24 July, 2016

Franskest: Tour eller champagne


Få ting er mere fransk end champagne.

Det skulle da lige være Tour de France, som har rullet gennem landet, såvel som henover fladskærmen i Soulieres de seneste uger. Min svigermor kan nemlig godt lide at se levende billeder fra alverdens franske landsbyer.

Slutter med gult
For nogle år siden var Tour'en i Champagne. Her runder rytterne en rundkørselen ved Mareuil-sur-Aÿ. Det tog dem vel en 30 sekunders tid alt i alt for alle deltagere, så det var bare med at holde øjnene stive. Vi havde ventet i tre timer på disse få sekunder. Det var det værd alligevel. Tilbage i 2012.

2016-udgaven slutter senere i dag, når manden i gult er nået hele vejen op ad Champs-Élysées.

Det kan du følge med i på dansk TV 2 fra kl. 14.10. Holder du ud hele vejen, skulle der dukke noget med både gult og bobler op på et tidspunkt. Det gad jeg personligt godt se :-)



No comments: