Vin rundet af det danske kridt

 

En af de stevnske vinbønder fortæller om vingården med dens godt 200 vinstokke

Vores sommerferie gik blandt andet til Stevns, og der er baade klint og kridt, saa jeg havde paa forhaand overvejet, om der mon ikke skulle gemme sig en enkelt danske vinbonde, som vi kunne besoege undervejs.

Kridt har vi jo ogsaa en hel del af i Champagne, og det er en vigtig bestanddel af en vingaard, fordi det fungerer som vandreservoir i toerre tider. 2010 har f.eks vaeret et meget toert aar, og jeg ved saamaend ikke i hvor hoej grad sidste weekends 130 millimeter vand har aendret paa dette.

Der var saamaend en helt kreds, som fordeler arbejdet i et lille stykke jord mellem sig, og desuden yderligere et par i samme landsby, der klarer aerterne alene. Dem moedte vi allasammen en meget underholdende aften, hvor vi saa deres vingaard med dens mange forskellige dryetyper. Siden smagte vi foerst tre af vores og saa tre af deres sammen med en masse ost og en fantastisk laekker valnoeddepesto, som jeg nu hvor jeg har husket at naevne den aldrig mere vil glemme. Kirstens opfindelse, som jeg har planer om at parre med en af vores champagner.

 

Vingården på Stevns.

Nu er det jo mest for sjov, blev flere ved med at sige, og det kan da godt vaere. Jeg er i hvert fald helt sikker paa, at de har det virkelig sjovt, men det var bestemt ogsaa en vingaard, hvis drift er grebet serioest an ligesom vores. Og entusiasmen kan jeg sagtens genkende fra mig selv, vin og vindyrkning er et utroligt interessant og berigende felt. Det oplever jeg jo ogsaa selv. Dernaest er det meget berigende at udveksle erfaringer med andre ligesindede.

Det var ikke den stoerste roedvin, jeg nogensinde har smagt, men den var bestemt ganske udmaerket - isaer 2007 - omend lidt svag i alkohollen. Vi smage ogsaa aargang 2008 og 2009.

Alain foreslog senere paa ferien overfor en anden vinkyndig person i Koebenhavn om, at det formentlig ikke er nogen fantastisk god idé, at danske vinboender altid synes at kigge til Tyskland, hvis flodklima ikke har ret meget til faelles med det danske. Et fransk maritimt klima maa umiddelbart have mere falles med det danske. Der er til gengaeld en sprogbarriere, og saa har forfatteren til den danske vinbibel, Gundersen som jeg ogsaa har staaende, hentet sine erfaringer og eksempler i Tyskland. Den maa vi lufte naeste gang vi moeder danske vindyrkere.

Hvad kridtet angaar, saa ligger det stevnske lag ifoelge vores sommerhusvaert, der ogsaa er naturvejleder paa stedet, i saa store dybder, at vingaardens roedder helt sikkert ikke suger gode ting op derfra.