Næsten nøgen vin på Veuve Clicquots parceller ved Verzy.
Henover midten af november er kulden kommet til os nærmest med et slag. Vinbladene er dalet i takt hermed.
Endnu for en uges tid siden hang sidste sats af efterårssymfonien stadig gult i gult tilbage på virvaret af grene. Den sidste uges kulde med temperaturer, der sjældent har bevæget sig over fem grader, har fået de fleste til at falde. Allerede med bare få dage på bagen er bladene allerede så visne, som havde de ligget mellem rækkerne i ugevis.
Begyndende beskæring
Først nu bør man begynde at beskære sin vin, hvis man absolut ikke kan vente. Den bedste beskæring siges at være i marts, men hvis man skal nå igennem mange hektar - eller kun har timerne i weekenden at gøre godt med - kan det være nødvendigt at begynde tidligt, uanset hvad der er bedst.
Alligevel er der selvfølgelig en grænse for hvor tidligt man kan begynde. Vi har set nogle stykker i gang med at beskære, allerede inden bladene var faldet. Røgsøjlerne fra les brouettes - trillebørene lavet af gamle olietønder - afslører det brændende vinkvas. Det er lige før, det har fået de små sorte hår, der måtte være tilbage, til at skifte farve til hvidt. Hvis der er noget, en vinstok ikke har godt af, allerede inden den er gået i dvale, er det at blive beskåret på dette tidlige tidspunkt.
Problemet er, at det sår, som beskæringen uværgerligt tilføjer planten, vil hele dårligt så sent på året. Det vil efterlade vinstokken stort set forsvarsløs mod vinterens frost.
Bladene ligger på jorden.
At forbeskære eller ej
Normen hedder 180 timers arbejde for at beskære vores 2/3 hektar, så det er en fritidsbeskæftigelse, man er nødt til at programsætte det meste af vinteren, for at nå igennem. Det er forklaringen på, at vi kender adskillige, der vælger at forbeskære deres vinstokke, og det er noget, de gør nu.
Forbeskæring består simpelthen i, at man skærer toppen af vinstokkene af med en motorsav. Det er ikke et job for sarte sjæle. Hvor beskæringen er et nusse- og puslearbejde, hvor detaljen er konge, foregår forbeskæring i let trav gennem rækkerne, mens man saver af uden at skæve nærmere til den enkelte plantes behov. Det har man så til gengæld mere tid til under selve beskæringen, fordi en del af arbejdet allerede er gjort.
Vi forbeskærer ikke, ifølge Alains teori er det bedre for plantens sundhed at lade være. Man kommer alt for let til at skære for meget af de forkerte steder, for eksempel for mange sovende knopper på en gren, hvis fulde potentiale man ønsker at udnytte, mener han.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
