Rap boykot af Roederer

Roederers vinstokke - for fine til sorte rappere? Eller er det omvendt sorte rappere, der mangler finere fornemmelser for Roederers dybere kvaliteter? Døm selv.

Den amerikanske rapper Jay-Z er færdig med Cristal. Både privat, i sine musikvideoer og på sin kæde af klubber, 40/40, der derfor nu må nøjes med at sælge Krug og Dom. Jay-Z føler sig udsat for racisme, og skurken er ingen ringere end champagnehuset Louis Roederers chef, Frédéric Bouzaud.

Da han for nylig optrådte i en artikel om champagne og lir i magasinet The Economist, , blev han blandt andet spurgt om det eventuelt skadelige for husets renommé i den sorte rapkulturs store interesse for husets topchampagne:

"Det er et godt spørgsmål, men hvad kan jeg gøre ved det?"

Sætninger som "Let’s sip the Cris and get pissy-pissy" fra en af Jay-Z's tekster, og selve idéen i at drikke sig stanghammer-bacardi i årgangsbobler fremfor at nippe dem i kultiverede slurke fra slanke krystalglas ligner snarere et frontalt sammenstød mellem fransk art de vivre og amerikansk frihed-til-at-gøre-som-du-vil end diskrimination af sorte amerikanere.

Et spørgsmål om stil
Frédéric Bouzaud konstaterede videre, at hans firma ikke kan forhindre "folk" i at købe Cristal.

Det behøver han så heller ikke længere, for nu har Jay-Z vidt og bredt annonceret, at han er færdig med Cristal. Det over 200 år gamle hus kan påny koncentrere sig om at tilvirke elegante dråber til folk, der også forstår at værdsætte dem i deres livstil.

"Vi laver vores champagne for de tre-fem procent af kunderne, der virkelig kender til vin, og som bruger tid på at smage korrekt på den."

Sådan beskrev den tidligere Roederer-chef, Jean-Claude Bouzaud, husets foretrukne kundegruppe i et interview i forbindelse med hans pensionering tidligere i år.

I Frankrig er det simpelthen ikke nok at købe de rigtige mærker. Hvis man ikke har dannelse og stil nok til at forbruge dem på den rigtige måde - efter den franske art de vivres særlige kodeks - virker det modsat.

En topcuvée som Cristal er ikke et produkt, der købes, sælges og forbruges som kattemad og tomater på dåse. Den er i sig selv et kunstværk.

Et image som Paris Hilton
Kældermesteren, der blander en sådan champagne af rigtig mange af de mest udsøgte, stille vine fra Roederers allerbedste vingårde, har en vision for sin vin. Den er mange år undervejs både i udvikling og siden lagring.

Når den endelig er færdig, bør den være noget ganske særligt, en mosaik af dufte, et mesterværk af en kompleks smagsoplevelse. Den bliver derfor sendt i handlen under helt særlig festivitas og ved meget stort anlagte fester for en specielt indbudt incrowd.

Da Dom Pérignon for nylig præsenterede sin nye rosé årgang 1996 i Los Angeles, måtte Paris Hilton gatecrashe for at komme med til festen. Hun var velkommen til at drikke så meget Dom, hun havde lyst til, sagde direktør Frédéric Cumenal til the Australian. Men han klappede ikke ligefrem i hænderne over at få sin topcuvée associeret med den ultrablonde hotelarving:

"Jeg bryder mig formentlig ikke om at dele image med Paris Hilton - som person er hun sikkert ikke så slem - men hendes image er slet ikke, hvad Dom Pérignon står for."

Foreløbigt har der ikke mig bekendt været nogen meldinger om, at Paris Hilton boykotter Dom Pérignon efter denne åbenlyst blondinefjendske salve. Men det kan jo komme. Rapperen Jay-Z har i hvert fald lagt Louis Roederer på is, og altså ikke for at tage sig en tår over tørsten. Det skal blive interessant at se, om det vil få effekt for husets salg.

I mellemtiden kan man så more sig lidt over det pudsige sammenfald i, at Cristal i virkeligheden skylder en anden blærerøv sin oprindelse.

Skabt til den russiske tsar
Den blev i sin tid skabt til den russiske tsar Nikolaj II, der elskede champagne. Som det var comme il faut - også dengang - overtog slænget af hoffolk og klakører kejserens præferencer. De begyndte også at drikke og servere champagne.

