En hjælpende hånd fra hr. Frost

Kun frost kan få disse druer til at gå til i en fart.

Vinstokkene er så småt ved at smide skørterne. I de kommende uger vil det vise sig, hvem der vitterligt har efterlevet ministeriets forordning om at høste rub og stub, og hvem, der har satset på en hjælpende hånd fra hr. Frost. Bladene daler i takt med koldere vejr, men druerne bliver siddende, hvis altså ikke frosten gør det af med dem inden.

I år sad der så mange druer på stokkene, at kun godt halvdelen kunne bruges til champagne. Det er nemlig også ministerielt fastsat, hvor mange kilo druer man må indlevere til presning per hektar. Den kvote tog det for vores vedkommende 11 mennesker i alt otte dage at plukke. At klippe resten ned ville tage om ikke helt lige så lang tid så i hvert fald fire-fem ekstra. En betragtelig ekstra udgift, såeh... det er lidt så som så med den civile lydighed.

På skråningerne omkring Verzy ligger samtlige druer fra stokkene ud mod vejen smukt klippet ned. De ældste af dem – formentlig fra høstdagene i begyndelsen af måneden - udgør et ynkeligt syn, som de ligger klasevis og helt indtørrede under hver deres vinstok. Andre er tydeligvis klippet ned senere på måneden, idet de med deres sødligt-syrlige druelugt og falmede sortviolette farve først er på vej ind i den endelige dødsfase. Længere væk fra alfarvej og sandsynlige kontroller hænger klaserne sine steder stadig i kilovis på plante efter plante.

Et lignende syn udgør de af vores rækker, som aldrig så en saks under høsten. For mange druer, for lidt tid, for få mennesker. Men da planten kan give et dårligere udbytte næste år, hvis den slet ikke er blevet høstet, bruger vi endnu en søndag eftermiddag på at klippe klaser ned. Det vil også lette beskæringen, som holder tusinder af vinarbejdere beskæftiget hele vinteren, at så mange klaser som muligt er væk, fordi grenaffaldet normalt bliver brændt. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, hvis der stadig sidder kilovis af saftfyldte druer på grenene. En god gang frost på en tre-fire kuldegrader vil imidlertid fryse druerne og få dem til at sprænges indefra. Så nu holder vi spændt øje med både farveskift, bladmængde og termometeret, hvor der dog stadig er over 10 grader ned til de blå streger.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Den nye vin

Om syv dage er denne druemost forvandlet til vin.

Høsten er nu helt slut. Også her i Verzy ser vi ikke flere festligt dekorede jeeps med klaser smattet ud på kølehjelmene og vinranker snoet rundt om vinduesviskerne. Ikke mere druesaft under skoene, hvilket er rart nok, da det opløser tjæren i vejbelægningen, men til gengæld sætter sig på vores gårdsplads. Og ikke flere kig gennem åbne porte til naboernes faciliteter i form af presser, tanke, højtryksspulere, traktorer og ikke at forglemme kældre. Guderne må vide, hvor mange kilometer gange, der findes under jorden her.

For vores vedkommende foregår resten af processen fra klase til færdig, tykmavet flaske med guldpapir, bobler og hele halløjet på kooperativet i Vertus. Sammen med 220 andre ejere har vi i løbet af hver af høstens 10 dage leveret godt 120 tons druer til presning.

En presning – marc – tager fire timer. Druerne presses i løbet af den periode to gange, hvoraf den første presning – la cuvée – resulterer i 4100 liter druesaft. Den anden presning – la taille – giver 1000 liter. I år er der indleveret rekordmange druer af rekordkvalitet, hvilket – surprise – har givet kooperativet det luksuriøse problem nu at ligge inde med rekordmeget vin i en mængde, der betyder, at saft fra anden presning formentlig slet ikke vil blive anvendt.

Når en presning er slut, ledes saften over i høje tanke, hvor den skal opholde sig et lille døgns tid. Mens timerne går, synker en del affaldsstoffer til bunds i tanken, hvorfra de kan pumpes ud, inden resten af saften ledes over i det, der i gamle dage ville have været store, rundmavede trætønder.

Men man kan roligt droppe enhver form for romantik. Her gærer druesaften tilsat gær til vin i store temperaturkontrollerede ståltanke med hver 30.000 liter. Syv dage senere ved konstante 18 grader Celsius er saften gæret til vin. Noget af den vil nu blive afhentet af store tankbiler, der fragter denne vin ordinaire videre til de store champagnehuse, der køber kooperativets vin til at blande op med deres egen.

