Lørdag i sneen. Vi beskærer stadig cordon'er foroven i Loisy-en-Brie. Målet er at blive færdig denne weekend. Vi mangler seks rækker à 100 meter, og det ser realistisk ud at nå det. Omsider
Men kors da, hvor er det koldt. Temperaturen når ikke over frysepunktet. Men vi kan se, at solen har fat. Noget af sneen tør, og visse af vingårdens små beboere er åbenbart ude at spadsere, når vi ikke er der.
Ét er hvad sneen gør oven for parcellen, hvor jeg ser tø. Fødderne er ret frosne efter tre stive timers beskæring. Alains er tilmed våde, og der er stadig den bidende kolde vind, der må sende den følte temperatur et godt stykke under de minus 1, vi konstaterer på bilens termometer.
Med seks rækker tilbage behøver vi imidlertid kun være i aktion tre timer lørdag og tre timer søndag, og det er til at overskue uden at fryse til is på forhånd.
Smukt er det jo, dette vinterland med dets lydspor af jagt i skoven og kragers spredte skrig.
Jeg glæder mig også til at skulle på Valentines-date.
3 comments:
Håber, at du nyder din date. Tillykke med det nye køretøj, det gør altid livet lidt lettere.
Hvor er det smukt med alt det hvide!
Hej Annette,
Du kan tro, vi nød aftenen ude.
Det er meget luksuriøst med en aften uden afbrydelser i form af "jeg skal tisse", "kom og spis lidt mere", "lad nu være med at skændes" med mere.
Hej Bt,
Sneen er utrolig smuk, men den er også kold for fødderne i længden. I år er der adskillige centimeter i Loisy-en-Brie, men nærmest ingenting i Vertus fem kilometer væk, så fordelingen er meget lokal.
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment