Spritnye billeder af de bittesmå druer. Dette er, hvad der er kommet ud af de seneste ugers blomstring og bestøvning.
Jeg har endnu ikke mødt nogen fra disse kanter, der klapper i hænderne. De snakker om små klaser, medgiver at der til gengæld godt nok er mange.
Det er stadig tidligt at sige ret meget. Bønder - også dem med vin - stiller aldrig forventningerne højt, før de ved, hvad der ender i kasserne. P.t. er de ret sikre på, at det bliver sidst i september. Business as usual.
Vi mangler forresten stadig seks rækker. 600 meter. Jeg klarer en række på fem kvarter. Stænglerne er ikke alt for håbløst lange og uregerlige. Fødderne er ikke alt for uordentlige, og ikke alt for meget har forladt dobbeltrådens trygge favntag. Nu er det mest sideskuddene, der har fuldt fart frem, som skaber uro og uorden. Mange af stænglerne er også lidt mere hærdede, hvilket betyder, at jeg bedre kan rumstere rundt med dem, uden at de knækker. Øvelsen går ud på at sprede grenene, så de fordeler sig jævnt langs hegnet.
Endnu ingen beslutning truffet om, hvem der vinder de 600 meter i weekenden. Men siden det er min onkel, der kommer på besøg, bliver det vel Alain.
No comments:
Post a Comment