To gange 30 år

Denne juni måned har blandt andet bragt to 30 års jubilæer med sig.

Det er Vranken og Nicolas Feuillatte, der begge i disse dage kan glæde sig over 30 år indenfor et område, der nu mest ligner en lukket fest for alle andre end dem man på damebladsfransk vil betegne richissime.

Begge har brugt årene på at arbejde sig op i champagnernes superliga, begge har leveret interessant fornyelse.

Fra ydre til indre linjer
I dag ligner det ikke den store, yderligtgående rigdom, når man kaster et blik på de godt 100.000 francs, Paul-Francois Vranken, måtte stille med for at skaffe sig sit første fodfæste i den lokale økonomi. Omend 100.000 francs naturligvis har haft en helt anden købekraft for 30 år siden end i dag.

Siden 1990'erne har Vranken kæmpet sig frem på de ydre linjer og opkøbt anerkendte mærker som Heidsieck and Co Monopole og Pommery, og skabt andre som Demoiselle og Charles Lafitte.

I dag, hvor Vranken-gruppen er blandt de fem største i Champagne, er den umættelige belgier tilsyneladende gået over til at kæmpe på de indre linjer.

Således siger Paul-Francois Vranken på gruppens hjemmeside, at målet er "at erobre hvert øjeblik, der drikkes champagne, på de fem kontinenter med tvillingekræfterne prestige og luksus". Han har også udtalt, at han ser den næste landvinding i at få kunderne til at servere forskellige champagner ikke alene som aperitif men sammen med et helt måltid.

Vranken fejrede jubilæet med en koncert med den amerikanske gruppe Earth, Wind and Fire for de ansatte. Måske et udtryk for præsidentens personlige, musikalske præferencer? I øvrigt må Earth, Wind and Fire have cirka lige så mange år på bagen som Vrankens tilstedeværelse i Champagne, og således kan koncerten jo siges at have haft en vis symbolik.

Et enigt kooperativ
Champagnes anden junijubilar er kooperativet Nicolas Feuillatte, der også er blandt de fem største, og ligesom Vranken har arbejdet målrettet på at komme op i klasse med de store, gamle mærker.

På de 30 år er det lykkedes Nicolas Feuillatte at svinge sig op fra at være et rent nationalt foretagende rent salgs- og marketingsmæssigt til i dag at eksportere 43 procent af sine knapt otte millioner årlige flasker. Salget er 10-doblet på 10 år.

Det er i øvrigt også et eksempel på en meget stor kooperativ virksomhed, som det er lykkedes at forene kræfter og visioner om at foretage dette "store spring fremad". Alle, der kender blot lidt til franskmænds anarkistiske ulyst ved at indordne sig andres meninger, må simpelthen respektere de chefer i Nicolas Feuillatte, som har formået at udvikle det fælles mærke så langt på 30 år.

Trods alt består Nicolas Feuillatte af 82 mindre kooperativer med i alt 5.000 vinbønder tilknyttet. Som allesammen skal være... Feuillatte råder samlet over 2100 hektar forskellige steder i Champagne, og har derfor rige muligheder for at sammensætte et meget stort antal forskellige champagner. Hvilket også fremgår med al ønskelig tydelig af Feuillattes site. Hvis man eller nogensinde når frem for animerede bobler...

Fremtid i små flasker
Sjovt nok har det Vranken-ejede Pommery og Nicolas Feuillatte ét til fælles. De har begge små, ultrafrække, ultraunge miniflasker i sortimentet.

Pommery sendte som det første grande marque sin meget omtalte POP på markedet i 1999. Lige i tide til årtusindsalget. Indholdet er 20 centiliter, og den drikkes enten direkte af flasken eller med sugerør. Feuillatte fulgte efter. Dets små flasker hedder One/Four, fordi de indeholder en fjerdedel af en almindelig 75 centiliters flaske, altså lidt mindre end POP.

Begge fås i en almindelig brut og en brut rosé udgave. Feuillattes miniindhold er det samme som i de almindelige store flasker. Pommery reklamerer med, at POP er blandet specielt til det nye årtusindes smag.

Jeg ved ikke, hvor stor en del af salget disse miniflasker bidrager med. De er skabt til at lokke en ny kundegruppe ind i folden, og mon dog ikke det virker? De små flasker åbner for lidt ultimativ luksus i dagligdagen til overkommelig pris. Det bliver spændende at se, om POP-generationen vil bevæge sig videre ind i det klassiske sortiment, efterhånden som den vokser til...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Nyt juni 2006

30.06.2006: En ny svampesygdom - Black Dead Arm (BDA) - er endeligt identificeret. Den rammer i forbindelse med sommerens mekaniserede beskæringer af vinstokkenes toppe og sider. BDA blev første gang fundet i 1999, og den er fundet i alle franske vinområder, skriver La Journée Viticole. Den bliver nogen gange forvekslet med sygdommen esca, som vi - som så mange andre - kæmper med i vores vin. Man ved stadig ikke, hvornår behandlinger mod meldug og vinstokmeldug også kan virke mod denne nye svamp.

19.06.2006: Det blev norske Robert Lie, der forleden glimrede over alle andre og vandt førsteprisen i konkurrencen om at blive Europas bedste sommelier i Trophée Ruinart-konkurrencen. Den 25-årige vinder har arbejdet som sommelier i fem år - det foregår på Restaurant Bagatelle i Oslo - og han er også indehaver af titlen som Norges bedste sommelier.

14.06.2006: Huset Salon, der hører hjemme i Grand Cru-landsbyen Le Mesnil-sur-Oger i hjertet af Côte des Blancs, har en af sine generelt meget højt vurderede årgangschampagner på trapperne. Det er en årgang 1996, dens farve beskrives som bleg og gul med strejf af grønt. Den nye Salon har noter af grønne æbler, frisk citrus og modne pærer, typisk for Chardonnay-druer. Salon har nærmest kultstatus, idet huset kun sender en ny cuvée på gaden i de år, hvor druernes kvalitet er helt i top. De andre år ender årets høst som Delamotte-champagne, der også har et godt omend ikke ligeså eksklusivt ry som Salon.

09.06.2006: Moët & Chandon fortsætter præsentationen af topcuvéen Dom Pérignon Rosé 1996. Denne gang med en fotokampagne, der fortsætter i samme dekadent-elegante stil, som blev lanceret sidste år med den danske model Helena Christensen som galionsfigur for Dom Pérignon 1998. Denne gang er det modellen Eva Herzigova, der lægger blandt andet ben til kampagnen. Det er stadig Chanel-designeren Karl Lagerfeld, der har fotograferet. Den nye toprosé er blevet præsenteret i Los Angeles ved et launchparty, der ikke lader Cannes og Hollywood noget tilbage i lir og luksus. Karl og hans billeder er næsten lige ved at stjæle billedet fra Dom, men mon ikke dem, der kan afse nogle tusinde kroner til at smage på den nye rosé, godt kan huske, hvad det egentlig handler om? Alle andre kan se Karls billeder her.

06.06.2006: Champagne-industriens nøgleorganisation, CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne), leder efter en europæiske ambassadør for sine boblende vine. Kandidater kan konkurrere i syv europæiske lande, som sjovt nok er identiske med champagnes syv største eksportmarkeder, herunder ikke Danmark - om at blive den lykkelige udvalgte, som man må formode vil få adgang til mange dejlige topchampagner i løbet af sit år som champagne-ambassadør. Skriftlige ansøgninger kan sendes til CIVC indtil den 10. juli. Selve konkurrencen foregår den 20. oktober, og her vil kandidaterne blive bedømt på viden, evne til at præsentere stoffet, blindsmagning og almindelige entusiasme. Læs mere på konkurrencens website.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Møjsommelig palissage

Vores unge mand har fortsat travlt med pallisage. Målet er at efterlade rækkerne så ordentlige som på billedet. Der er stadig mindst en uges arbejde tilbage.

Udgangspunktet er efterhånden bunker af uordentlige grønne stængler, der griber fat alle tænkelige, forkerte steder, eller har en kurs vinkelret i forhold til espalieret i stedet for parallelt med det. De skal stikkes pænt på plads mellem dobbelttråden, så de holder sig pænt i nærheden af den vinstok, de gror på, og den række, de tilhører. Et tålmodighedsarbejde, fordi arbejder man for hurtigt eller voldsomt, er der stor risko for at knække de stadigt bløde stængler.





Han tager alt, hvad der er tilbage, på én gang: både palissage og løft af dobbelttråden til den øverste krog - stænglerne er lange nu, og sommeren har allerede budt os adskillige tordenvejr - og anbringer endelig de små plasticklemmer agrafes der holder sammen på det hele. Lidt af en tålmodighedsakt, for hvis man arbejder for hurtigt eller for hårdt, er der stor risiko for at de stadig bløde skud knækker, og man bruger tid på palissage præcis for at undgå dette,

Alain er gået over til nedbrydelige klemmer. De er lavet af ... og det burde nedbringe en del af svineriet mellem rækkerne. Ikke fordi vi går og smider med de gamle - hjemmelavede klemmer af jerntråd eller plastic - men hvis de smutter mellem fingrene, når vi tager dem af igen, stopper vi ikke op for at rode rundt mellem træflisen for at finde dem. Det er alt for tidskrævende.

Fremtidens palissage
En artikel i juni-nummeret af Le Vigneron Champenois gennemgår yderst teknisk og yderst detaljeret en ny type metalklemmer - eller arme - hvis formål er at klare palissagen hurtigere. Princippet er, at man anbringer dimsen i en krog på hver jernpæl, hvor den kan indstilles i en åben - et meget åbent V - og en lukket - et meget lukket V - funktion. Inden palissage står armen i den åbne position, hvor den sørger for at spænde tråden ud, så vinstokken har fri plads til at vokse. Det giver også det nødvendige manøvrerum til at beskære og binde op.

Når det er tid til palissage, ændrer man metalarmens indstilling til den lukkede funktion, hvilket får metaltråden til at presse vinstænglerne ind mod espalieret. Fidusen er, at de to løft og klemmen dermed rationaliseres til én enkelt operation.

Systemerne er gennem flere år blevet afprøvet af CIVC's tekniske afdeling, der indtil videre konkluderer, at der først er tidsbesparelser efter flere års brug - op til 40-50 procent - og at produktet endnu ikke teknisk modent. Men det er klart, at det på sigt kan vise sig vældig interessant ved hjælp af så tilsyneladende enkel en teknik at halvere arbejdstiden. Teknikernes forbehold tyder dog på, at teknikken indtil videre ikke er helt så enkel at arbejde med, som den umiddelbart forekommer.





Vinblomsterne er i øvrigt på kraftig retur nu. Bestøvningen er ovre, men vi må vente nogle uger, før vi kan se resultatet. Så vidt vi ved, har der dog været pænt vejr i vores område.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Vinturisme

Vinruten gennem Champagnes små landsbyer er et af de få men fine tiltag rettet mod turisme, der rent faktisk eksisterer..

Noget, der har undret mig, lige siden jeg kom hertil for knapt tre år siden, er hvor tilbagestående Champagne er, hvad angår vinturisme.

Vi bor i et af de helt store områder, og sommeren igennem kører der masser af turister igennem vores krogede gader - især englændere, belgiere og hollændere ser vi mange af - og jeg undrer mig over, at der bliver gjort så lidt dels for at holde lidt på dem, dels for at trække nogle flere til.

Ok, her er et par forkølede vinmuséer, og slet ikke så få "Accueil" eller "Vente directe". De store huse har selvfølgelig deres udstillinger og rundvisninger, der munder ud i et glas eller to, alt efter hvad man har betalt for. Men muligheden for selv at prøve lidt hands on har jeg endnu ikke set.

Og jeg kan slet ikke fatte det, fordi det forekommer så indlysende at kombinere en uges ferie i Paris med muligheden for at komme herud og smage på noget champagne, lære lidt om at dyrke vin og så tilsætte et par solide runder fra det franske landkøkken.

En umådeligt rig arv
Omkring 19.000 vinbønder beskæftiger sig direkte med at dyrke stokkene på de godt 32.000 hektar, der er beplantet med vin i Champagne. De ejer det mest fantastiske arvegods, man kan tænke sig, men jeg gad nok vide, hvor mange af dem der er klar over det.

Nu tjener de selvfølgelig glimrende på deres champagne, så det er næppe mange af dem, der er på jagt efter alternative indtjeningsmuligheder, sådan som en stadigt mere trængt vinbranche i resten af Frankrig kan være mere eller mindre tvunget til.

Champagne har til gengæld så rige skatte, at det nærmer sig en forbrydelse ikke at gøre noget ved det. Men de ligger ikke ligefrem og flyder i vejkanten, som i Alsace, hvor man skal være både døv og blind og langt på den anden side af skindød for ikke at se, hvor smukt og nydeligt det hele er. I Champagne må man stort set selv grave guldet frem. Men jeg vil da gerne give den interesserede turist en håndsrækning.

Guldet i Champagne
Vinruterne gennem de små landsbyer - der er mange hundrede kilometer - er til at finde ud af, og de er fine. Rigtig mange af landsbyerne, skovene i mellem dem eller andre steder gemmer på virkeligt gode spisesteder.

Man må unde sig selv et par besøg i de store huse. I Reims skal man se et af de huse, der har crayères, de ældgamle kridtbrud fra romertiden, der siden er udvidet og i dag altså bruges til at lagre champagne. Man skal selvfølgelig også se domkirken, en af Frankrigs store, gotiske katedraler.

Store kendte mærker er imidlertid ikke nok, hvis man vil have en idé om, hvad champagne også er. Der er ingen vej uden om et besøg hos en af de ofte uanselige steder med deres vente eller accuil. Problemer er sprog. Der findes selvfølgelig mennesker - selv i Champagne - der behersker andet end fransk. Men tro mig, de er få. De bedste af stederne vil også vise rundt i deres presserier og kældre. Det er muligt, man også kan finde nogen, der vil vise en nogle vinstokke, men man må nok forberede sig på, at det foregår på fransk. Undtagen hos os...


Mont Aimé er i dag en markant bakke i landskabet med lidt murbrokker, en informationstavle om de 200 katharer, der blev brændt levende af dronning Blanche i 1200-tallet, og resterne af en eneboers ydmyge hule.

Og så er der den historiske del. Champagne er et gammelt grevskab. Greverne havde blandt andet en borg på Mont Aimé på den anden side af Vertus med glimrende udsigt fra min svigermors gårdsplads. Et eller andet sted på ejendommen skal der findes en skjult tunnel, som beboerne i sin tid kunne benytte sig af for at nå i sikkerhed på borgen. Denne blev ødelagt under 100-års krigen, så historien har været i omløb i en del hundrede år efterhånden. Hunnerkongen Attila mødte sit Waterloo uden for vores dages Chalons-en-Champagne, og 1. Verdenskrig har trukket et dybt og blodigt spor gennem hele dette område. Efter hver krig gav den efterfølgende fredstid salget af champagne et boost.

Sådan er der så mange historier... romerne bragte efter sigende vinen med sig til Avize i Côte des Blancs og Verzenay i Montagne de Reims. Man har dateret fund helt tilbage til det 4. århundrede. Når vi derfor går og beskærer, er det derfor mere end vanskeligt ikke at føle sig i pagt med både naturen og historien. Også selvom vintyperne er nogle andre i dag, og man næppe heller havde fundet ud af fordelene ved at beskære på dette tidlige tidspunkt-

Ret uændrede arbejdsopgaver
Vi dyrker vin stort set på samme måde som Alains bedstefar. Lidt moderne hjælpemidler er kommet til, det er slet ikke fordi vinbønderne her er nostalgiske, de tager moderne midler i brug, hvor det er muligt, og forsker vidt og bredt i ny viden, der kan bruges til at forbedre produktet.

Vi høster også vindruer på stort set samme måde, som man altid har gjort. Blot er hestevognen skiftet ud med en hvid varevogn, og druekasserne er ikke længere flettet af tykke, stærke rafter men af plastic.

Det meste af årets arbejde med vinstokkene er stadig manuelt, og vi er ligeså udsatte i vinterens frost og under sommerens sol som folk altid har været. Alligevel er den store hvide kvindekyse til beskyttelse i solen gået af mode og stort set ikke i brug længere undtagen til Saint Vincent.

Vinhøst i det franske
Da jeg blev færdig med gymnasiet i midten af 1980'erne var det populært at rejse til Frankrig og høste druer. Den mulighed findes stort set ikke i dag, hvor alle, der kan slippe af sted med det, høster med maskiner. Det er billigere og enklere end et folkehold, der både skal have kost og logi, og får ondt i ryggen. Til champagne er det afgørende, at drueskindet er intakt, og derfor foregår høsten stadig per håndkraft.

Også her er den gamle høstkultur imidlertid på stærkt retur. Mange vinbønder hyrer en gruppe sigøjnere eller andre, der får højere betaling for til gengæld selv at stå for kost og logi. En udvikling, der er kommet i takt med, at myndighederne stiller større krav til indkvarteringen. Et bestemt antal toiletter og brusebade til et bestemt antal mennesker.

I takt med at færre vinbønder selv indkvarterer folk, vil også denne sidste rest gammel høstkultur med sæsonarbejdere, solider mængder fransk bondemad og lidt guitar og en tår over tørsten inden sengetid gå i glemmebogen. Med mindre måske man kan redde den ad anden vej... for eksempel også åbne for en form for høstturisme.

Det ville jeg jo elske at gøre... andre sikkert også... når det mig bekendt stort set ikke findes, hænger det uden tvivl sammen med, at vinhøsten i forvejen er en virkelig travl tid, hvor man næppe ligefrem jagter nye arbejdsopgaver. Men hvis det nu var ens opgave at tage sig af et hold turister, der har betalt et eller andet for at prøve at høste druer, smage et glas friskpresset druemost og spise fem retter bondemad sammen med de andre, var det måske en anden sag.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Papirmillioner

Hektarpriserne på Champagnes vingårde er de dyreste i Frankrig.

Det er ikke ofte, vi ser de lokale jordpriser sort på hvidt. Men rygterne rejser selvfølgelig på hurtige vinger, og vi hører et og andet både på kooperativet, fra naboerne, en kollega eller til aquagym... de viser sig - det er hørt før - at være overdrevne. Omend ikke uforholdsmæssigt stærkt.

Gennemsnitsprisen for en hektar vin i Champagne er i øjeblikket 578.000 euro. Vi er med andre ord papirmillionærer i både kroner og francs. Omend velstanden er ret teoretisk, da vinen er en forudsætning for at have en indtægt.

Tallet dækker i øvrigt over ganske væsentlige, regionale forskelle:

• Côte des Blancs: 800.000 euro
  
• Grande Montagne: 680.000 euro
  
• Vallée de la Marne: 680.000 euro (
  
• Côte d'Épernay: 550.000 euro (+25% i 2005)
  
• Vitry-le-Francois: 550.000 euro (+16% i 2005)
  
• l'Aube: 480.000 euro
  
• Vallée de la Vesle: 475.000 euro (+15% i 2005)
  
• l'Aisne: 400.000 euro
  
• Vallée de l'Ardre: 350.000 euro (+17% i 2005)

Tal: Den officielle landbrugsstatistik l'Agreste.

Den lokale avis, l'Union, skriver i øvrigt, at den dyreste jord, solgt i Côte des Blancs sidste år, nåede helt op i 950.000 euro, hvilket jo altså er tæt på den million per hektar, rygterne på koop'en har omtalt som aktuel pris.


Et af vartegnene i Côte des Blancs: Det lille lysthus ved Cramant.

Det er primært Champagnes godt 32.000 hektar vingårde, der trækker skyhøje priser. Gennemsnitshektarprisen befinder sig ellers med sine 5.510 euros per hektar langt fra toppen, hvor departementet Var i det sydfranske troner med 25.350 euros per hektar. Ældre fra hele Europa flytter stadig til Sydfrankrig i den store stil for at nyde en pensionering på solsiden, og det presser priserne.

Ukendt trend
Den trend er stort set ukendt i Champagne, kendt som en af Frankrigs koldeste regioner. Det er en af hemmelighederne bag den fantastiske vin. Mange af de udlændinge, jeg møder her i området, er enten gift ind i lokale familier som jeg selv, eller har job.

I øvrigt kan man ikke uden videre købe sig noget vin og skabe sig en net lille karriere som vinbonde. I Frankrig kræver myndighederne papirer i stil med det grønne bevis. Udover mit nyligt erhvervede beskærerdiplom skal jeg yderligere bestå vinfagene på en studentereksamen på lycée viticole, før jeg må nedsætte mig som vinbonde.