Resten af vinen bliver indtil videre liggende i tankene for at få ro på. Formentlig først ind i december vil kooperativets leder og ønolog, Laurent, sammen med ejerne smage på den nye vin og danne sig et indtryk af dens videre skæbne. En champagne skal altid smage ens, og hvis den ikke gør det fra naturens hånd, må man hjælpe den på vej ved at blande forskellige presninger og årgange. Kun Millésimé-vinene – de bedste årgange – er ublandede, men foreløbig tyder alt da også på, at 2004 ender som en af dem. Vi får se til december.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Farvel for i år

De to kokke - Annie & Annick - i de ekstra kilos tjeneste.

Klokken 10 står holdet klar til hjemrejse i gården – nu er det slut for i år – og det er lidt trist at tage afsked. Vi har levet som en ekstra stor familie den sidste uge, hvilket var sjovt og hårdt og anderledes, og nu skal vi alle tilbage til hverdagen.

Også Annick, som sammen med Annie – Gerards kone – har stået utrætteligt ved kødgryderne og tryllet tre retter mad frem to gange om dagen i de sidste ni dage samt ikke at forglemme fyldt madkurven med kaffe, kage og sandwich til pauserne. Vi har spist godt – lige fra kaninsteg over Bøf Bourgignon til Choucroute, kilovis af Clafoutis-kage med kirsebær eller æble, blommetærter og budding og pandekager en masse – under vinhøsten er det trods det fysiske arbejde helt almindeligt at tage 2-3 kilo på, og det har sin årsag. De damer har i ni dage nødet og atter nødet samtlige tilstedeværende til at tage en ekstra omgang af den solide kost, og til sidst bliver noget af den jo altså siddende.

Gerard må vænne sig til atter at arbejde alene på gården. Muriel, Jean-Michel, Michael, Philipe, Jocelyne, Jean, Laurent og Nathalie tager alle toget hjem til Le Havre, mens Laetizia, Alexandre og Xavier bliver en dag ekstra. Mændene har en dags ekstra arbejde med at højtryksspule vinkasserne, inden de bliver smidt op på loftet til næste år.

Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Verzy. Spændingen er lettet, eller er - måske mere korrekt udtrykt – blevet transformeret til god erfaring, og de fleste sæsonarbejdere rejst igen. Men enkelte steder høster de stadig, bøjede rygge mellem de grønne rækker, kasser med druer for enden, lastede traktorer og en stank af druesaft i landsbyerne afslører, at Champagnes helt store uge endnu ikke er slut.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Høst i hus

Skål for den fantastiske høst 2004.

”Oh la la la laaaa”, lyder det dæmpet den ene gang efter den anden fra Nathalies side af rækken. På vinhøstens ottende og sidste morgen skal vi fylde ni paller af 600 kilo stykket med Chardonnay, og det tager sin tid. På de bare fem dage, der er gået, siden vi sidst plukkede grønne druer her i ”Vieilles Grandmeres”, er druerne blevet så overmodne, at de er ved at rådne op. Jeg er taknemmlig for mine grønne gummihandsker, også selvom pegefingeren stort set er klippet af. 75 procent af druerne hænger smattede og rødlige – det er ren ynk – og David og Alex har bedre tid mellem tømningerne, fordi der er færre gode druer at tage af. Vi høster disse rækker for sent.

Nu er vi helt sikre på at slutte i dag – efter planen – fysikken kan normalt ikke klare mere end otte dage ifølge formand Gerard. Ifølge Jocelyne – en af veteranerne – må man ikke tænke for meget på, at det er sidste dag, for så bliver arbejdet for tungt.

Om eftermiddagen skifter vi heldigvis til ”Belles Feuilles”, der bliver ved med at leve op til sit skønne navn. Her hænger druerne tungt i perfekte klaser, og solen tvinger termometeret over tyve grader i skyggen, kan man mon afrunde vinhøsten mere perfekt? Vi skal plukke Pinot Meunier til den vin, som Gerard som udøvende vinbonde har ret til at få produceret på kooperativet, og siden druerne nu er så skønne, så talrige og det meste af eftermiddagen er afsat blot til dem, bliver han krævende og vil kun have de største og modneste af klaserne- de blå, der er på vej over i sort.

