Syvende torsdag på tid

Cordon-beskåret Pinot Noir med prolongement og courson'er.

Den syvende torsdag er dagen, hvor jeg tager mod til mig og accepterer at klippe min første Cordon de Royat på tid. Formentlig som den sidste på holdet.

Vi befinder os igen i Avenay val d'Or, blandt private vinstokke i de sydligste udløbere af Montagne de Reims. Et charmerende landskab med bittesmå og skrånende parceller, der alle er beplantet med Pinot Noir. Det regner ind i mellem, men når man først er klædt på til at være ude, forekommer dråberne som en detalje sammenlignet med den friske luft og vildgæssenes kalden fra oven, når de passerer i kileformation højt over vore hoveder. Der er forår i luften, og over 10 grader.

Den sværeste hurdle fra begyndelsen forekommet mig at være tiden. Jeg består ganske vist heller ikke... men det er i det mindste ikke tiden, der fælder mig. Derimod en af de mange detaljer, man må kunne udenad.

Pas godt på de druebærende dele
En Cordon de Royat-beskåret vinplante bærer vindruer primært på sin prolongement - en etårig gren for enden af den gamle cordon - og så på courson'erne - små grenstumper, der stritter i vejret fra ryggen af cordon'en.

Efter dagens tidtagning kan jeg konstatere, at det er éliminatoire at stryge en courson uden grund. Fair nok, der er trods alt ikke så mange druebærende grene på en cordon-beskæring. Alain nævner, at hans mor altid har talt om, at Cordon de Royat gav mindre end Chablis, og når vi går i gang med at tælle de knopper, der skal give vindruerne, er der da også langt færre på en Cordon de Royat (10-12 stykker) end på en Chablis (15 stykker). Tallene med forbehold for antallet af courson'er og cordon'er samt antallet af charpentes, der jo varierer alt efter, hvor meget plads vinstokken har at brede sig på.

Jeg ved nu også, at den tilladte afstand mellem yderste courson og prolongement ikke er de ned til 10 centimeter, der er tilladt praksis mellem resten af courson'erne. Helt ned til afstanden entre-noeud - der svarer til afstanden mellem to knopper - er acceptabelt i denne alleryderligste position. Jeg lover, jeg glemmer det aldrig mere.

Instruktøren Stéphanie er heller ikke ganske tilfreds med min finbarbering. Jeg klipper ikke tæt nok ind mod stammen, når jeg fjerner gammelt træ. Et spørgsmål om træning og teknik, det er ganske fysisk krævende at klippe i det hårde træ, selv med en ny kampklar beskærersaks som min.

Selv om jeg egenhændigt har formindsket den kommende høst, er jeg alligevel pavestolt over at have klaret tidskravet.

Den vigtige systematik
Da jeg selv har været en stor og dygtig pige, der har prøvet testen, synes jeg bedre, at jeg kan overvære et par andre. Og det bringer andre, interessante detaljer frem. Der må således aldrig være mere end to lange grene i en Cordon de Royat-beskæring. Altså enten to cordon'er, en cordon og en lancement eller bare en enkelt cordon.

Det ved vi alle sammen uden tvivl. Men i kampens hede - under instruktørens skarpe øje - kan man hurtigt overse selvfølgeligheder. Især hvis man ikke holder sig til den systematik, Stéphanie ellers har prøvet at lære fra sig.

Hun har imidlertid kun sagt tingene en enkelt gang, og ikke mindst for mig er det et rimeligt usikkert grundlag at samle nødvendig viden op på. En gang er næsten ingen gang. Næsten, da det naturligvis er tilladt at gennemlæse de papirer med teori, vi har fået udleveret, og hvor alt uden tvivl er nævnt i om ikke andet en bisætning på sidste side.

Opbinding af cordon
Den sidste time øver vi os i at binde op. Et tyndt stykke metaltråd med papir uden om snos udenom de grene, man vil binde fast, lieusen anbringes en god centimeter under snoningen. Med en lettere bøjet venstre hånd holder man fast på sine trådender, mens man med den anden trækker lieusen mod højre.


Lieusens krog er klar i løkken.

De to modsatrettede bevægelser snor trådenderne sammen i en forhåbentlig nogenlunde stram binding, der skal hjælper vinstokken til at holde sig oprejst, når den får mere at bære på i løbet af den vækstperiode, der nu snart begynder. Dog ikke endnu. Pleurs-perioden, hvor vinsaften driver ned ad grenene ved hvert klip, er endnu ikke sat ind.

Mine bindinger er noget løse i geleddet. Jeg er nødt til at lave en hel del af dem om og forudser endnu en weekend i svigermors Chablis, hvis jeg skal gøre mig noget håb om at kunne mestre også denne kunst på tid i løbet af de nærmeste uger.

I dag skal ingen dog tage fra mig, at jeg kan beskære en Cordon de Royat indenfor den gældende akkord.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.