Tsaren ønskede imidlertid noget helt særligt for sig selv, og det fik altså huset Roederer til at kreere Cristal specielt til ham i 1876. Navnet skyldes den klare krystalflaske med gylden etiket, som den dengang blev præsenteret i.

Efter den russiske revolution i 1917 forsvandt Cristal med tsaren. Den blev først genintroduceret i 1945, denne gang for et almindeligt publikum... med penge, skulle jeg måske tilføje.

Det er her Jay-Z kommer ind i billedet. Men han må jo altså nu nøjes med Krug og Dom. Staklen...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Vinen står i blomst

Vinen blomstrer i Loisy-en-Brie.

Vinen blomstrer. Det er en noget uanselig affære, hvis man forestiller sig noget i retning af et æble- eller kirsebærtræs overdådige hvide forårspragt. Når det gælder vinblomster, skal man normalt helt ind i rækkerne og grave ind under bladene for at se sagerne ved selvsyn.

Nu er det vigtigste af alt, at vejrguderne gider slappe af og lade os beholde det stille varme vejr, vi efterhånden har nydt godt af det meste af to uger.

Så får blomsterstøvet lov at blive siddende, og så mange som muligt af de små anlæg til druer kan blive bestøvet og dermed udvikle sig til vindruer.

Tordensæsonen er i gang
På den nordlige side af Montagne de Reims har vi allerede haft nogle stykker af sommersæsonens første uvejr med torden og lynild og heftige regnskyller. Det
og det næste er annonceret senere i dag.





Blomstringen er til gengæld begyndt en anelse tidligere end ude på vore kanter i den yderligste ende af Côte des Blancs. Vores Meunier er senere på den end de fremherskende Pinot Noir på disse kanter. Den annoncerede regn behøver derfor ikke at få den store betydning her. I vores egen vingård vil vi dog foretrække stille og tørt vejr et par dage endnu.

En vinstok er selvbestøvende, men det kræver, at den får ro til arbejdet. Hvis det blæser eller regner for meget, bliver det fine hanstøv, der skal bestøve hunblomsten skyllet eller pustet af, og bestøvningen - og det endelige - udbytte dermed dårligere.

Men ligesom med forårsfrost eller ekstrem vinterkulde kan vi ikke stille så meget op. Vi må leve med vejrets luner som alle andre, der lever af naturens frembringelser.

Næsten som sidste år
I øvrigt er det sjovt nok nu at kunne konstatere, at trods dette det koldeste forår i mands minde blomstrer vinen alligevel på nogenlunde samme tidspunkt som sidste år.

Jeg kan ikke opregne det på dage, men jeg kan huske, at jeg sidste år spadserede i vinen ved Verzy nogle dage før Sankt Hans sammen med en ven fra Danmark, og der så vi også vinblomster.

Der kan ikke være mange dages forskel i år, selvom det synes utroligt med det meget kolde vejr, marts, april og første del af maj måned har budt os.

Så mon ikke vi skal regne med at høste i anden halvdel af september ligesom sidste år? Ganske vist er blomsterne nogle få dage senere, men der har været så mange diskussioner af, hvorvidt høstdatoen sidste år var sat for sent. Jeg gætter derfor på, at autoriteterne i år vil vise gevaldig rettidig omhu i forhold til at fastsætte den bedst mulige dato.





De nye skud på vores vinstokke er i øvrigt ikke groet helt nok endnu til at foretage det andet løft af tråde og den endelige palissage. Det er dog kun et spørgsmål om få centimeter og dermed ganske få dage, så vi regner med at denne del af forsommerens arbejde skal gøres i denne uge. Det er godt, fordi opspændingen ved hegnet beskytter de stadig skrøbelige og bløde skud mod de uvejr, der også hører til sommerens faste indslag.
In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Britiske bobler

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England.

Næstefter franskmændene selv må englænderne være det mest champagneelskende folk på denne vor grønne jord. De har gennem flere hundrede år spillet mere end blot en birolle i udviklingen hen imod det produkt, der er værdsat overalt i dag. De seneste 20 år også i form af egne vingårde og egne mousserende vine. En sideeffekt af, at verden er blevet varmere.

Det er i sydengelske grevskaber som Kent, Sussex og Hampshire, at vinstokke begynder at afløse de mere traditionelle abildgårde. Flere hundrede vingårde er dukket op gennem de seneste årtier. I dag er godt 800 hektar engelsk jord tilplantet med vinstokke, og arealet ventes at vokse. Den kridtholdige undergrund er den samme som i Champagne, breddegraden kun et par streger højere mod nord, klimaet maritimt, og jordpriserne kun en brøkdel af hvad eventuelle købere må slippe i den berømte franske region.

Lighedstrækkene er med andre ord så store og mange, at det kunne ligne en dødssynd at forbigå dem helt i tavshed. Det gør englænderne nu heller ikke. De var smigrede, da flere store huse i Champagne begyndte at vise den britiske plonk interesse, i dag vil de selv. Flere af dem klarer sig endog rigtig godt i blindsmagninger og konkurrencer. Historierne om de britiske bobler er med andre ord ikke sådan at affærdige. Det gør vi nu heller ikke.

Vingårde i Beatrix Potter-land
Da vi for nylig kørte ned gennem England, tog vi en afstikker ad, hvad der må være Kents smalleste hulveje, for at besøge Chapel Down i landsbyen Tenterden, der med en produktion på en halv million flasker om året i dag er Englands største producent af vin.

Weekendens konstante og virkeligt tætte regnvejr mindede om syndflod snarere end blide forårsskyller. Som god patriot, vinbonde og champenois måtte Alain undre sig over, hvordan det overhovedet er muligt at dyrke og lave vin med alt det vand. Sol - eller jo da i hvert fald en hel del lys - skal der til for at fotosyntesen - planteverdenens kraftværk - fungerer, og druerne dermed modner.

Men flere af de sydengelske vingårde blander deres mousserende vine af de tre klassiske Champagne-druer: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier, og deres vine gør sig sig gældende. Både Chapel Down og steder som RidgeView Wine Estate og Nyetimber har markeret sig til topplaceringer i adskillige internationale konkurrencer og smagninger af mousserende vine de seneste år.

Den næppe meget mere end halvanden meter brede hulvej minder mest af alt om en grøn tunnel. Hvert sving synes at gemme på de allernydeligste, små, engelske bondehuse i natursten, med romantiske kviste på taget, og blomstrende buske på saftige græsplæner. Hvert øjeblik venter jeg at se selveste Peter Kanin trække en bladvæg til side for at stikke sit nysgerrige hoved frem.

Men der er ikke megen hengemt, victoriansk charme over Chapel Down. I Tenterden viser store skilte vej til vingården, og da vi ruller op på den rummelige parkeringsplads, kan vi se, at dette sted altså ikke er en tilfældig hektar eller to med lidt vin for sjov. Dette er big business, og den spiller på alle, mulige tangenter indenfor vin, gastronomi og turisme.


Chapel Down spiller på alle tangenter: Udover guidede ture med entré og egne vine sælger Englands største producent af vin også engelske specialiteter og små vinstokke.

Vi skal - desværre - også nå en færge, så vi har kun ganske få minutter til at drøne igennem Chapel Downs ædeltræsbeklædte udsalg. Det er så langt fra en klassisk gårdbutik eller et "acceuil" som vi kender dem i Champagne. Dette er et velsmagens tempel, hvor man udover stedets røde, hvide og mousserende vine også kan erhverve sig kulinariske , britiske specialiteter som pickles og Cumberland-sauce samt kontinentale delikatesser som tapenader og forskellige former for sennep og vineddiker. Alt koster det hvide ud af øjnene. Folk, der bruger denne form for smagsforstærkere i deres mad, er parat til at betale for dem.

Det gør vi så - et glas Cumberland-sauce til fire pund - og et par flasker af stedets mousserende specialiteter til et par og tyve pund for den dyreste af flaskerne. Det er således næppe umiddelbart på prisen, at de britiske bobler kommer i direkte konkurrence med de ægte champagner, der ligger på kampagnepriser fra 10 pund per flaske i britiske supermarkeder. Men måske nok så meget på smagen.

Følere fra Champagne
Og med de mange medaljer og den stigende anerkendelse er også selvbevidstheden vokset. Flere kendte huse fra Champagne og også nøgleorganisationen CIVC har haft følere og topfolk i England for at studere mulighederne. Omend så diskrete, at ingen normalt har ønsket at kommentere direkte overfor de efterhånden mange medier, der har beskæftiget sig med de britiske bobler.

