13 November, 2007

Casting

 
Posted by Picasa
Værs'go' viticultrice med hår den rigtige nuance, lyse striber uden ekstra beregning.

Der er ikke krav til hverken benenes længde eller deres smækkerhed, de nævner heller ikke noget om eventuel kavalérgang i annoncen. SGV (vinbøndernes forening) leder efter en passende viticultrice med lysblondt hår (der står ikke noget om, at det skal være ægte) og en alder på mellem 35 og 45 år.

De skal bruge damen som frontfigur i deres næste reklamekampagne, og da hun skal være ægte - okay, så dur farvet hår nok ikke - skal hun også have sin egen hvælvede vinkælder med korridorlængde nok til at lave billeder med ordentlig dybde. Det kommer sg'u nok til at knibe for denne dame. Vores vinkælder kan ikke rigtig knibe sig op på mere end 1,5 m gange 3.

 
Posted by Picasa
Vores beskedne kælder i Verzy. Foto: Hanne Høier, DR.

Jeg stiller mig naturligvis til disposition. Målene er 1,74 meter, 62 kilo, 50 procent hvidt i det lysblonde og B-skål (men det er kun i Frankrig).

No comments: