Sjovt nok skal man åbenbart tage til Bourgogne for at se champagne.
Egentlig skulle vi bare have noget Puligny-Montrachet - det smager nemlig godt, venner - så kom vi også en smule i snak med caveau'ens bestyrer, og da vi så sagde, vi dyrkede vin i Champagne, skulle han faktisk ikke snakkes ret meget mere med, før han viste os disse flasker.
Han var lige kommet tilbage fra Épernay med dem: Mine damer og herrer, en Bollinger jéroboam (4 alm. fl.) årgang 1921 ser og rører man formentlig kun én gang i sit liv. I det næste liv kunne jeg til gengæld også godt tænke mig at smage. Den her var jo ikke kølet ;-D
Flaskerne skal videre til USA, hvor der er et købedygtigt marked for den slags.
4 comments:
Hej Solveig!
Jeg har smagt Moët 21 og den er såmænd helt udemærket.
Med vinlig hilsen
Mads
Hej Mads
Hvad med Bollinger, har du smagt den? Og har du set sådan en flaske?
Jeg er ikke den store fan af Moët, men mon ikke der smuttede et glas ned alligevel, hvis den bød sig til lige foran mig.
Mange hilsner
Solveig
Hej!
Aldrig set sådan en gammel Bollyfyr. Moët var skam ok i de gode gamle dage... (men var alting ikke bedre dengang? græsset grønnere, vejret bedre og skatten lavere..)
Nemli', og børnene lærte noget i skolen, og julen var hvid.
Puha, men mon ikke det kan drikkes væk?
Post a Comment