Mindre vinbønder kan måske bedre lægge navn til uden risiko for prestigetab. I hvert fald fortalte vinbonden Pierson Whitaker tidligere i år til det britiske nyhedsbureau Reuters, at han regner med at kunne lave en glimrende vin på druer dyrket på de 12 hektar, han er begyndt at plante i Meon-dalen i Hampshire. Whitaker har i forvejen vinstokke i Grand Cru-landsbyen Avize i Côte des Blancs syd for Épernay. Hans plan er at lave op til 15.000 flasker mousserende vin efter samme principper, som han bruger i Champagne.

Hvordan de store huses besøg på den sydengelske jorder i øvrigt forløber, skal jeg afholde mig fra at gisne om. Jeg konstaterer blot, at ekspedienten i Chapel Downs butik i dén grad ikke gider at snakke med nogen fra Champagne. Vi gider til gengæld godt smage på Chapel Downs bobler - en klar brut (Rivaner, Reichensteiner og Pinot Noir) og en rosé brut (100% Pinot Noir) - der dog foreløbig afventer en passende lejlighed i vores kælder.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Første tegn på store druer

Vores spæde Meunier-druer i Loisy-en-Brie.

Yderst spæde anlæg til druer sidder allerede på vinstokkene. Man skal nu ikke lade sig snyde af deres ydmyge udseende. De er store, og der er nogenlunde det ønskede antal klaser: I gennemsnit 12 per plante.

Det lyder jo ikke af meget. Men sidste år under vinhøsten vejede en klase gennemsnitligt 200 gram - de allerstørste helt op til 600 gram - og der vil således trods det beskedne antal klaser, være alt rigeligt. Vi bruger godt 1,6 kilo druer til en flaske champagne. Man regner normalt med, at hver plante leverer frugt nok til én flaske.

Nu afventer vi foreløbigt blomsterne. En god blomstring betyder god bestøvning, og forhåbentlig også gode bær af samme størrelse. Ikke alle blomster vil blive bestøvet, normalt drejer det sig om cirka en tredjedel. Vinstokkene er oftest tvekønnede og derfor selvbestøvende.

Vejret spiller dog også en rolle, regn og blæst er noget møg, fordi det enten skyller de fine pollen af eller blæser dem væk, og i begge tilfælde forhindrer bestøvning. De kan enten falde af eller udvikle små druer, der dog vil forblive små, grønne og hårde (millerandage). Sådanne klaser er uanvendelige.

Kvoter og stokke indenfor appellationen
Slutantallet er nemt nok at regne sig frem til på forhånd, når først kvoten er fastsat. Det bliver den først helt tæt på høsten, når man kan begynde at have en idé om druernes mængde og kvalitet.


Også i Montagne de Reims er Pinot Noir-druerne allerede store. Her fra en Veuve Clicquot-vingård mellem Verzy og Verzenay.

Det autoriserede antal kilo druer synes at være for svagt opadgående som reaktion på det øgede, globale salg. Man skruer lidt - men netop kun lidt - på kvoten: 500 eller 1000 kilo mere eller mindre per hektar til et antal på normalt omkring 12-13.000 kilo.

Større udvidelser kommer i form af udvidelse af jord indenfor appellationen. Det betyder nye tilladelser til at plante vin på jord, der hidtil ikke har haft retten til at sælge druer til champagneproduktion eller selv forarbejde den. Det er INAO (Institut National des Appellations d'Origine), der bestyrer samtlige franske , der udsteder tilladelserne. Man kan søge, hvis man har jord i en af vinkommunerne, skriver magasinet "Champagne Viticole" i sit seneste nummer.

Alain mener ikke, at det er værd for os. Desværre. Vi kunne godt bruge en hektar eller to mere... mon ikke det gælder de fleste? Større druer er der kun flere penge i ud fra den betragtning, at de er hurtigere at plukke, og man har derfor brug for færre hænder.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Palissage i høj sol

Sommervejr i Champagne, Loisy-en-Brie i Côte des Blancs.

En weekend med middelhavstemperaturer er slut, første del af palissagen gennemført, og den kommende uge tegner foreløbigt så varm, at vi regner med at kunne afslutte arbejdet næste weekend.

Denne søndag middag bød på 35 grader på min svigermors solbeskinnede gårdsplads, så arbejdet i vingården måtte udskydes til de værste varmegrader var ovre efter kl. 15. I vinen er man virkelig overladt til vejrgudernes forgodtbefindende året rundt, især kolde vintre og bagende somre kan være nådesløse.

Klipning i gang
Vinen suger til gengæld til sig af strålerne, og vokser vildt og voldsomt. Den kompenserer i dén grad for det kolde forår, at vi nu er begyndt at afvente blomsterne og de allerførste fingerpeg om et høsttidspunkt. Så upræcise de end vil være.

Flere steder i Montagne de Reims men især i Côte des Blancs med de tidligt udviklede Chardonnay-vinstokke har traktorerne været i gang med den første barbering - rognage - som simpelthen består i at klippe toppen af vinstænglerne.

Vi afventer normalt blomstring først, men vores vin er næppe heller vokset helt lige så meget, da vi dyrker den senest udviklede type, der er mulig i Champagne, Meunier.


Alain løfter og stikker stængler på plads mellem dobbelttråden (palissage)

Når toppen er klippet, skifter vinen vækststrategi, og begynder at vokse i siderne i stedet for. De næste par måneder vil traktorerne derfor beskære sider i stedet for top, når de ruller gennem rækkerne.

Meunier og Chardonnay
I vingården i Loisy-en-Brie er det tydeligt, at vores Meunier ikke er helt så langt fremme som svigermors Chardonnay på parcellen ved siden af. Stænglerne er simpelthen ikke groet ligeså mange centimeter.

Alligevel er det på høje tid at løfte dobbelttråden op i den første krog. På turen gennem Côte des Blancs har vi da også kunnet konstatere, at vi må være stort set de sidste til at løfte i år. I Montagne de Reims er alle, vi kan se fra vejen, færdige, og i Côte des Blancs ligeså.

Vallée de la Marne kommer vi mindre jævnligt igennem, og det ville i virkeligheden være mere interessant, fordi Meunier-vinen er den fremherskende her. Men vi ved i hvert fald, at vores kusine med vin i bl.a. Vallée de la Marne planlagde at løfte for en uge siden.


Stængler med kurs den forkerte vej.

Skrøbelige stængler
Alain bliver helt træt allerede ved ankomsten, fordi de længste stængler allerede er godt på vej til at vokse over og gribe fat i nabohegnet, og det er bestemt ikke meningen.

Når de grønne grene er blevet så lange, er de sværere at hejse op uden ødelæggelser af de meget bløde og derfor skrøbelige stængler. Til gengæld er der langt færre, der falder udenfor.

At det er på høje tid at løfte viser sig blandet andet ved, at den traktor, der jævnligt kører igennem her for at sprøjte mod diverse sygdomme, allerede har beskadiget grene hist og her. Det er prisen for at være sent ude.






Tråden på jorden løftes op og gøres fast i den nederste krog.

Selvom Alain bliver helt fortvivlet, da han ser, hvor meget vækst der har været i vingården, lykkedes det alligevel er gøre arbejdet færdigt på mellem tre og fire timer. David er med, og det hjælper selvfølgelig gevaldigt på tempoet at være to om det.

Nærmest overophedede kommer de tilbage henunder aften. Første del af palissagen er slut. Hvis vejret holder, skulle grenene være lange nok til at vi kan løfte dobbelttråden op til næste krog allerede i næste weekend. Ved samme lejlighed vil vi anbringe de plasticklemmer, der skal holde de to tråde sammen og stænglerne på plads, efterhånden som vinen vil vokse sig mægtigere henover sommeren.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Slaget om vinsalg på nettet i sigte

En flaske champagne til under 175 kroner ved køb af mindst seks flasker. Lyder det interessant? Her i Champagne kan man finde vinbønder, der sender deres boblende produkter direkte til kundens dør med posten.

Salget foregår på nettet, og kunden betaler derfor alene fransk skat og ikke danske eller svenske skatter og luksusafgifter. Fragt per post er selvfølgelig meget dyrt, champagne skal emballeres specielt for at overleve transporten, men slutresultatet er stadig en hel del billigere end at købe på Systemet eller for den sags skyld i en dansk vinhandel.

Monopolet giver ikke op uden kamp
Den form for handel har befundet sig i en gråzone, og et bravallaslag mellem EU og Sverige har været i sigte i nogen tid. Systembolaget har forsøgt at bremse netsalget af vin og champagner til svenskere, der er trætte af at betale overpriser.

Men EU-kommissionen har altså stået på vinbøndernes og netbutikkernes side, slår nu tilbage og bebuder retssag ved EU-domstolen i løbet af sommeren eller efteråret. En repræsentant for EU-kommissionen, Caroline Stege, fortæller til det britiske vinblad Decanter, at EU har to sager mod Sverige, hvor monopolet "bryder princippet om varers fri bevægelighed".

Vinbonden Thierry Perrion i Verzenay, Montagne de Reims leverer som beskrevet ovenfor. Læs mere her. Netbutikker med stort udvalg af vin og champagne: Chateauonline, 1855.com og Berry Brothers.

Læs mere hos Decanter.com.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Otte med pil op

Jeg er med på, at dette billede ikke er det allermest spændende i verden... det udtrykker imidlertid på bedste vis min sindsstemning i de timer, det blev taget...

Lokaliteten er Bisseul, datoen den 31. marts, og jeg sidder og sveder over min skriftlige opgave til beskærereksamen, der foregik i de store, grimme bygninger til højre i billedet. Veuve Clicquots vendangeoir.

Resten af dagen - og de måske lidt mere spændende photo opportunities var jeg alt for meget ved siden af mig selv til at tænke i billedokumentation for eftertiden.

Det jeg i virkeligheden også bare ville sige er, at både Alain og jeg optræder med navns nævnelse sammen med en bunke andre i seneste udgave af Le Vigneron Champenois med mention bien, hvilket vel er så meget som et ottetal med pil op.

Nu venter vi så bare på diplom og fri bar... men det er først den 21. januar til Saint Vincent. Forhåbentlig er jeg færdig med at amme vores kommende baby til den tid, så jeg frit kan nyde en af de mest indlysende fordele ved at bo i Champagne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Nu står vinen skøn og grøn

Veuve Clicquot-vin mellem Verzy og Verzenay primo juni.


Vinstokkene ved Verzy primo maj.

Vinen er spurtet derudaf, siden de allerførste blade begyndte at folde sig ud i slutningen af april. Hvad der i begyndelsen af maj var det første blad og en smule stilk har nu skudt til lange stængler med godt syv blade på hver. Fem har samme - store - størrelse og er fuldt udvoksede, de sidste vil vokse sig til fuld størrelse i løbet af den næste måneds tid.

Drueklaserne er synlige. Små, grønne og stenhårde naturligvis og et udseende, der mere minder om brombær eller hindbær end om vindruer. Men de er også på et meget tidligt stadie. I løbet af denne måned vil de blomstre, siden vokse sig større og først derefter vil vinstokken ændre sit indre kraftværks funktion fra øjeblikkets meget store vækstiver til fordel for modning af drueklaserne.


De spæde drueklaser minder mere om brombær end om vindruer.

Sen udfoldning
De spæde Pinot Noir-klaser her på marker mellem Grand Cru-landsbyerne Verzy og Verzenay i Montagne de Reims er store, vurderer Alain. Store og også større end vores Meunier på den anden side af Vertus i Côte des Blancs. Det kan hænge sammen med, at Meunier-vin normalt udvikler sig lidt senere end Pinot Noir. Chardonnay er tidligst på den, hvilket også fremgår af dette års gennemsnitlige datoer for débourrement, altså hvornår det første blad er fremme:

22. april: Chardonnay

24. april: Pinot Noir

25. april: Meunier

Det har ellers været et usædvanligt koldt forår. Faktisk så koldt at de gamle begyndte at tale om høst til oktober. Som i gamle dage, hvor det var nødvendigt at overdække markerne med net for at ikke stæreflokkene fra nord skulle gøre kål på årets høst.

Nu skriver vi juni, og efter en kold start ser det nu ud til, at vi skal have nogle dage - kan man tillade sig at håbe på uger - med varme over 25 grader og mulighed for at spise ude morgen, middag og aften. Det vil fremme vækst, blomstring og formentlig også de høstgæt, der hvert år er fremme endnu inden vinens blomstring. Meget kan jo altså stadig ske henover sommeren. Det klassiske eksempel er hedebølgen i 2003, der flyttede høsten flere uger frem med meget kort varsel.

Et koldt forår
Foreløbig har det dog ikke ligefrem været situationen i 2006. Den gennemsnitlige udfoldningsdag - débourrement - er ifølge det professionnelle blad Le Vigneron Champenois udgave i maj seks dage senere end gennemsnittet for de sidste 25 år.

Bladene kom - endelig - under en kort varmeperiode i anden halvdel af april. Vejret slog dog tilbage igen i en sådan grad, at vi deltog i Verzys årlige loppemarked den 1. maj iført vinterfrakker. Siden har det regnet, regnet og regnet, og først nu en uge ind i juni ser vi for alvor solen igen, mærker dens varme.


De grønne stængler er bløde og lette at hive af.

Afstilkning og - knopning
I maj har vi brugt nogle timer på at fjerne overflødige knopper og skud på vinstokkene. Det hedder ébourgeonnage - afknopning - og épamprage - afstilkning. Man går simpelthen gennem rækkerne og fjerner de stilke og knopper, der er ubrugelige manuelt.

Faste læsere vil måske huske, at vi under beskæringen af vinstokkene brugte ganske meget tid på at sikre at kun et bestemt antal grene med et bestemt antal knopper sad tilbage på vinstokken bagefter. Der er imidlertid altid knopper, man ikke kan se, og det er dem, man fjerner nu i stedet for. Formålet er som altid at lade vinstokken bruge sin kraft på lige akkurat den nødvendige vækst og ikke sprede den ud på eksempelvis skud, der ikke vil give druer, fordi de ikke er etårige.


Den dobbelte række tråd løftes fra jorden op på en krog på jernposten. På det vinterbillede bliver tråden lagt på jorden inden beskæringen. Man kan ane sidste års skud i form af brune grene mellem den dobbelte tråd.

Trådene løftes
De nye skud på vinstokkene har nu vokset sig så lange - med deres syv blade - at en hel del allerede har løftet trådene. Både i Côte des Blancs og i Montagne de Reims. Vores kusine gik i gang pinsemandag på sine marker ved Dormans i Vallée de la Marne. Selv skal vi ud at tjekke, om det er tid i den kommende weekend. Alains fætter har allerede løftet tråden på familiens Chardonnay, der er tidligere fremme end vores Meunier.

Halløjet med den dobbelte tråd har flere formål. Vinen er en slyngplante, dens skud bliver lange, de er også tynde og for at beskytte dem mod ødelæggelser i uvejr binder man dem op til et hegn. Det øger også den almindelige orden i vingården, hvilket er vigtigt for, at de traktorer, der sprøjter vinen og klipper den om sommeren, kan komme igennem.

Den dobbelte trådrække kan sidde flere steder. Vi har den siddende omkring 20 centimeter under øverste tråd i 100 centimeters højde. På jernposterne sidder kroge i to højder. Når vi løfter tråden op at sidde i den første krog - den nederste af de to - er princippet, at den skal samle så mange som muligt at de nye skud op og tvinge dem ind mod hegnet. Når de er vokset mere endnu, vil tråden blive løftet op i den højere position til 110 centimeters højde.


For mange skud hænger ved siden af, fordi tråden er løftet for tidligt.

Kunsten er at gøre dette på dét tidspunkt, hvor flest mulige stængler bliver løftet med af tråden. Alt, hvad der falder ved siden af, fordi det ikke har vokset sig langt nok, skal anbringes per håndkraft. Det er derfor ret vigtigt at have blik for, hvornår tidspunktet er godt for at udføre denne palissage. Det roser Alain sig af at have... han hader unødvendigt arbejde, så jeg tror ham... men lad os alligevel se den kommende weekend.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Alain tæller bladene. Der er syv per stilk, heraf fem voksne.

Greenpeace: Radioaktivt affald truer vin

Radioaktivt affald fundet på en nuklear losseplads nær byen Soulaine i Champagnes sydligst beliggende vinområde Côte des Bar truer ifølge Greenpeace vinmarkerne. Det afviser dog den ansvarlige myndighed, ANDRA.

Der er fundet rester af det radioaktive materiale i vand i undergrunden mindre end 10 kilometer fra vinstokkene. Der er dog hidtil ingen beviser på, at lossepladsen rent faktisk har forurenet vingårde, siger miljøorganisationen til vinmagasinet Decanter.

