavet så fin en palissage. Meget ofte er vejret fugtigt, og det betyder, at stænglerne knækker stort set bare, vi kigger på dem. Ikke i år. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Der sker intet.

Andet end at druerne bliver hejst fint og flot op i lyset, op til solen. Det er nemlig sådan, at de skal have det.