Vi har holdt Thanksgiving hos gode venner i New York den sidste uge. Det er årets største højtid for amerikanerne og en enormt stor og dejlig oplevelse for os andre.
Den medbragte foie gras blev konfiskeret i lufthavnen, champagnen havde tolderne heldigvis ikke noget at udsætte på, og den passede glimrende sammen med både erstatnings-patéen og den store fugl.
Et rituelt måltid
Et Thanksgiving-måltid består af helt faste ingredienser, ligesom vi kender det på en dansk juleaften. Man fejrer indianernes venlige velkomst af de første hvide på amerikansk jord (fraset vikingerne). Søfolkene blev budt på den lokale mad: Kalkun, tranebær, græskar, søde kartofler, kartofler og pecan-nødder, og det udgør basis-ingredienserne i måltidet.
Amerikansk kalkun smager fantastisk. Jeg har dem mistænkt for simpelthen at opdrætte bedre kød, fordi sådan en kalkunsteg har jeg simpelthen aldrig smagt i Danmark. Thanksgiving har jeg prøvet to gange, og begge kokke har udtalt, at de ikke har gjort noget særligt for fuglen udover at holde godt øje med den. Disse ord tilegner jeg hermed den amerikanske kalkun.
Taksigelser og julestart
Taksigelserne strømmer også ud af tv til Thanksgiving. Jeg husker bedst den unge pige med leukæmi, der på direkte tv omfavner og takker sin donor for sit liv. Tårerne strømmer naturligvis frit. Man kan kalde det følelsesporno - det gør jeg også - men alle har noget at takke for, og det er værd at huske på at gøre det.
Endelig giver Thanksgiving også bolden op for juleræset (samt Ramadan og den jødiske Hanukkah-højtid). Stormagasinet Macy's store parade gennem Manhattan indleder festlighederne. Den er for børn og barnlige sjæle med alt, hvad den kan trække af messingorkestre, tromme, cheerleaders, klovner, verdens største balloner og - sidst i det to timer lange optog - julemanden selv i sin kane. Transmitteret direkte over hele USA. Vi så det blandt enormt mange mennesker på Manhattans Upper West Side.
En fugl med tynde lår
Bagefter champagne. Hvis man er meget stor i slaget, kan man vælge at oversprøjte kalkunen både ind- og udvortes med indholdet fra en magnumflaske. Først skal fuglen lige proppes ind i en stegepose. Boblerne gør underværker, hedder det i en opskrift på Verdens Bedste Kalkun, der videre indholder smør, æbler, hvidløg, salt og peber efter smag. Men kalkun er drilsk, oplyser opskriften. Brystkødet er færdigt hurtigere end lårkødet. Et problem, man løser ved fortrinsvis at købe fugle med tynde lår. Eller hvad?
Måske skal vi prøve kræfter med en fransk kalkun ved lejlighed. Franskmænd er gode til mad, og det gælder også deres fugle. Champagnen plejer vi godt nok at hælde i glassene i stedet for i maden, selvom vi principielt har nok af den.
Til sidst er blot tilbage at sige tak. Og skål.
No comments:
Post a Comment