Næsten 450.000 gæster har netop besøgt vinfestivalen Bordeaux Fête le Vin. Omkring 10 procent fandt det værd at investere i et smagspas (48.200), og de drak sig i løbet af begivenheden igennem næsten lige så mange flasker (45.450).
En til lejligheden skabt Route des vins et des mets - mad- og vinvejen - var stillet op under hvide pavillioner langs to kilometer af floden Garonne, der jo gennemløber byen Bordeaux.
Det er jo altsammen meget godt, tænker nu min læser... hvad har det med champagne at gøre? Svaret er ikke noget. Men hvor ville det være vidunderligt at gennemføre en tvillingebegivenhed i Reims med regionens champagner udskænket, promoveret og solgt på samme måde.
Hvorfor er det nu, at bystyre, champagnehuse og vinbønder her i Champagne ikke gør sådan noget? Er de for rige? For slappe? For kedelige? Gudedrikken sælger sig selv, lyder svaret for det meste. Reims har heller ikke skønne gamle kajer som Bordeaux. Vandaler har tværtimod ladet en motorvej anlægge langs den kanal, der trods alt gennemløber Reims. Men de kunne nok finde på noget andet.
Vinfesten i Bordeaux fandt sted fra den 26. til den 29. juni, og det er en årligt tilbagevendende begivenhed.
No comments:
Post a Comment