Bagefter følger det store druemord. Det er umuligt at plukke alt – officielle forordninger eller ej – men frugt skal høstes på hver plante, for at den også giver udbytte næste år. Derfor klipper vi klaser ned over alt i rækkerne, da kvoten er plukket. Det er det store druemord – sødt smagende, smukke klaser bliver klippet ned for at rådne op på jorden – det er ikke mennesker muligt at spise sig igennem de 15.000 kilo druer per hektar, der er tilovers i år.
En brøkdel af klaserne kan dog anvendes som skyts i den druekamp, der i år følger afslutningen klokken fem. En klase vindruer er sindsygt klistret, når den smatter ud, men klistret er man jo i forvejen efter dagens arbejde, så det betyder mindre.

Med hornet i bund og skrålende ”terminé” hver gang vi passerer høsthold, der ikke er færdige, slutter den sidste dag med både gilde og dans. 14 flasker boblevand når vi at tømme i den milde oktobernat, der først et godt stykke efter midnat bliver kølig. Lige som Muriel kan lide det, ikke for varmt og masser af druer. Høsten 2004 er i hus, og den tegner godt.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Søndagstur

Druerne er så modne og søde, at vi kan spise dem direkte.

Søndagen, syvendedagen, er vi tilbage paa den første lokation, to landsbyer væk fra gården, for at plukke de blå Pinot Meunier-druer. Vi begyndte med dem allerede den første dag men måtte gaa over til de grønne Chardonnay, fordi kooperativet på det tidspunkt var færdig med at presse de blå. Man blander ikke, og da vi ligger lige i udkanten af det primært grønne Blanc de Blancs-område måtte vi følge trop, levere det samme som de andre ejere og plukke de grønne først.

Det betyder, at vores Meunier i mellemtiden er blevet vel rigeligt modne, så helt fra morgenstunden bliver vi instrueret i kun at plukke de flotte, store klaser og lade alt andet sidde eller efterlade det på jorden. Kulden giver den flotte blå farve et frostet skær, og så må vi leve med, at denne morgens seks grader er særdeles kølig for os andre. Først efter kirketid – vi kan høre klokkerne fra Loisy-en-Brie – får solen så meget magt, at vi kan arbejde i korte ærmer frem til frokost.

Kort efter frokost bliver jeg reddet af besøg fra Paris. Energien er ved at være nede på niveau generelt udmattet, og en halv dags mindre arbejde modtages med kyshånd. Med et vennepar besøger vi kooperativet, hvortil talrige familiedelegationer i dag er mødt op med hunde, børn, bedstemødre plus alt det løse. Folkene her har god tid nu. Parkeringspladsen, der sydede af traktorer og hvide varevogne i onsdags er nu tom det meste af tiden, og folkene tager sig god tid til at forklare, hvad de foretager sig. Asfalten og alt andet klistrer som om det er blevet skyllet dagligt efter med druesaft den sidste uge. Hvad den i øvrigt også er.

Vi bliver tilbudt smagsprøver paa den nypressede druesaft, og jeg kan godt afsløre, at den smager dejligt, sødt og en anelse syrligt, som druerne, hvis kvalitet er meget lovende i år. Det må være et af de helt sjældne sammenfald, hvor både kvalitet og kvantitet tilsyneladende vil toppe.

I alt har vi nu høstet 46.000 kilo blå og grønne druer – kvoten lyder på 12.000 kilo per hektar til champagne, 2000 kilo per hektar til reserver, 2000 kilo per hektar til vin ordinaire, der kan sælges videre til andre champagnehuse, og endelig 800 kilo per hektar til at lave vin til eget forbrug. Saa den kloge fyr med lommeregneren kan, hvis han lægger sammen og ganger op, regne sig frem til, at vi nok skal nå at blive færdige i løbet af i morgen, mandag.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Et godt hold

På falderebet er holdet godt sammenarbejdet.

Efter vinhøstens sjette dag befinder der sig udover 10 plukkere yderligere fem kurve fyldt til randen med vindruer i den ene af de to hvide Citroëner, vi bruger til at transportere folk frem og tilbage mellem huset og markerne. De er tiltænkt Michael.

Høsttiden er fuld af traditioner, og la Baptême er en af dem. Normalt får debutanter på holdet buksevand, når arbejdet nærmer sig enden, i år gælder det foreløbig en druevasker. Michael er godt nok ikke den eneste nye på holdet i år, men han er suverænt den mest rapkæftede blandt en gruppe, der ellers er langt fra tavs under arbejdet. Samtidig er han den, der mest utidigt har kastet overmodne klaser efter andre i løbet af dagen, og det skal hævnes i dag. Så jagten går henover jorden overfor gården, indtil han overgiver sig og modtager dåben, der består af de godt 30 kilo druer, som fire spande rummer, plus ekstra seks-otte stykker, som en uvenlig sjæl har trampet til saft, inden Michael får det hældt ned ad nakken.

