Kun den syge stub står tilbage, når Alain har klippet grene af. Stub og rod skal der en solid traktor til at klare.
Et par halve dage i henholdsvis øvre og nedre parcel i Loisy-en-Brie er det alligevel blevet til.
En af de discipliner, der bestemt ikke hører til favoritterne, er at fjerne døde planter. En af de sygdomme, der koster os vinstokke hvert år, og som vi intet kan stille op med, er Esca'en. Den findes i rigtig mange vingårde over alt i Europa, og også i vores.
I den øvre parcel mangler nu godt en femtedel af planterne, og i dag fjerner Alain yderligere i snit en per 100 meter.
Tidligere kunne vinbønder bekæmpe Esca'en med et kemikalium. I dag står det på en giftliste, så det er slut. Prisen er denne stille død. Men hvem ved. Måske kommer der på et tidspunkt en gen-manipuleret lille sag, der kan klare ærterne for os. Læs mere her.
Indtil da fjerner vi alt, hvad der stikker op over selve roden, for at undgå, at smitten spreder sig under vinhøsten. Det er vist ellers vist, at denne praksis ingen reel effekt har - smitten spredes ikke på den måde - men planterne skal jo væk, så det kan lige så godt ske nu, hvor det meste ligger ret stille. Læs mereher eller her.
No comments:
Post a Comment