Verdens ældste Gule Enke er fundet i et aflåst skab på det skotske Torosay Castle på Isle of Mull. Den aldersstegne champagne er fra 1893.
Flaskens etiket er udstyret med den orange signalfarve, der også i dag er husets særkende.
I skabet befandt sig i øvrigt også en flaske Bordeaux og en flaske cognac.
Tilsyneladende ingen whisky, selvom øen Mull - en af de indre Hebrider - ligger lige i ø-whiskyernes skønne hjerteland. Oban er en af dem. Forresten fin by. Fin ø. Fin drik. De har nok drukket whiskyen og g(l)emt resten.
Enkeflasken er udstillet i Veuve Clicquot-Ponsardins gæstefaciliteter i Reims.
Husets kommunikationschef kalder historien fantastisk og flasken uvurderlig og unik.
I virkeligheden er det mest interessante, om nogen har tænkt sig at smage og fortælle os andre om oplevelsen.
No comments:
Post a Comment