Hovedet af i helst et hug

En hvilken som helst skarp klinge kan åbne en flaske champagne.

Der er dem, der åbner en flaske champagne ved i al stilfærdighed at holde i korkproppen med den ene hånd og vride flaske rundt med den anden. Så er der Formel 1 metoden, hvor man ryster flasken så meget som man har kræfter til, hvorpå man skyder indholdet af. Men ingen metode kan være mere spektakulær end sabel.

Napoleons husarer siges at være ophavsmænd til den krigeriske metode, som de skal have anvendt i de søde timer efter en sejr med velkendt fransk talent for selviscenesættelse og dramatik.

Kejseren selv har leveret et af champagnelitteraturens udødelige citater med sit: "Efter en sejr fortjener man champagne. Efter et nederlag behøver man den." Vore dages godt 19.000 ejere af Champagnes 250.000 parceller med vin kunne ikke være mere enige, formoder jeg.

Køkkenknivens alternative brug
I dag, hvor kun de færreste har en sabel ved hånden, kan man købe særlige champagnesabler til iscenesættelse af sådanne uforglemmelige øjeblikke.

Mindre kan dog gøre det. Rent faktisk kan man forholdsvis nemt skille flaskens hoved fra dens krop med enhver klinge, der er skarp nok. Vi, der ikke ejer en ægte sabel, har haft stor succes med en almindelig køkkenkniv.


Min nevø, David, forbereder sig på at hugge til med en køkkenkniv.





Som man vil ane, en flaske uden top.

Fremgangsmåden er enkel.

• Flasken skal være korrekt afkølet, det vil sige have den optimale temperatur mellem otte og 10 grader Celsius. Er indholdet for varmt, stiger trykket i flasken og dermed risikoen for at miste for meget af indholdet i et spektakulært skumsprøjt.
  
  
• Man fjerner guldfolien og ståltrådsgevindet og finder derpå flaskens to lodrette samlinger, der løber op langs dens sider. Flaskens svageste punkt - som man skal stræbe efter at ramme - er der, hvor samlingen møder den underste ring.
  
  
• Man anbringer sin venstre tommelfinger - højre hvis man er venstrehåndet - i det hulrum, der er i flaskens bund og placerer resten af fingrene udenom flasken, hvilket giver et nogenlunde solidt greb om den tunge flaske. Man bør i øvrigt holde flasken på samme måde, når man skænker op, hvis man ellers har fingerkræfterne til det.
  
  
• Flasken holdes i en position, der svarer til godt 30 grader over vandret, og således at halsen ikke peger på nogen personer, elskede lysestager eller genstande, der kan gå i stykker. Sablen - eventuelt dens substitut - tager man så i den modsatte hånd. Dens blad anbringes nu netop under ringen på det svage sted.
  
  
• Man bør tage et par prøvetag for at få en fornemmelse af bevægelsen, inden man med maksimal kraft svinger sit blad væk bagfra og frem mod flaskens svageste punkt. Rammer man helt rigtigt skærer man simpelthen toppen af flasken - med intakt korkprop - af. Rammer man ikke rigtigt, bliver den siddende, og man må prøve igen.
  
  
• Når toppen er skåret af, hæver man hurtigt flasken til lodret for at undgå at al for megen champagne går til spilde.

Jeg behøver næppe at nævne, at man i takt med alkoholens indtog naturligvis bør fare frem med lempe, inden man begynder at øve sig i at halshugge champagneflasker med alt forhåndendeværende iført klinge.

Sabel fordrer tilladelse
Som et lille pudsigt aber dabei skriver Vinavisen, at politikredsen i Odense fordrer en særlig tilladelse, hvis man ønsker at opbevare en champagnesabel.

Redskabet falder efter det lokale politis opfattelse ind under kategorien slag- og stikvåben.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.