Franskmænd elsker små tog på hjul, der tøffer gennem vinmarkerne. Jeg har set den form for køretøjer i Saint-Emilion. De findes også i Anjou og Provence, og sørme om ikke også landsbyen Chamery i Vallée de la Marne i Champagne tilbyder togture.
Herfra har passagererne udsigt på første parket til dalen, landsbyerne og arbejdet i vingårdene. Alt forklaret af chaufføren på fransk og af og til også engelsk.
Det kan være svært at finde nogen til at forklare vingårdens mange hemmeligheder on the spot, hvis man ikke tilfældigvis råder over en vinbonde i familien. Selv når man køber champagne hos en af områdets små vinbønder, er der grænser for, hvor meget tid man kan beslaglægge til en omgang spørgsmål og svar omkring vindyrkningens finesser.
Men det klarer togdamen til gengæld, og så må man jo leve med, at skulle tilbringe 40 minutter i et forstørret legetøjstog
Pladser kan bestilles på telefonnummer +33 (0)326 97 66 00. Fut-fut.
No comments:
Post a Comment