17 November, 2007

Her er jeg, hvem er du?

Velkommen til Bobler.

Barnet blev en blog. Formen var ikke så afgørende. Det skulle bare være nemt og hurtigt, for jeg skulle sitet i gang på nogle timer. Tids nok til at være klar til årets vinhøst i september 2004. De ældre år er fake for at kunne skrive på flere sprog enklest.

Har du brug for min hjælp?

Jeg skriver gerne om champagne eller Frankrig generelt. Jeg hjælper dig gerne med at planlægge din tur. Viser rundt hos os eller hos andre på dansk eller engelsk. Prisen taler vi om. Mail mig her.

Min baggrund:
Faktuel version: LinkedIn

Skønlitterær version:
  • Blog begyndte med vinhøst
  • Derfor kom jeg til Frankrig
  • Computere, radio, web
  • Frankrig, sprog, integration
  • Champagne er en skøn syntese
  • Hey, send mig et hej

    Blog begyndte med vinhøst
    14 år senere spurgte mange venner hjemme i Danmark interesseret til druerne. Vinhøst i Frankrig er stadig eksotisk for en dansker, for de fleste der ikke kommer fra regioner med vin, vil jeg tro. Og jeg tror faktisk ikke, at man ret mange steder i verden kommer mere back to basics end i Champagne, hvor så meget stadig er håndarbejde.

    Det begyndte med billeder og dagbog fra min første vinhøst, som jeg uploadede over telefonnettet, siden fik vi ADSL i Verzy, og jeg begyndte at interessere mig mere og mere for champagne. Det blev det første emne, jeg gad læse om på fransk, og har således også været en yderligere indgang til det franske sprog og kultur for mig.

    Til toppen

    Derfor kom jeg til Frankrig
    Jeg kom til Frankrig, da jeg havde barselsorlov med mit første barn. Først boede jeg hos min svigermor, siden flyttede min lille familie til en anden landsby. Jeg fandt ud af, at en landsby i Champagne ikke er noget let sted at holde sig på benene, når man kommer fra byen. Nu er vi imidlertid fire, så det er ikke længere kun mine behov, der tæller. For Clement og Eva, født 2003 og 2006, er her et stille og overskueligt liv, der giver den nødvendige ro til at lære at stå ordentligt på benene.

    Her er umådeligt smukt. Solskinsturene i den orange-røde efterårsskov med dens gennemtrængende duft af muld og kulde. Forårsturene i vinmarker med knopper, der er på bristepunktet, og hvor jeg netop aner spidsen af årets første lyserøde blad. Stæreflokkenes kredsen over efterladte vindruer. Morgener hvide af rimfrost.

    Historien er broget i Champagne, der har invaderet af stort set alle de plager, der har sat benene i Europa: Hunnere, romere, vikinger, tyskere, russere, englændere og sikkert flere endnu. Hver gang nogen graver mere end 10 centimeter ned i Reims' undergrund dukker der et eller andet frem af så stor vigtighed, at man må skrive et par linjer af historien om.

    Frankrig, Champagne er gammelt kulturland på en måde, der ikke findes i f.eks Danmark. Endelig er der jo champagnen og før den almindelig vin, der har præget regionens udvikling i mange hundrede år.

    Den slags giver rødder af en anden karakter end mine, der det meste af mit liv har været der, hvor jeg sluttede min computer til. Den moderne verden med andre ord. Der hvor man tjekker sin email mindst én gang om dagen.

    Til toppen

    Computere, radio, web
    Min karriere begyndte som programmør på Philips. Temmelig internationalt og sjovt det meste af tiden. Jeg var nu ikke så interesseret i Philips' mangfoldige maskiner, men jeg trivedes rigtig godt sammen med Philips' mennesker både i København, Oslo, Stockholm, Helsinki, London, Paris og Eindhoven. En god tid.

    Det var også dengang jeg gik i skole hele tiden ved siden af mit arbejde. Filosofi på Københavns Universitet i halvandet år, diverse engelsk- og franskkurser. Tværfløjte. Journalistik.

    Netop fyldt 25 år kom jeg ind på Journalisthøjskolen. Boede i Århus. Min by var altid København, sådan er det stadig, og jeg får det altid bekræftet, når jeg bor andre steder. Da jeg startede på DJH, stoppede jeg alle de andre skoler. Journalistik - at søge og ordne viden - var nok i sig selv. Jeg elsker ord.

    Efter skolen lavede jeg radio i Åbenrå. At optage og redigere lyd var ligesom at være barn igen. Jeg var også glad for en tid i Sønderjylland, som jeg havde hørt så helt utrolig meget om fra min mormor, der boede der under slut 30'ernes kulturkamp og det meste af 2. Verdenskrig. Et af højdepunkterne fra min tid i Åbenrå var at køre rundt på Løjt Land med hende og prøve at finde de steder, hvor hun havde været med min morfar tilbage i 1944. Til sidst elskede jeg ikke at være langt væk fra mit netværk og søgte tilbage til øerne.

    I Odense begyndte jeg at lave netjournalistik som en af de første i Danmark, inden it-boblen bristede og alt det der. På hvad der må være det første længere kursus i Danmark i at skabe indhold på nettet (også kaldet Foliehat) i 1999 var der højt til loftet og plads til solid begejstring.

    Jeg var med til at udvikle både det brede nyhedssite på Politiken.dk og arbejder nu selv med det dybe mikrosite på Bobler.blogspot.com. Hvis jeg havde mere tid til at sætte mig ind i sagerne, ville jeg fluks afsøge og udlege mulighederne i de nye sociale tjenester som f.eks. Facebook.

