02 December, 2009

Det ene eller det andet

 
Posted by Picasa
Der er tre uger til skoleferien begynder, og vores champagnesalg er inde i det afgørende heat før jul. Flasker får derfor etiketter på, pakkes og skikkes afsted.

Alain har været afsted en eftermiddag for at beskære. Han er begyndt i Belles Feuilles, og selvom billedet er fra sidste år, ligner vingården og Alains hue stadig sig selv godt nok.

 
Posted by Picasa
Grenmaterialet er ikke lige så godt som sidste år. Grenene er ikke lige så stærke. Måske fordi forvedningen - l'aoutement - ikke er gennemført lige så godt i det varme vejr, der har præget efteråret. Det bliver formentlig koldere efter nytår, og så vil det til den tid vise sig, hvordan grenene så tager sig ud.

Jeg har endnu ikke holdt min saks i hænderne, men glæder mig over, at den har fået fine nye blade. Jeg glæder mig til at slippe etiketterne og komme ud.

No comments: