Strålerne falder på et virkelig vådt sted. Tørke kan vi dårligt tale om. Det har regnet i en uendelighed hele foråret, og i tilgift været meget koldere end normalt. Derfor blomstrer vinstokkene først nu, uger senere end normalt.
Vi har set en del af den tilstand, der hedder coulure, og som simpelthen får de små kugleformede, kommende druer til at falde af. Tilbage sidder en af de grønne tråde, som vinstokken bruger til at hægte sig fast. Det interessante på billedet er ikke sneglen - dem har vi i sagens natur også set store mængder af - men de to grønne tråde under de små grønne kugler. Når disse falder af, er der kun gribetråd tilbage, og dermed ikke længere druer i vente.
Frit fald
"Der var vindruer om morgenen, og da jeg kom forbi om eftermiddagen, var de væk," klagede Alain lidt desperat for halvanden uges tid siden.
Det varme vejr bremser sygdommen, men skaden er sket. Hvor meget vi har mistet til kulden, er svært at sige. Hvad der til gengæld er sikkert, er, at hvert år sker der noget, der reducerer det mulige til det aktuelle.
Netop coulure og dens miserable tvilling, millerandage har stor indflydelse på, at de årlige udbytter fra Champagne tilsyneladende kan springer op og ned som en yoyo.
Så vidt vores mikroperspektiv. Makroperspektivet er foreløbig normalt.
2 comments:
Ja, ja. Der sker næsten altid et eller andet, som lægger loft over udbyttet.
Kan tabet af klaser medføre tungere klaser i de tilbageværende, eller er går de tabte direkte fra udbyttet.
For en uges tid siden var vi afsted i Nordfrankrig med champagne, bla på en gård, hvor ejerparret producerer masser af kartofler, sæd og sikkert også andre ting.
Der havde jeg præcis denne snak med konen, som oplever det samme som mig: Sommeren er en ganske usikker tid, hvor der kan ske alt muligt, og det gør der også hvert år. Variationen består blot i, hvilke problemer vi får i år.
Det giver et noget andet perspektiv på mange ting, og jeg tager stadig mig selv i at sammenligne nu og før.
I dag forstår jeg faktisk meget bedre, hvorfor bønder kan opleves som nogen, der ofte beklager sig.
De - vi - har sådan set god nok grund til det, fordi der er rigtig magne faktorer, vi ikke kan kontrollere, og det kan opleves ret fortvivlende.
Man kan så selvfølgelig selv vælge, hvordan man vil leve med det grundvilkår.
Tilbage til dit spørgsmål: Når der er færre klaser på vinstokken, har den alt andet lige mindre at tage sig af, og de kan principielt modne bedre, end hvis der fx er for mange. Omvendt kan der også værre så få, at de modner så hurtigt, at de kommer ud af trit med resten, og i virkeligehden vil være overmodne, når resten skal høstes.
Jeg vender også lige tilbage om kløveren. Som god landkvinde er vores sommerferie i Dk overhovedet ikke organiseret, det er kun alle andres ferie, dem der skal her forbi, der efterhånden er plottet ind.
Hilsener Solveig
Post a Comment