Sidste tur med saksen

Fuldmodne Pinot Meunier, og der er nok af dem.

Oktobers milde sol har gjort druerne godt. Hvad der endnu var grønt og helt uspiseligt under vinhøsten for halvanden måned siden, har her i begyndelsen af november fået en såre behagelig balance mellem syre og sukker.

Også farven er flot. Mange af vores Pinot Meunier-klaser er helt ovre i det sorte. En farve, som de sjældent når at antage andet end pletvis til den første og egentligt vinhøst. Disse sene klaser er til gengæld meget mindre, både hvad angår antal af bær og bærrenes størrelse. Dette er ren overskudshøst, og kun for sjov.

Smukke ubrugelige druer
I år lød kvoten af druer på 13.000 kilo per hektar, og det havde vi ingen problemer med at levere. Hvad der er modnet siden vinhøsten i slutningen af september er derfor uden for nummer.

Det kan være helt hjerteskærende, at disse smukke og fine druer bare skal blive siddende, til de rådner op. Endnu værre er det, når man under høsten klipper store og flotte drueklaser ned for at smide dem i rækkerne til samme skæbne. Det er ikke desto mindre, hvad der sker med overskudsproduktion.


Anden omgang vindruer er sorte og søde.

To gange vinhøst i 2003
Undtagen i de helt særlige år, hvor der ikke er høstet druer nok i første omgang. I praksis er det kun aktuelt, når frosten har svedet de unge knopper, eller vinstokkene har været plaget af sygdom i helt usædvanligt omfang.

Vi skal dog ikke længere tilbage end 2003 for at finde et år, hvor det var nødvendigt at høste de sent modnede druer.

Sådan en sen høst hyrer man ikke drueplukkere til. Der er typisk så meget mindre at plukke, at familien selv plus venner og venners venner klarer det på en weekend.

Al klage måtte forstumme
Netop i 2003 var der i månederne efter nytår masser af brok over de blokerede lagre. Vinbønder er også bønder, og de beklagede sig over beslutningen om at gemme en vis del af årets høst som blokeret reserve (af høsten 2005 udgør denne reserve 1500 kilo per hektar). For hvordan skulle de nogensinde få deres penge hevet hjem? Som bekendt koster lagre penge, og det gør blokerede reserver også, først og fremmest selvfølgelig i form af plads og tanke eller fade.

Da en udbredt forårsfrost i løbet af en nat ødelagde 40-50 procent af årets druepotentiale i Champagne, forstummede den snak totalt formentlig ud i al fremtid.

Reservene betød nemlig, at de sammenlagt med resultatet af de to vinhøster udgjorde næsten den samme mængde druer som i et normalt år. Uden reserver ville man altså ikke have kunnet producere nær så mange flasker champagne, som kunderne normalt efterspørger.


Sidste tur med saksen i Loisy-en-Brie.

Fuglen og den fattige
I år har vi ingen problemer haft med at levere kvoten, så når vi alligevel er i vinen i andet ærinder klipper jeg et par kilo eller to af til kage eller til en af de talrige opskrifter, der er à la vigneronne. Det betyder nemlig, at en ofte anselig mængde vindruer indgår i retten.

Tidligere tiders fattige vinbønder i Champagne satte alt, hvad de kunne finde af spiseligt i deres marker, til livs, herunder selvfølgelig overskydende vindruer, der er populære både i salater, kager og hovedretter. Personligt synes jeg, at vores små og velsmagende druer med små kerner og letspiselig skal er gode i en clafoutis, en kage, hvis hovedingrediens er æg og masser af frugt.

"Fuglen og den fattige" skal også have deres. Stæreflokkene dykker stadig over vinmarkerne overalt i området. Fattige har jeg ikke set i vinmarkerne, men der går folk og samler restkartofler på de marker, der er blevet maskinhøstet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.