Søndagstur

Druerne er så modne og søde, at vi kan spise dem direkte.

Søndagen, syvendedagen, er vi tilbage paa den første lokation, to landsbyer væk fra gården, for at plukke de blå Pinot Meunier-druer. Vi begyndte med dem allerede den første dag men måtte gaa over til de grønne Chardonnay, fordi kooperativet på det tidspunkt var færdig med at presse de blå. Man blander ikke, og da vi ligger lige i udkanten af det primært grønne Blanc de Blancs-område måtte vi følge trop, levere det samme som de andre ejere og plukke de grønne først.

Det betyder, at vores Meunier i mellemtiden er blevet vel rigeligt modne, så helt fra morgenstunden bliver vi instrueret i kun at plukke de flotte, store klaser og lade alt andet sidde eller efterlade det på jorden. Kulden giver den flotte blå farve et frostet skær, og så må vi leve med, at denne morgens seks grader er særdeles kølig for os andre. Først efter kirketid – vi kan høre klokkerne fra Loisy-en-Brie – får solen så meget magt, at vi kan arbejde i korte ærmer frem til frokost.

Kort efter frokost bliver jeg reddet af besøg fra Paris. Energien er ved at være nede på niveau generelt udmattet, og en halv dags mindre arbejde modtages med kyshånd. Med et vennepar besøger vi kooperativet, hvortil talrige familiedelegationer i dag er mødt op med hunde, børn, bedstemødre plus alt det løse. Folkene her har god tid nu. Parkeringspladsen, der sydede af traktorer og hvide varevogne i onsdags er nu tom det meste af tiden, og folkene tager sig god tid til at forklare, hvad de foretager sig. Asfalten og alt andet klistrer som om det er blevet skyllet dagligt efter med druesaft den sidste uge. Hvad den i øvrigt også er.

Vi bliver tilbudt smagsprøver paa den nypressede druesaft, og jeg kan godt afsløre, at den smager dejligt, sødt og en anelse syrligt, som druerne, hvis kvalitet er meget lovende i år. Det må være et af de helt sjældne sammenfald, hvor både kvalitet og kvantitet tilsyneladende vil toppe.

I alt har vi nu høstet 46.000 kilo blå og grønne druer – kvoten lyder på 12.000 kilo per hektar til champagne, 2000 kilo per hektar til reserver, 2000 kilo per hektar til vin ordinaire, der kan sælges videre til andre champagnehuse, og endelig 800 kilo per hektar til at lave vin til eget forbrug. Saa den kloge fyr med lommeregneren kan, hvis han lægger sammen og ganger op, regne sig frem til, at vi nok skal nå at blive færdige i løbet af i morgen, mandag.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.