Udvalget er måske ikke københavnsk, men det er stort nok til at vi aldrig når at vende blikket mod Paris før vi selv kører på ferie.
Musik i Reims
Det store hit er de musikalske flanerier fra den 22. juni, en klassisk festival, der kan have lidt svært ved at finde ud af hvordan den skal placere sine fødder.
Men det er årets mulighed for at høre symfonisk musik i Katedralen og i basilikaen Saint-Rémi. Vidunderlige bygninger at opleve klassisk musik. Så er det sagt. Men husk den lille uldne trøje - eller den store - for de fyrer ikke op.
Det er også tidspunktet, man kan besøge haven bag Les Crayères - en af Reims' sagnomspundne trestjernede steder (i øjeblikket kun to, fordi stedets trestjernede kok rejste videre i karrieren). Billedet foroven er derfra.
Programmet indeholder mange andre inden-og udendørs-scener, der kun er i brug i forbindelse med denne sommerfestival.
Navnene er typisk unge upcoming klassiske solister, diverse symfoniorkestre fra den franske provins og i stigende grad leverer vores lokale musikkonservatorium også, og det er en interessant mulighed hvor vi kan opleve lærerne som de musikere de også er.
Meget er gratis. Men se da selv programmet her.
Årets klassiske skovtursoplevelse i Reims er som altid sidst i juli:
Undervejs er der også musik. I år blandt andet et sæt med filmmusik, altsammen komponeret af John Williams, der har nok på samvittigheden til at fylde en halv aften.
Musik i Chalons
Vi kan nu også godt lide at køre den anden vej rent musikalsk såvel som geografisk.
Chalons-en-Champagne huser nemlig sin egen, musikalske her-og-der festival hver sommer. Konceptet er grupper fra hele verden, Europa og Afrika er nok rigest repræsenteret, der blandet verdensmusik med electronica af forskellig slags.
Åbningskoncerten er altid god og meget festlig. Dette er festivalen for den, der elsker brass af velspillende umba- og balkan-miks.
No comments:
Post a Comment