09 September, 2012

Lille eller stor eller koop

Tidligere på ugen stødte jeg på et sympatisk blog-indlæg om vin. Forfatteren slår et slag for at små vinerier ikke nødvendigvis er gode fordi de er små, og at store kollegaer omvendt heller ikke er dårlige fordi de er store (Læs det her).

Jeg synes jo selv, at det er vigtigt at lade ens smag bestemme. Men det er svært når musikken spiller og klogere folk end én selv kommenterer vinen. Derfor kan blindsmagninger være fine. Især hvis man tager konsekvensen af resultatet. Hvilket heller ikke er altid. Det oplever vi hvert år når vi smager årets nye vine i vores egen koops smagspanel.

Her er yderligere laurbærblad til the dark horse og dens venner.

Trofæ til koop
Det store engelske vinblad, Decanter, afvikler hvert år en stor smagning af vine fra hele verden, og årets smagning bekræfter heldigvis at andre også går efter smagen snarere end guldet.

I hvert fald i champagne-klassen, hvor det lille Reims-baserede og ikke alt for kendte kooperativ Palmer faktisk vandt klassen for mousserende vine til over 10 pund.

Smagsdommerne roste blandt andet Palmers Blanc de Blancs fra 2006 for dens exceptionelle smagsmæssige dybde. Sejt. Der skal noget til at slå Charles Heidsieck og kompagni (se alle resultater).

Fra mikro til mini
Selv befinder vi os i mikro-størrelsen, og vi arbejder som myrer for at nå op i mini-klassen, kan jeg godt afsløre.

I år er vi ramt af alle mulige ulykker fra oven, og regner derfor ikke med at vi kan levere druer nok til at nå det mål, vi ellers havde sat os: For første gang at lave vores egen champagne af 100% egne druer.

Alle sejl var ellers både rebet og hejst. I stedet kommer vi nok til at koncentrere energien om at bringe det vi trods alt har ordentligt ind. Vi må derfor foreløbig afvente om der alligevel dukker en åbning op.

No comments: