En hel del blade sidder endnu tilbage på vinstokkene. I vores egne parceller er træet endnu ikke tørt. Plantesaften, der trækker ned i foden om vinteren, løber stadig i vinstokkens årer.
Det er med andre ord endnu ikke vinstokkens hviletid.
Alligevel har flere af de skolemødre, jeg taler med om morgenen, iført sig kampdragten. De tunge vinterstøvler og den varme frakke, så de kan holde varmen i flere timer ad gangen i vinen. Det nærmer sig den tid, hvor de små har lange dage i skolen og pasningsordning, fordi deres mødre beskærer vinstokke dagen lang.
En af dem fortæller, at hun begyndte i går.
Ikke mig. Ikke endnu.
I vores parceller er vinstokkene endnu ikke vinterklar. Det kan de næppe heller være her i byen, hvor vingårdene vender mod nord.
Da opgaven er langvarig, må den imidlertid fordeles på mange dage, for at det også er muligt at ligge over på de dage, hvor frosten senere på vinteren kan blive for hård.
I Loisy-en-Brie har Alain fået en anden Alain til at forbeskære. Han monterer en form for sav eller saks på chenillard'en - det larvefodsudstyrede køretøj, der også er i aktion under vinhøsten - som effektivt skærer grenenes spidser af. Alt, der stikker over spalierets øverste tråd, får saksen.
Dette stykke af grenen er under alle omstændigheder gået i vinterhi. Plantesaften er på vej ned. Dens cirkulation er blot ikke fuldstændig indstillet i plantens nedre dele endnu.
Det fortæller os de blade, der endnu sidder tilbage på planterne. De falder med frosten, som begynder på de lavestliggende parceller, og først senere når de mere højtliggende. Men et spørgsmål om tid må det være.
Selv jeg er nu enig med alle andre: Det er virkelig koldt, og mine læderstøvler giver muligvis mere fedtede fingre end basketstøvlerne. Til gengæld holder de tæerne varme, og i år skal de også med ud at beskære. Når altså vi skal i gang om nogle uger.
No comments:
Post a Comment