2013 smager eksotisk

Forleden deltog jeg i årets første smagning af vins clairs.

Det er helt almindelige vine uden bobler.

Disse vine er der et større udvalg af. Dels de nye vine fra den seneste vinhøst i 2013. Dels et bibliotek af ældre vine, de såkaldte vins de reserve, som typisk komplementerer årets vin.

Reservevine
Vinene er alle Chardonnay-vine fra 2012 til 2005, og det er interessant at smage dem alle i streg. Det giver en glimrende idé om, hvor forskelligt de udvikler sig, selvom de ellers er ret ens: Samme terroir, samme druetype, men altså forskellige år.

Smagningen bekræfter en række store år. 2008 vækker stor begejstring. Den har det hele: God frugt på næse og i mund, som stadig holde sig på et afdæmpet niveau, der ikke råber, og selvfølgelig med en lang, lang eftersmag.

Andre år er også rigtig gode: En 2010'er, der minder om Chablis, og en 2009'er, der har Meursault-karakter. Også 2005 og 2006 er fine med en let kompleksitet på næsen, der fortsætter i munden. Derimod er 2011'eren og i lidt mindre grad 2007'eren mindre interessante, og smager til en vis grad vandet.

Yderligere en 2009'er er yderst speciel. Den er meget krydret på næsen, det fortsætter i munden, og det er noget så usædvanligt som moutarde, der dukker op. Hvem skulle nu have ventet det? Det er selvfølgelig meget interessant, men muligvis ikke helt nemt at anvende i en assemblage.

Assemblage i spil
Bagefter kom årets første bud på en assemblage. Det betyder sammensætning, og det er den mest solgte champagnetype for os og i Champagne som helhed. Den hedder også brut sans année, og det betyder så meget som en tør champagne, der er sat sammen af vine fra flere årgange. De såkaldte vins clairs.

Vi sidder en hel gruppe folk, der smager og kommenterer sammen, og dette første bud fik omgående prædikatet frugtcocktail med eksotiske frugter. Skulle nogen være i tvivl, så er det ingen umiddelbar ros ved dette bord, hvor vinene - sammensatte eller ej - normalt vinder større tilslutning, når de holder sig til det forholdsvis enkle og ikke alt for aromatiske.

Sammensætning
Bag eksplosionen af frugter som ananas, mango, litchi og den slags fra lande, man godt kan gå og sende en lille drømmende tanke på en meget våd, meget grå vintermandag i Champagne, gemmer sig stadig en udmærket og vedvarende syrlighed af citrus.

Assemblage-forsøget består af 90% Chardonnay-vine og 10% Pinot Meunier og Pinot Noir. Af Chardonnay-vinene er de 25 procent reservevine af ældre årgang, herunder er fem procent vinificeret på egefad.

Alt i alt en meget anderledes assemblage end dem jeg husker, og bestemt også meget anderledes end de vine, der plejer at vinde tilslutning i kredsen.

Et eksotisk år
Et godt gæt er, at kortene vil være lagt på en anden måde næste gang. Det er muligt at lege med procentdele og med de tidligere års reservevine. De fleste vine herfra bliver solgt til et bredt spektrum af champagnehuse, men af de vine, der bliver tilbage, er det et vilkår at få sat et antal kommende champagner sammen.

Og året dufter og smager eksotisk, forlyder det, og det vil nok også kunne spores i dets champagner om nogle år. Selvom traditionen i Champagne har været at lade de færdige flasker smage ens fra år til år, synes jeg egentlig, at det er helt ok, at de også smager af deres år, og derfor nødvendigvis udviser variation.

PS For nye billeder må jeg henvise til vores Facebook-side. Jeg har problemer med at overføre billeder til bloggen.