    Til toppen

    Frankrig, sprog, integration
    Mit mål med at være i Frankrig var og er at lære fransk og forstå - forsøge i hvert fald - franskmændene, fordi jeg blev gift med en, og fordi det er halvdelen af mine børns verden og dermed per definition vigtigt for mig.

    Alain har dog altid har været lige så internationalt orienteret som jeg, rejst og arbejdet over hele Europa, haft flere sprog i sin hverdag som noget helt naturligt.

    Et års barsel var slet ikke nok til at lære det franske at kende. Jeg var dårligt nok begyndt at forstå noget som helst, da det første år var omme. I dag er der stadig enorme mængder, jeg ikke forstår, men jeg føler mig uforstående på et meget højere plan end før, og jeg har lært at værdsætte visse sider af den franske kultur, ligesom jeg har problemer med andre sider. På samme måde har jeg fået det med Danmark i dag. Det er en irriterende følge ved at flytte land, tror jeg nok. Jeg har i hvert fald mødt samme effekt hos andre bi-kulturelle.

    I dag håndterer vi tre sprog herhjemme. Det tog et års tid eller to at nå det niveau som noget naturligt. Clement taler dansk og fransk og skifter automatisk. Engelsk kommer formentlig senere, han begynder at kunne nogle ord, men da vi aldrig taler engelsk med ham, kommer det ikke tilflydende af sig selv. Det kan være besværligt både ved middagsbordet og i omgang med andre, men jeg stoler fuldt og fast på, at det er indsatsen værd.

    Integration er en yderst interessant sportsgren. Nogen gange kunne jeg ønske mig, at jeg ikke havde hovedrollen. Andre gange sætter jeg pris på det ekstra perspektiv, jeg altid kan give her, og får også på Danmark. Prisen er isolation, jeg fjerner mig fra det jeg kom af men oplever ikke at jeg tilsvarende nærmer mig det, jeg er kommet til.

    Til toppen

    Champagne er en skøn syntese
    Min blog kom dels til at fungere som den kanal, jeg skrev på, i en tid, hvor jeg ikke ret nemt kunne virke som journalist her.

    I stedet har jeg målrettet indsatsen mod champagne, hvis historie og arbejde jeg meget tidligt blev fascineret af. Jeg har altid godt kunne lide modsat-rettede dynamikker, i Kbh elskede jeg Christianshavn for dets blanding af rigdom og slum. Champagnes dynamik henter sit spændingsfelt i mødet mellem den meget landlige druedyrkning og de umådeligt rige og globalt orienterede champagnehuse, der er gensidigt afhængige af hinanden og for det meste respekterer denne balance.

    Bloggen blev en form for syntese, hvor jeg forener mine tidligere interesser med den nuværende. Den engelske oversættelse var oprindeligt for at også Alain - det går ikke så hurtigt med det danske som jeg kunne ønske mig - kan læse med og rette mine fejl.

    Den fungerer både som min dagbog fra vinmarkerne, mine betragtninger, nyheder og kommentarer. Skulle nogen være i tvivl, står det hele naturligvis for min egen regning. Jeg forsøger at være fair, hugger f.eks. ikke andres citater i urimelig grad og aldrig uden at citere og gerne også linke til det relevante sted. Ellers lever nettet ikke, og det går jeg - om nogen - ind for.

    Jeg anvender gratis software og har derfor valgt ikke at have reklamer på bobler. Man er hjertelig velkommen til at linke til mig, jeg udlåner også gerne billeder og/eller tekst i rimelig grad. Men i så fald: Spørg lige om lov først, ikk'? Selvom man kan hugge i løbet af to sekunder, findes almindelig høflighed stadig, også i den digitale tidsalder.

    Til toppen

    Hey, send mig et hej
    Kommentarer er rigtig dejlige. Man skal desværre bruge et øjeblik på at oprette sig som bruger i www.blogger.com for at kunne kommentere. Det kan jeg ikke gøre noget ved andet end at opfordre til det, hvis man har noget at sige. Gør det nu. Så kan du fortælle mig, hvad du synes her bagefter.

    Til toppen
  • 2 comments:

    Rasmus said...

    Hej Solveig!

    Jeg har nu i et stykke tid fulgt din blog, og jeg finder den super interessant. Personligt har jeg en stor interesse for champagne, og bloggen har givet mig et spændende indtryk i selve arbejdet bag.

    Faktisk ville jeg også gerne høre om i tager folk ind, for kortere perioder? Jeg har nemlig selv i et stykke gået og drømt om at komme til Frankrig efter 3.G

    Mvh.


    Rasmus Vangby

    Sol said...

    Hej Rasmus,

    Dejligt at du finder bloggen spændende.

    Vi ansætter primært folk i forbindelse med vinhøsten, der normalt finder sted i september. Primært franskmænd, så det er en fordel for en selv at tale i hvert fald lidt fransk. Det kan være, at du har lært lidt fransk i gymnasiet?

    Jeg ved endnu ikke, om holdet for i år er helt fyldt op, men du er velkommen til at sende mig en mail om en måneds tid på solveig.tange at gmail.com, hvis du er virkelig interesseret.

    Det varer en uge - normalt ikke mere end syv dage, hvor du ankommer dagen før og rejser dagen efter, og det er hårdt arbejde at plukke druer i syv dage.

    Venlige hilsener
    Solveig