31 May, 2005

Nyt maj 2005

  • 14.05.2005: Vinbønderne i Champagne fik i marts måned i år grønt lys for at handle vin af yderligere 1.000 kg druer per hektar. Det officielle dekret - tilladelsen - landede dog først den 14. maj. Allerede i forbindelse med høsten sidste år blev der plukket 2.000 kg ekstra per hektar udover den almindeligt tilladte kvote på 12.000 kg. Den ekstra mængde vin er indgået i reserverne.

  • 19.05.2005: Vranken-Pommery Monopole har indgået en aftale med det sydfranske vinfirma Listel om fælles distribution af vin med virkning fra den 1. juni i år. Vranken-Pommery er p.t. den næststørste gruppe i champagne med navne som Vranken, Pommery, Charles Lafitte, Heidsieck Monopole og Demoiselle på etiketterne svarende til en værdi af 350 millioner euro. Listel, der er førende i Frankrig, hvad vin rosé, vin gris og vin de sable angår, håber ifølge den regionale avis l'Union med aftalen at kunne give sin eksport et ordentligt spark opad. I dag eksporterer Listel kun 14 procent af sin vin.

  • 20.05.2005:Det store champagnekooperativ Nicolas Feuillatte, der med et salg på syv millioner flasker champagne i 2004 nåede op i top 5, fik sidste år en vækst på 68,4 procent på nettoresultatet på i alt 4,832 millioner euro, skriver La Journée Vinicole.

  • 23.05.2005:En anden af kæmperne, Moët Hennessy India, vil sende flere årgangschampagner ud på det indiske marked, herunder Moet & Chandon Brut Imperial and Brut Imperial Rose 1990 and 1998, skriver den indiske netsideHotelier and Caterer. I forvejen har gruppen kendte navne som Dom Perignon, Moët et Chandon Brut Imperial og Krug Grand Cuvee i sit sortiment på det indiske marked.

  • 26.05.2005: Lanson er landet i Bulgarien. Alle klassiske cuvées - Black Label, Gold Label, Rose Label og årgangschampagnerne Noble Cuvée Brut 1997 og Noble Cuvée Blanc de Blancs 1996 er ifølge Novinite.com at finde på hylderne.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 27 May, 2005

    Vinens vilde vokseværk


    Vin ved Villers-Marmery i Montagne de Reims sidst i maj.

    Siden vinen i slutningen af april sprang ud, har den ikke bestilt andet end at vokse. Men unægtelig noget langsommere end normalt.

    Selv om vi nu nærmer os Sankt Hans med duftende hyldeblomster, der allerede er på hæld, og rødskørtede valmuer på deres højeste, har stokkene ikke skudt så meget, som de plejer ved denne tid. Juni måned har været for kold.

    Varme fremmer vækst
    En vin vokser generelt optimalt, når lufttemperaturen ligger mellem 25 og 30 grader, og foreløbig har kviksølvet stort set kun passeret de 20 grader midt på eftermiddagen. Det ser man tydeligt.

    I vores rækker rager de længste af skuddene nu efterhånden en halv meter eller mere til op over den øverste række tråd. Samme tendens genfinder vi overalt langs landevejen mellem Louvois og Vertus, hvis naboer er nogle af Côte de Blancs kendteste terroirs - Cramant, Avize, le Mesnil og Oger. De fleste steder har vinstokkene foreløbigt fået lov at have deres første beskedne vækst i fred.

    Vækstens første inerti
    Væksten begynder altid i det små. Det er som om, vinstokken skal overvinde sin egen inerti og først lige løbes i gang.

    Et af årets tidligste tegn på vækst, de to første, sammenkrøllede blade, tager sig god tid, inden de folder sig fuldt ud af deres konisk formede knop. Der går typisk en uges tid, fra knopperne begynder at blive grønne, til de svulmer op, og bladene derefter endelig titter frem gennem de to brune skæl, der har beskyttet dem gennem vinteren.


    De første blade på vej i Trépail.

    Knoppernes forskellige stadier er nøje klassificeret efter deres udvikling, f.eks.:

  • 3. grad (Bourgeon dans le coton): Knoppen svulmet op, ser dunet ud.
  • 4. grad (Proche pointe verte): Skudspidsen inde fra knoppen er på vej frem.
  • 5. grad (Pointe verte): Det grønne punkt. Skudspidsen er fremme.
  • 6. grad (Écartement des feuilles): De første blade er ved at folde sig ud.