Man kan nu i det hele taget ikke bare købe sig et par hektar landbrugsjord... en helt stribe autoriteter skal give deres tilladelse til et eventuelt køb, og det gælder uanset om man er fransk eller ej. Når de - udlændingene - så alligevel slipper afsted med det, er købet typisk kombineret med en daglig leder, der har de nødvendige kvalifikationer.


Et andet vartegn: Mumms vindmølle udenfor Verzenay i Montagne de Reims.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Rap boykot af Roederer

Roederers vinstokke - for fine til sorte rappere? Eller er det omvendt sorte rappere, der mangler finere fornemmelser for Roederers dybere kvaliteter? Døm selv.

Den amerikanske rapper Jay-Z er færdig med Cristal. Både privat, i sine musikvideoer og på sin kæde af klubber, 40/40, der derfor nu må nøjes med at sælge Krug og Dom. Jay-Z føler sig udsat for racisme, og skurken er ingen ringere end champagnehuset Louis Roederers chef, Frédéric Bouzaud.

Da han for nylig optrådte i en artikel om champagne og lir i magasinet The Economist, , blev han blandt andet spurgt om det eventuelt skadelige for husets renommé i den sorte rapkulturs store interesse for husets topchampagne:

"Det er et godt spørgsmål, men hvad kan jeg gøre ved det?"

Sætninger som "Let’s sip the Cris and get pissy-pissy" fra en af Jay-Z's tekster, og selve idéen i at drikke sig stanghammer-bacardi i årgangsbobler fremfor at nippe dem i kultiverede slurke fra slanke krystalglas ligner snarere et frontalt sammenstød mellem fransk art de vivre og amerikansk frihed-til-at-gøre-som-du-vil end diskrimination af sorte amerikanere.

Et spørgsmål om stil
Frédéric Bouzaud konstaterede videre, at hans firma ikke kan forhindre "folk" i at købe Cristal.

Det behøver han så heller ikke længere, for nu har Jay-Z vidt og bredt annonceret, at han er færdig med Cristal. Det over 200 år gamle hus kan påny koncentrere sig om at tilvirke elegante dråber til folk, der også forstår at værdsætte dem i deres livstil.

"Vi laver vores champagne for de tre-fem procent af kunderne, der virkelig kender til vin, og som bruger tid på at smage korrekt på den."

Sådan beskrev den tidligere Roederer-chef, Jean-Claude Bouzaud, husets foretrukne kundegruppe i et interview i forbindelse med hans pensionering tidligere i år.

I Frankrig er det simpelthen ikke nok at købe de rigtige mærker. Hvis man ikke har dannelse og stil nok til at forbruge dem på den rigtige måde - efter den franske art de vivres særlige kodeks - virker det modsat.

En topcuvée som Cristal er ikke et produkt, der købes, sælges og forbruges som kattemad og tomater på dåse. Den er i sig selv et kunstværk.

Et image som Paris Hilton
Kældermesteren, der blander en sådan champagne af rigtig mange af de mest udsøgte, stille vine fra Roederers allerbedste vingårde, har en vision for sin vin. Den er mange år undervejs både i udvikling og siden lagring.

Når den endelig er færdig, bør den være noget ganske særligt, en mosaik af dufte, et mesterværk af en kompleks smagsoplevelse. Den bliver derfor sendt i handlen under helt særlig festivitas og ved meget stort anlagte fester for en specielt indbudt incrowd.

Da Dom Pérignon for nylig præsenterede sin nye rosé årgang 1996 i Los Angeles, måtte Paris Hilton gatecrashe for at komme med til festen. Hun var velkommen til at drikke så meget Dom, hun havde lyst til, sagde direktør Frédéric Cumenal til the Australian. Men han klappede ikke ligefrem i hænderne over at få sin topcuvée associeret med den ultrablonde hotelarving:

"Jeg bryder mig formentlig ikke om at dele image med Paris Hilton - som person er hun sikkert ikke så slem - men hendes image er slet ikke, hvad Dom Pérignon står for."

Foreløbigt har der ikke mig bekendt været nogen meldinger om, at Paris Hilton boykotter Dom Pérignon efter denne åbenlyst blondinefjendske salve. Men det kan jo komme. Rapperen Jay-Z har i hvert fald lagt Louis Roederer på is, og altså ikke for at tage sig en tår over tørsten. Det skal blive interessant at se, om det vil få effekt for husets salg.

I mellemtiden kan man så more sig lidt over det pudsige sammenfald i, at Cristal i virkeligheden skylder en anden blærerøv sin oprindelse.

Skabt til den russiske tsar
Den blev i sin tid skabt til den russiske tsar Nikolaj II, der elskede champagne. Som det var comme il faut - også dengang - overtog slænget af hoffolk og klakører kejserens præferencer. De begyndte også at drikke og servere champagne.

Tsaren ønskede imidlertid noget helt særligt for sig selv, og det fik altså huset Roederer til at kreere Cristal specielt til ham i 1876. Navnet skyldes den klare krystalflaske med gylden etiket, som den dengang blev præsenteret i.

Efter den russiske revolution i 1917 forsvandt Cristal med tsaren. Den blev først genintroduceret i 1945, denne gang for et almindeligt publikum... med penge, skulle jeg måske tilføje.

Det er her Jay-Z kommer ind i billedet. Men han må jo altså nu nøjes med Krug og Dom. Staklen...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Vinen står i blomst

Vinen blomstrer i Loisy-en-Brie.

Vinen blomstrer. Det er en noget uanselig affære, hvis man forestiller sig noget i retning af et æble- eller kirsebærtræs overdådige hvide forårspragt. Når det gælder vinblomster, skal man normalt helt ind i rækkerne og grave ind under bladene for at se sagerne ved selvsyn.

Nu er det vigtigste af alt, at vejrguderne gider slappe af og lade os beholde det stille varme vejr, vi efterhånden har nydt godt af det meste af to uger.

Så får blomsterstøvet lov at blive siddende, og så mange som muligt af de små anlæg til druer kan blive bestøvet og dermed udvikle sig til vindruer.

Tordensæsonen er i gang
På den nordlige side af Montagne de Reims har vi allerede haft nogle stykker af sommersæsonens første uvejr med torden og lynild og heftige regnskyller. Det
og det næste er annonceret senere i dag.





Blomstringen er til gengæld begyndt en anelse tidligere end ude på vore kanter i den yderligste ende af Côte des Blancs. Vores Meunier er senere på den end de fremherskende Pinot Noir på disse kanter. Den annoncerede regn behøver derfor ikke at få den store betydning her. I vores egen vingård vil vi dog foretrække stille og tørt vejr et par dage endnu.

En vinstok er selvbestøvende, men det kræver, at den får ro til arbejdet. Hvis det blæser eller regner for meget, bliver det fine hanstøv, der skal bestøve hunblomsten skyllet eller pustet af, og bestøvningen - og det endelige - udbytte dermed dårligere.