ANDRA medgiver, at forurening af grundvandet finder sted, men siger også, at det er for lidt til at true vingårdene. Det drejer sig om 17 bequerel per liter, mens den europæiske grænseværdi er 100 Bequerel per liter. Jacqueline Eymard fra ANDRA oplyser videre til Decanter, at vandet aldrig kan true vingårdene, fordi det løber mod nordvest, mens vingårdene ligger mod syd.

En million kubikmeter
Lossepladsen vil, når den er fuld, være en af verdens største med over en million kubikmeter radioaktivt affald. Der har været rapporteret om flere lækageproblemer, siger Greenpeace til det tyske pressebureau dpa.

En sprække i en af affaldsbeholderne opstod sidste år, da et lag cement blev hældt ned for at forsegle affaldet. Det fremgik af en rapport til den franske regering, der blev offentliggjort i maj sidste år. ANDRA har netop fået grønt lys fra regeringen til at reparere den beskadigede beholder.

80 procent af det franske forbrug af energi stammer fra atomkraft.

Læs mere hos Greenpeace og ANDRA.

Den officielle autorisation er her.

Lossepladsen holder i øvrigt åbent hus senere på måneden for dem, der tør.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Starwood sælger til Taittinger

Taittinger-familien kommer fortsat til at stå i spidsen for det respekterede champagnemærke af samme navn. Det ligger fast efter at den amerikanske fond Starwood Capital har besluttet sig for at sælge de knapt 300 hektar vin, 22 millioner flasker i kældrene i Reims samt hvad der ellers er af aktiver til banken Credit Agricole Nord-Est. Den har sammen med familien budt omkring 660 millioner euro (knapt fem millioner kroner) for alle herlighederne.

Det betyder, at Pierre-Emmanuel Taittinger, som er barnebarn af firmaets grundlægger, kan blive siddende på chefkontoret, hvor han i øvrigt også sad, da Taittinger-imperiet blev købt af amerikanerne sidste sommer. Et salg, der tilsyneladende fulgte i kølvandet af uenighed blandt de 38 familiemedlemmer, der stod i spidsen for hotel- og champagneimperiet, og hvoraf flere var under pres for at sælge aktier for at kunne betale fransk velstandsskat.

Fonden Starwood Capital kom til og købte den belgiske finansmand, Albert Frere og Peugeot-familien ud. Amerikanerne var imidlertid kun interesseret i de omfattende hotelaktiviteter. Et salg af champagnehuset har derfor været ventet lige siden.

Ansatte og leverandører er glade
Nu oplyser Starwood så ifølge Bloomberg News, at det valgte Credit Agricole og Taittinger-familiens bud, fordi det indeholdt den hurtigste overtagelse, de simpleste kontraktkrav og desuden både vilje til at drive firmaet fremad samt sikre beskæftigelse i området. Og man er ikke gået blot efter at indkassere flest penge. Det oplyser Patrick Wojtowicz, sekretær i medarbejdernes arbejdsråd, til Bloomberg.

Netop medarbejderne holdt tirsdag møde for at tage stilling til buddet fra Taittinger og Credit Agricole Nord-Est, og valgte at give grønt lys. Selvom medarbejderne ikke besidder vetoret, har de krav på at blive informeret ifølge fransk lovgivning, og de har under alle omstændigheder gennem en rig, fransk strejketradition mulighed for at gøre helvede særdeles hedt for en upopulær køber. Senest strejkede arbejderne i forbindelse med salget af huset Lanson i slutningen af 2005, hvilket i øvrigt endte med et overraskende salg til et andet champagnehus, Boizel Chanoine Champagne, i stedet for til den i første omgang foretrukne køber, den fransk-amerikanske investeringsfond Butler Capital Partners.

Også de vinbønder, der leverer druer til Taittinger, er tilfredse, hvilket bør sikre den nødvendige tilgang af druer. Selvom Taittinger har vingårde nok til at få de fleste andre til at kaste misundelige blikke, har de ikke druer nok til at sikre den nuværende produktion, og de er derfor afhængige af kontrakter med uafhængige vinbønder.

Men da alle altså tilsyneladende er glade, synes en rolig fremtid foreløbig sikret, nu blot med regionale i stedet for med belgiske penge i baghånden. 100.000-kroners spørgsmålet er så, hvornår Credit Agricole Nord-Est trækker sig baglæns bukkende ud igen, og om Taittinger til den tid kan stå på egne, økonomiske ben.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.