Ældst i gårde af de i alt 11 høstarbejdere er Muriel, der er kommet her gennem 10 år, og som tiden er gået har haft andre med. Svogere, fætre, kolleger og så videre, alle er på en eller anden måde forbundet. De fleste holder en uges ferie - fra jobs på fabrik som bager, slagter eller andet, - som de bruger på at høste vin. Andre er arbejdsløse, og har formentlig ikke andet arbejde i løbet af året. Fælles for alle er, at de nyder den lejrskolestemning kombineret med mors madgryder, der opstår, når man arbejder, spiser og sover sammen i en uges tid.

Man bliver ikke rig af den officielle løntarif. Folk på kost og logi som her sniger sig op på omkring 3000 kroner for denne uges arbejde, så det er næppe lønnen, der trækker.

Det er da også blevet sværere at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Behovet er stort i Champagne, hvor hele høsten foregår per håndkraft, og en god plukker kan nå 500 kilo om dagen i et område, der i år giver 30.000 kilo per hektar. Det tiltrækker sigøjnere fra Sydfrankrig, der har slået sig ned med deres campingvogne og mobile homes stillet op som vognborge i udkanten af hver landsby. Vi ser dem om morgenen i kanten af vinrækkerne, hvor selv småbørn i børnehavealderen deltager i arbejdet med resten af familien. Ogsaa østeuropære kommer for at plukke druer, nogle på mere legal vis end andre, hvilket giver la gendarmerie en del at bestille på vejene i disse uger.

Folkene her kommer fra Normandiet - år efter år for manges vedkommende – det er arbejde alle kan finde ud af - og det giver et særligt fællesskab for ikke at sige familieskab i hvert fald den ene uge i året, hvilket er trækplasteret. Jeg er helt med – jeg kan ikke bruge mine kundskaber til ret meget i Frankrig endnu – men jeg kan høste vin uden andre problemer end de fysiske. Og så regner jeg da med at forstå lidt flere af vittighederne, når vi ses næste år.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Belles Feuilles

De smukkeste Chardonnay kommer fra "Belles Feuilles".

Den femte dag er omme, og hver eneste drue i “Belles Feuilles” er skåret ned og kørt til Vertus. “Belles Feuilles” betyder smukke blade, og det er navnet på et af de tre områder, vi skal høste. Det sker i dag, fredag, i smukkeste solskin, 20 grader i skyggen og en mild vind.

Vinstokkene lever fint op til det forpligtende navn, for på planterne her finder vi de formentlig flotteste Chardonnay-druer, vi kommer til at se under denne høst. Skindet er grønt paa vej over i det gule med små sorte prikker. Perfekt modne og uden problemer af nogen art. Heller aldrig har der været så mange druer, oplyser onkel Michel, der høster naborækkerne samtidig med os, og med sine nogle og tres år immervæk har set en del druer i sit liv.

Disse “Belles Feuilles” har han selv plantet tilbage i 1968 sammen med Alains far og bedstefar, saa de udgør i sig selv et stykke familiehistorie. Tidligere har de altid haft problemer, for eksempel med selv at kunne suge den nødvendige næring fra jorden. Alain fortæller, hvordan det har været nødvendigt at grave et lille hul ved hver plante og hælde jern og vand derned, fordi planterne ikke kunne suge det selv. Stokkene er stort set deres vægt værd i guld, og bliver passet og plejet som små børn.

I dag leverer disse planter de mest fuldendte, grønne druer her fra stedet. Udbyttet er dog mindre per plante end de andre områder “Vieilles Grandmeres” og “les Crochettes”, så derfor bliver selv den mindste klase samlet op og intet efterladt ved foden. I alt bliver det til omkring 6000 kilo, lidt mindre end de andre dage. Nu er musklerne ganske vist mindre ømme, men den almindelige udmattethed er for opadgående… Dog er dagens resultat slet ikke dårligt, vurderer formand Gerard, der dog ikke ønsker at ødelægge arbejdsmoralen med utidig ros. Der er trods alt stadig godt 2,5 arbejdsdag tilbage.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.