Men ligesom med forårsfrost eller ekstrem vinterkulde kan vi ikke stille så meget op. Vi må leve med vejrets luner som alle andre, der lever af naturens frembringelser.

Næsten som sidste år
I øvrigt er det sjovt nok nu at kunne konstatere, at trods dette det koldeste forår i mands minde blomstrer vinen alligevel på nogenlunde samme tidspunkt som sidste år.

Jeg kan ikke opregne det på dage, men jeg kan huske, at jeg sidste år spadserede i vinen ved Verzy nogle dage før Sankt Hans sammen med en ven fra Danmark, og der så vi også vinblomster.

Der kan ikke være mange dages forskel i år, selvom det synes utroligt med det meget kolde vejr, marts, april og første del af maj måned har budt os.

Så mon ikke vi skal regne med at høste i anden halvdel af september ligesom sidste år? Ganske vist er blomsterne nogle få dage senere, men der har været så mange diskussioner af, hvorvidt høstdatoen sidste år var sat for sent. Jeg gætter derfor på, at autoriteterne i år vil vise gevaldig rettidig omhu i forhold til at fastsætte den bedst mulige dato.





De nye skud på vores vinstokke er i øvrigt ikke groet helt nok endnu til at foretage det andet løft af tråde og den endelige palissage. Det er dog kun et spørgsmål om få centimeter og dermed ganske få dage, så vi regner med at denne del af forsommerens arbejde skal gøres i denne uge. Det er godt, fordi opspændingen ved hegnet beskytter de stadig skrøbelige og bløde skud mod de uvejr, der også hører til sommerens faste indslag.
In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Britiske bobler

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England.

Næstefter franskmændene selv må englænderne være det mest champagneelskende folk på denne vor grønne jord. De har gennem flere hundrede år spillet mere end blot en birolle i udviklingen hen imod det produkt, der er værdsat overalt i dag. De seneste 20 år også i form af egne vingårde og egne mousserende vine. En sideeffekt af, at verden er blevet varmere.

Det er i sydengelske grevskaber som Kent, Sussex og Hampshire, at vinstokke begynder at afløse de mere traditionelle abildgårde. Flere hundrede vingårde er dukket op gennem de seneste årtier. I dag er godt 800 hektar engelsk jord tilplantet med vinstokke, og arealet ventes at vokse. Den kridtholdige undergrund er den samme som i Champagne, breddegraden kun et par streger højere mod nord, klimaet maritimt, og jordpriserne kun en brøkdel af hvad eventuelle købere må slippe i den berømte franske region.

Lighedstrækkene er med andre ord så store og mange, at det kunne ligne en dødssynd at forbigå dem helt i tavshed. Det gør englænderne nu heller ikke. De var smigrede, da flere store huse i Champagne begyndte at vise den britiske plonk interesse, i dag vil de selv. Flere af dem klarer sig endog rigtig godt i blindsmagninger og konkurrencer. Historierne om de britiske bobler er med andre ord ikke sådan at affærdige. Det gør vi nu heller ikke.

Vingårde i Beatrix Potter-land
Da vi for nylig kørte ned gennem England, tog vi en afstikker ad, hvad der må være Kents smalleste hulveje, for at besøge Chapel Down i landsbyen Tenterden, der med en produktion på en halv million flasker om året i dag er Englands største producent af vin.

Weekendens konstante og virkeligt tætte regnvejr mindede om syndflod snarere end blide forårsskyller. Som god patriot, vinbonde og champenois måtte Alain undre sig over, hvordan det overhovedet er muligt at dyrke og lave vin med alt det vand. Sol - eller jo da i hvert fald en hel del lys - skal der til for at fotosyntesen - planteverdenens kraftværk - fungerer, og druerne dermed modner.

Men flere af de sydengelske vingårde blander deres mousserende vine af de tre klassiske Champagne-druer: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier, og deres vine gør sig sig gældende. Både Chapel Down og steder som RidgeView Wine Estate og Nyetimber har markeret sig til topplaceringer i adskillige internationale konkurrencer og smagninger af mousserende vine de seneste år.

Den næppe meget mere end halvanden meter brede hulvej minder mest af alt om en grøn tunnel. Hvert sving synes at gemme på de allernydeligste, små, engelske bondehuse i natursten, med romantiske kviste på taget, og blomstrende buske på saftige græsplæner. Hvert øjeblik venter jeg at se selveste Peter Kanin trække en bladvæg til side for at stikke sit nysgerrige hoved frem.

Men der er ikke megen hengemt, victoriansk charme over Chapel Down. I Tenterden viser store skilte vej til vingården, og da vi ruller op på den rummelige parkeringsplads, kan vi se, at dette sted altså ikke er en tilfældig hektar eller to med lidt vin for sjov. Dette er big business, og den spiller på alle, mulige tangenter indenfor vin, gastronomi og turisme.


Chapel Down spiller på alle tangenter: Udover guidede ture med entré og egne vine sælger Englands største producent af vin også engelske specialiteter og små vinstokke.

Vi skal - desværre - også nå en færge, så vi har kun ganske få minutter til at drøne igennem Chapel Downs ædeltræsbeklædte udsalg. Det er så langt fra en klassisk gårdbutik eller et "acceuil" som vi kender dem i Champagne. Dette er et velsmagens tempel, hvor man udover stedets røde, hvide og mousserende vine også kan erhverve sig kulinariske , britiske specialiteter som pickles og Cumberland-sauce samt kontinentale delikatesser som tapenader og forskellige former for sennep og vineddiker. Alt koster det hvide ud af øjnene. Folk, der bruger denne form for smagsforstærkere i deres mad, er parat til at betale for dem.

Det gør vi så - et glas Cumberland-sauce til fire pund - og et par flasker af stedets mousserende specialiteter til et par og tyve pund for den dyreste af flaskerne. Det er således næppe umiddelbart på prisen, at de britiske bobler kommer i direkte konkurrence med de ægte champagner, der ligger på kampagnepriser fra 10 pund per flaske i britiske supermarkeder. Men måske nok så meget på smagen.

Følere fra Champagne
Og med de mange medaljer og den stigende anerkendelse er også selvbevidstheden vokset. Flere kendte huse fra Champagne og også nøgleorganisationen CIVC har haft følere og topfolk i England for at studere mulighederne. Omend så diskrete, at ingen normalt har ønsket at kommentere direkte overfor de efterhånden mange medier, der har beskæftiget sig med de britiske bobler.

Mindre vinbønder kan måske bedre lægge navn til uden risiko for prestigetab. I hvert fald fortalte vinbonden Pierson Whitaker tidligere i år til det britiske nyhedsbureau Reuters, at han regner med at kunne lave en glimrende vin på druer dyrket på de 12 hektar, han er begyndt at plante i Meon-dalen i Hampshire. Whitaker har i forvejen vinstokke i Grand Cru-landsbyen Avize i Côte des Blancs syd for Épernay. Hans plan er at lave op til 15.000 flasker mousserende vin efter samme principper, som han bruger i Champagne.

Hvordan de store huses besøg på den sydengelske jorder i øvrigt forløber, skal jeg afholde mig fra at gisne om. Jeg konstaterer blot, at ekspedienten i Chapel Downs butik i dén grad ikke gider at snakke med nogen fra Champagne. Vi gider til gengæld godt smage på Chapel Downs bobler - en klar brut (Rivaner, Reichensteiner og Pinot Noir) og en rosé brut (100% Pinot Noir) - der dog foreløbig afventer en passende lejlighed i vores kælder.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Første tegn på store druer

Vores spæde Meunier-druer i Loisy-en-Brie.

Yderst spæde anlæg til druer sidder allerede på vinstokkene. Man skal nu ikke lade sig snyde af deres ydmyge udseende. De er store, og der er nogenlunde det ønskede antal klaser: I gennemsnit 12 per plante.

Det lyder jo ikke af meget. Men sidste år under vinhøsten vejede en klase gennemsnitligt 200 gram - de allerstørste helt op til 600 gram - og der vil således trods det beskedne antal klaser, være alt rigeligt. Vi bruger godt 1,6 kilo druer til en flaske champagne. Man regner normalt med, at hver plante leverer frugt nok til én flaske.

Nu afventer vi foreløbigt blomsterne. En god blomstring betyder god bestøvning, og forhåbentlig også gode bær af samme størrelse. Ikke alle blomster vil blive bestøvet, normalt drejer det sig om cirka en tredjedel. Vinstokkene er oftest tvekønnede og derfor selvbestøvende.

Vejret spiller dog også en rolle, regn og blæst er noget møg, fordi det enten skyller de fine pollen af eller blæser dem væk, og i begge tilfælde forhindrer bestøvning. De kan enten falde af eller udvikle små druer, der dog vil forblive små, grønne og hårde (millerandage). Sådanne klaser er uanvendelige.

Kvoter og stokke indenfor appellationen
Slutantallet er nemt nok at regne sig frem til på forhånd, når først kvoten er fastsat. Det bliver den først helt tæt på høsten, når man kan begynde at have en idé om druernes mængde og kvalitet.


Også i Montagne de Reims er Pinot Noir-druerne allerede store. Her fra en Veuve Clicquot-vingård mellem Verzy og Verzenay.

Det autoriserede antal kilo druer synes at være for svagt opadgående som reaktion på det øgede, globale salg. Man skruer lidt - men netop kun lidt - på kvoten: 500 eller 1000 kilo mere eller mindre per hektar til et antal på normalt omkring 12-13.000 kilo.

Større udvidelser kommer i form af udvidelse af jord indenfor appellationen. Det betyder nye tilladelser til at plante vin på jord, der hidtil ikke har haft retten til at sælge druer til champagneproduktion eller selv forarbejde den. Det er INAO (Institut National des Appellations d'Origine), der bestyrer samtlige franske , der udsteder tilladelserne. Man kan søge, hvis man har jord i en af vinkommunerne, skriver magasinet "Champagne Viticole" i sit seneste nummer.

Alain mener ikke, at det er værd for os. Desværre. Vi kunne godt bruge en hektar eller to mere... mon ikke det gælder de fleste? Større druer er der kun flere penge i ud fra den betragtning, at de er hurtigere at plukke, og man har derfor brug for færre hænder.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Palissage i høj sol

Sommervejr i Champagne, Loisy-en-Brie i Côte des Blancs.

En weekend med middelhavstemperaturer er slut, første del af palissagen gennemført, og den kommende uge tegner foreløbigt så varm, at vi regner med at kunne afslutte arbejdet næste weekend.

Denne søndag middag bød på 35 grader på min svigermors solbeskinnede gårdsplads, så arbejdet i vingården måtte udskydes til de værste varmegrader var ovre efter kl. 15. I vinen er man virkelig overladt til vejrgudernes forgodtbefindende året rundt, især kolde vintre og bagende somre kan være nådesløse.

Klipning i gang
Vinen suger til gengæld til sig af strålerne, og vokser vildt og voldsomt. Den kompenserer i dén grad for det kolde forår, at vi nu er begyndt at afvente blomsterne og de allerførste fingerpeg om et høsttidspunkt. Så upræcise de end vil være.

Flere steder i Montagne de Reims men især i Côte des Blancs med de tidligt udviklede Chardonnay-vinstokke har traktorerne været i gang med den første barbering - rognage - som simpelthen består i at klippe toppen af vinstænglerne.

Vi afventer normalt blomstring først, men vores vin er næppe heller vokset helt lige så meget, da vi dyrker den senest udviklede type, der er mulig i Champagne, Meunier.


Alain løfter og stikker stængler på plads mellem dobbelttråden (palissage)

Når toppen er klippet, skifter vinen vækststrategi, og begynder at vokse i siderne i stedet for. De næste par måneder vil traktorerne derfor beskære sider i stedet for top, når de ruller gennem rækkerne.

Meunier og Chardonnay
I vingården i Loisy-en-Brie er det tydeligt, at vores Meunier ikke er helt så langt fremme som svigermors Chardonnay på parcellen ved siden af. Stænglerne er simpelthen ikke groet ligeså mange centimeter.

Alligevel er det på høje tid at løfte dobbelttråden op i den første krog. På turen gennem Côte des Blancs har vi da også kunnet konstatere, at vi må være stort set de sidste til at løfte i år. I Montagne de Reims er alle, vi kan se fra vejen, færdige, og i Côte des Blancs ligeså.

Vallée de la Marne kommer vi mindre jævnligt igennem, og det ville i virkeligheden være mere interessant, fordi Meunier-vinen er den fremherskende her. Men vi ved i hvert fald, at vores kusine med vin i bl.a. Vallée de la Marne planlagde at løfte for en uge siden.


Stængler med kurs den forkerte vej.

Skrøbelige stængler
Alain bliver helt træt allerede ved ankomsten, fordi de længste stængler allerede er godt på vej til at vokse over og gribe fat i nabohegnet, og det er bestemt ikke meningen.

Når de grønne grene er blevet så lange, er de sværere at hejse op uden ødelæggelser af de meget bløde og derfor skrøbelige stængler. Til gengæld er der langt færre, der falder udenfor.

At det er på høje tid at løfte viser sig blandet andet ved, at den traktor, der jævnligt kører igennem her for at sprøjte mod diverse sygdomme, allerede har beskadiget grene hist og her. Det er prisen for at være sent ude.






Tråden på jorden løftes op og gøres fast i den nederste krog.

Selvom Alain bliver helt fortvivlet, da han ser, hvor meget vækst der har været i vingården, lykkedes det alligevel er gøre arbejdet færdigt på mellem tre og fire timer. David er med, og det hjælper selvfølgelig gevaldigt på tempoet at være to om det.

Nærmest overophedede kommer de tilbage henunder aften. Første del af palissagen er slut. Hvis vejret holder, skulle grenene være lange nok til at vi kan løfte dobbelttråden op til næste krog allerede i næste weekend. Ved samme lejlighed vil vi anbringe de plasticklemmer, der skal holde de to tråde sammen og stænglerne på plads, efterhånden som vinen vil vokse sig mægtigere henover sommeren.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Slaget om vinsalg på nettet i sigte

En flaske champagne til under 175 kroner ved køb af mindst seks flasker. Lyder det interessant? Her i Champagne kan man finde vinbønder, der sender deres boblende produkter direkte til kundens dør med posten.

Salget foregår på nettet, og kunden betaler derfor alene fransk skat og ikke danske eller svenske skatter og luksusafgifter. Fragt per post er selvfølgelig meget dyrt, champagne skal emballeres specielt for at overleve transporten, men slutresultatet er stadig en hel del billigere end at købe på Systemet eller for den sags skyld i en dansk vinhandel.

Monopolet giver ikke op uden kamp
Den form for handel har befundet sig i en gråzone, og et bravallaslag mellem EU og Sverige har været i sigte i nogen tid. Systembolaget har forsøgt at bremse netsalget af vin og champagner til svenskere, der er trætte af at betale overpriser.

Men EU-kommissionen har altså stået på vinbøndernes og netbutikkernes side, slår nu tilbage og bebuder retssag ved EU-domstolen i løbet af sommeren eller efteråret. En repræsentant for EU-kommissionen, Caroline Stege, fortæller til det britiske vinblad Decanter, at EU har to sager mod Sverige, hvor monopolet "bryder princippet om varers fri bevægelighed".

Vinbonden Thierry Perrion i Verzenay, Montagne de Reims leverer som beskrevet ovenfor. Læs mere her. Netbutikker med stort udvalg af vin og champagne: Chateauonline, 1855.com og Berry Brothers.

Læs mere hos Decanter.com.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Otte med pil op

Jeg er med på, at dette billede ikke er det allermest spændende i verden... det udtrykker imidlertid på bedste vis min sindsstemning i de timer, det blev taget...

Lokaliteten er Bisseul, datoen den 31. marts, og jeg sidder og sveder over min skriftlige opgave til beskærereksamen, der foregik i de store, grimme bygninger til højre i billedet. Veuve Clicquots vendangeoir.

Resten af dagen - og de måske lidt mere spændende photo opportunities var jeg alt for meget ved siden af mig selv til at tænke i billedokumentation for eftertiden.

Det jeg i virkeligheden også bare ville sige er, at både Alain og jeg optræder med navns nævnelse sammen med en bunke andre i seneste udgave af Le Vigneron Champenois med mention bien, hvilket vel er så meget som et ottetal med pil op.

Nu venter vi så bare på diplom og fri bar... men det er først den 21. januar til Saint Vincent. Forhåbentlig er jeg færdig med at amme vores kommende baby til den tid, så jeg frit kan nyde en af de mest indlysende fordele ved at bo i Champagne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Nu står vinen skøn og grøn

Veuve Clicquot-vin mellem Verzy og Verzenay primo juni.


Vinstokkene ved Verzy primo maj.

Vinen er spurtet derudaf, siden de allerførste blade begyndte at folde sig ud i slutningen af april. Hvad der i begyndelsen af maj var det første blad og en smule stilk har nu skudt til lange stængler med godt syv blade på hver. Fem har samme - store - størrelse og er fuldt udvoksede, de sidste vil vokse sig til fuld størrelse i løbet af den næste måneds tid.

Drueklaserne er synlige. Små, grønne og stenhårde naturligvis og et udseende, der mere minder om brombær eller hindbær end om vindruer. Men de er også på et meget tidligt stadie. I løbet af denne måned vil de blomstre, siden vokse sig større og først derefter vil vinstokken ændre sit indre kraftværks funktion fra øjeblikkets meget store vækstiver til fordel for modning af drueklaserne.


De spæde drueklaser minder mere om brombær end om vindruer.

Sen udfoldning
De spæde Pinot Noir-klaser her på marker mellem Grand Cru-landsbyerne Verzy og Verzenay i Montagne de Reims er store, vurderer Alain. Store og også større end vores Meunier på den anden side af Vertus i Côte des Blancs. Det kan hænge sammen med, at Meunier-vin normalt udvikler sig lidt senere end Pinot Noir. Chardonnay er tidligst på den, hvilket også fremgår af dette års gennemsnitlige datoer for débourrement, altså hvornår det første blad er fremme:

22. april: Chardonnay

24. april: Pinot Noir

25. april: Meunier

Det har ellers været et usædvanligt koldt forår. Faktisk så koldt at de gamle begyndte at tale om høst til oktober. Som i gamle dage, hvor det var nødvendigt at overdække markerne med net for at ikke stæreflokkene fra nord skulle gøre kål på årets høst.

Nu skriver vi juni, og efter en kold start ser det nu ud til, at vi skal have nogle dage - kan man tillade sig at håbe på uger - med varme over 25 grader og mulighed for at spise ude morgen, middag og aften. Det vil fremme vækst, blomstring og formentlig også de høstgæt, der hvert år er fremme endnu inden vinens blomstring. Meget kan jo altså stadig ske henover sommeren. Det klassiske eksempel er hedebølgen i 2003, der flyttede høsten flere uger frem med meget kort varsel.

Et koldt forår
Foreløbig har det dog ikke ligefrem været situationen i 2006. Den gennemsnitlige udfoldningsdag - débourrement - er ifølge det professionnelle blad Le Vigneron Champenois udgave i maj seks dage senere end gennemsnittet for de sidste 25 år.

Bladene kom - endelig - under en kort varmeperiode i anden halvdel af april. Vejret slog dog tilbage igen i en sådan grad, at vi deltog i Verzys årlige loppemarked den 1. maj iført vinterfrakker. Siden har det regnet, regnet og regnet, og først nu en uge ind i juni ser vi for alvor solen igen, mærker dens varme.


De grønne stængler er bløde og lette at hive af.

Afstilkning og - knopning
I maj har vi brugt nogle timer på at fjerne overflødige knopper og skud på vinstokkene. Det hedder ébourgeonnage - afknopning - og épamprage - afstilkning. Man går simpelthen gennem rækkerne og fjerner de stilke og knopper, der er ubrugelige manuelt.

Faste læsere vil måske huske, at vi under beskæringen af vinstokkene brugte ganske meget tid på at sikre at kun et bestemt antal grene med et bestemt antal knopper sad tilbage på vinstokken bagefter. Der er imidlertid altid knopper, man ikke kan se, og det er dem, man fjerner nu i stedet for. Formålet er som altid at lade vinstokken bruge sin kraft på lige akkurat den nødvendige vækst og ikke sprede den ud på eksempelvis skud, der ikke vil give druer, fordi de ikke er etårige.


Den dobbelte række tråd løftes fra jorden op på en krog på jernposten. På det vinterbillede bliver tråden lagt på jorden inden beskæringen. Man kan ane sidste års skud i form af brune grene mellem den dobbelte tråd.

Trådene løftes
De nye skud på vinstokkene har nu vokset sig så lange - med deres syv blade - at en hel del allerede har løftet trådene. Både i Côte des Blancs og i Montagne de Reims. Vores kusine gik i gang pinsemandag på sine marker ved Dormans i Vallée de la Marne. Selv skal vi ud at tjekke, om det er tid i den kommende weekend. Alains fætter har allerede løftet tråden på familiens Chardonnay, der er tidligere fremme end vores Meunier.

Halløjet med den dobbelte tråd har flere formål. Vinen er en slyngplante, dens skud bliver lange, de er også tynde og for at beskytte dem mod ødelæggelser i uvejr binder man dem op til et hegn. Det øger også den almindelige orden i vingården, hvilket er vigtigt for, at de traktorer, der sprøjter vinen og klipper den om sommeren, kan komme igennem.

Den dobbelte trådrække kan sidde flere steder. Vi har den siddende omkring 20 centimeter under øverste tråd i 100 centimeters højde. På jernposterne sidder kroge i to højder. Når vi løfter tråden op at sidde i den første krog - den nederste af de to - er princippet, at den skal samle så mange som muligt at de nye skud op og tvinge dem ind mod hegnet. Når de er vokset mere endnu, vil tråden blive løftet op i den højere position til 110 centimeters højde.


For mange skud hænger ved siden af, fordi tråden er løftet for tidligt.

Kunsten er at gøre dette på dét tidspunkt, hvor flest mulige stængler bliver løftet med af tråden. Alt, hvad der falder ved siden af, fordi det ikke har vokset sig langt nok, skal anbringes per håndkraft. Det er derfor ret vigtigt at have blik for, hvornår tidspunktet er godt for at udføre denne palissage. Det roser Alain sig af at have... han hader unødvendigt arbejde, så jeg tror ham... men lad os alligevel se den kommende weekend.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Alain tæller bladene. Der er syv per stilk, heraf fem voksne.

Greenpeace: Radioaktivt affald truer vin

Radioaktivt affald fundet på en nuklear losseplads nær byen Soulaine i Champagnes sydligst beliggende vinområde Côte des Bar truer ifølge Greenpeace vinmarkerne. Det afviser dog den ansvarlige myndighed, ANDRA.

Der er fundet rester af det radioaktive materiale i vand i undergrunden mindre end 10 kilometer fra vinstokkene. Der er dog hidtil ingen beviser på, at lossepladsen rent faktisk har forurenet vingårde, siger miljøorganisationen til vinmagasinet Decanter.

ANDRA medgiver, at forurening af grundvandet finder sted, men siger også, at det er for lidt til at true vingårdene. Det drejer sig om 17 bequerel per liter, mens den europæiske grænseværdi er 100 Bequerel per liter. Jacqueline Eymard fra ANDRA oplyser videre til Decanter, at vandet aldrig kan true vingårdene, fordi det løber mod nordvest, mens vingårdene ligger mod syd.

En million kubikmeter
Lossepladsen vil, når den er fuld, være en af verdens største med over en million kubikmeter radioaktivt affald. Der har været rapporteret om flere lækageproblemer, siger Greenpeace til det tyske pressebureau dpa.

En sprække i en af affaldsbeholderne opstod sidste år, da et lag cement blev hældt ned for at forsegle affaldet. Det fremgik af en rapport til den franske regering, der blev offentliggjort i maj sidste år. ANDRA har netop fået grønt lys fra regeringen til at reparere den beskadigede beholder.

80 procent af det franske forbrug af energi stammer fra atomkraft.

Læs mere hos Greenpeace og ANDRA.

Den officielle autorisation er her.

Lossepladsen holder i øvrigt åbent hus senere på måneden for dem, der tør.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Starwood sælger til Taittinger

Taittinger-familien kommer fortsat til at stå i spidsen for det respekterede champagnemærke af samme navn. Det ligger fast efter at den amerikanske fond Starwood Capital har besluttet sig for at sælge de knapt 300 hektar vin, 22 millioner flasker i kældrene i Reims samt hvad der ellers er af aktiver til banken Credit Agricole Nord-Est. Den har sammen med familien budt omkring 660 millioner euro (knapt fem millioner kroner) for alle herlighederne.

Det betyder, at Pierre-Emmanuel Taittinger, som er barnebarn af firmaets grundlægger, kan blive siddende på chefkontoret, hvor han i øvrigt også sad, da Taittinger-imperiet blev købt af amerikanerne sidste sommer. Et salg, der tilsyneladende fulgte i kølvandet af uenighed blandt de 38 familiemedlemmer, der stod i spidsen for hotel- og champagneimperiet, og hvoraf flere var under pres for at sælge aktier for at kunne betale fransk velstandsskat.

Fonden Starwood Capital kom til og købte den belgiske finansmand, Albert Frere og Peugeot-familien ud. Amerikanerne var imidlertid kun interesseret i de omfattende hotelaktiviteter. Et salg af champagnehuset har derfor været ventet lige siden.

Ansatte og leverandører er glade
Nu oplyser Starwood så ifølge Bloomberg News, at det valgte Credit Agricole og Taittinger-familiens bud, fordi det indeholdt den hurtigste overtagelse, de simpleste kontraktkrav og desuden både vilje til at drive firmaet fremad samt sikre beskæftigelse i området. Og man er ikke gået blot efter at indkassere flest penge. Det oplyser Patrick Wojtowicz, sekretær i medarbejdernes arbejdsråd, til Bloomberg.

Netop medarbejderne holdt tirsdag møde for at tage stilling til buddet fra Taittinger og Credit Agricole Nord-Est, og valgte at give grønt lys. Selvom medarbejderne ikke besidder vetoret, har de krav på at blive informeret ifølge fransk lovgivning, og de har under alle omstændigheder gennem en rig, fransk strejketradition mulighed for at gøre helvede særdeles hedt for en upopulær køber. Senest strejkede arbejderne i forbindelse med salget af huset Lanson i slutningen af 2005, hvilket i øvrigt endte med et overraskende salg til et andet champagnehus, Boizel Chanoine Champagne, i stedet for til den i første omgang foretrukne køber, den fransk-amerikanske investeringsfond Butler Capital Partners.

Også de vinbønder, der leverer druer til Taittinger, er tilfredse, hvilket bør sikre den nødvendige tilgang af druer. Selvom Taittinger har vingårde nok til at få de fleste andre til at kaste misundelige blikke, har de ikke druer nok til at sikre den nuværende produktion, og de er derfor afhængige af kontrakter med uafhængige vinbønder.

Men da alle altså tilsyneladende er glade, synes en rolig fremtid foreløbig sikret, nu blot med regionale i stedet for med belgiske penge i baghånden. 100.000-kroners spørgsmålet er så, hvornår Credit Agricole Nord-Est trækker sig baglæns bukkende ud igen, og om Taittinger til den tid kan stå på egne, økonomiske ben.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.