    Denne minutiøse inddeling gør det let at diskutere vinens udviklingsgrad på tværs af stadier, arter og områder. Variationerne er i øvrigt ikke kæmpestore.


    Chardonnay'en skyder i Givry-les-Loisy.

    I år sprang den gennemsnitlige Chardonnay-drue ud den 15. april, mens Pinot Meunier fulgte efter fire dage senere. Pinot Noir lå lige midt i mellem og sprang ud den 17. april, oplyser tidsskriftet Le Vigneron Champenois.

    Vingården betragtes i øvrigt som sprunget ud, når over halvdelen af knopperne er begyndt at folde sig ud.

    Vækstspurt
    Når de første blade er fremme, sætter planten vækstkadencen op. Skuddene udvikler hurtigt flere og flere blade på længere og længere skud, men bladene vokser også. Først efter en god måneds tid er de oppe på fuld størrelse.

    I første halvleg af vækstsæsonen sætter en vinstok al kraft ind på at blive større, anden halvleg er så helliget at blive flere. Først grene og derpå druer.


    Disse kommende druer har været fremme i nogle dage.

    Når de første fire-seks blade har foldet sig ud, dukker de spæde anlæg til druer frem på skuddet. Siden kommer så de slyngtråde til, som vinen bruger til at klatre. Nogle dage gamle bliver de følsomme overfor berøring, og vil derefter, når de støder ind i noget, reagere ved straks at sno sig om det.

    Væksten er normalt på sit højeste i juni måned, hvor dagene er længst. Hvert af de nye skud kan i denne periode sætte to nye blade om dagen, de unge kviste vokser adskillige centimeter.

    Vinens eget kraftværk
    Forsæsonens vækstspurt handler om energi. Vinen er i gang med at danne sit sommerkraftværk. Bladene. Når de har udviklet sig til fuld størrelse, kan de overtage produktionen af mad. Siden vinstokken vågnede op til dåd i det tidlige forår, har plantesaften ellers stået for næringen.


    Tre-fire uger gammelt vinblad på en Chardonnay-stok.

    Ligesom for andre grønne planter er det fotosyntesen, der leverer energien. Det er den naturlige proces, hvor blade drevet af sollys omdanner kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret nærer planten og modner dens frugter. Ilten gør det muligt for mennesker og andre pattedyr at trække vejret, men det er en helt anden historie.

    Det er altså bladene, der sørger for at druerne modner, og derfor er det vigtigt, at der er blade nok. Eller rettere sagt, at de blade, der er, producerer sukker nok.

    Mest mulig sol i Champagne
    Det er ikke bladenes antal og størrelse, der i sig selv er vigtige, men derimod antallet af godt placerede blade. Det vil sige blade, der får sollys, og derfor kan fungere optimalt som kraftleverandør.

    Når vinen er vokset lidt mere til - det varer formentlig ikke længe nu - vil vi trimme bladene både i toppen og langs siderne, og det er derfor utrolig vigtigt, at de blade, der bliver tilbage, får så meget sollys som muligt.


    Rækkerne er orienteret efter solen. Montaigne de Reims den 9. maj.

    Af samme grund planter man som oftest vin, således at rækkerne får den maksimale mængde sol. I Champagne er de fleste rækker øst-vest vendte. I varmere regioner vil man ofte vælge at orientere sine rækker, så de får så lidt sol som muligt. Ellers vil druerne modne alt for hurtigt, og højst sandsynligt ikke nå at udvikle mere komplekse og interessante smagskvaliteter.

    Vinens gråd i marts
    Udover lys har en vinstok brug for vand. Den er dog ganske nøjsom, får den ikke nedbør nok, vil rødderne selv søge dybere efter væde. Planten klarer også både ret kolde vintre og ganske varme somre. Druerne modner dog kun indenfor et bestemt spektrum af temperaturer. Der findes dog et væld af forskellige typer, der hver især har specialiseret sig i forskellige vejrmæssige, geologiske og andre forhold.

    Antallet af streger på termometret afgør, hvornår vinen vågner af dvalen, og begynder at vokse. Typisk, når jorden er over 13 grader, og luften over 10 grader varm. Det får rødderne til at suge vand, hvilket ændrer plantesaftens tilstand fra tykflydende frostbeskyttelse til sommerens tyndere næringsvæske.


    Chardonnay ved Givry, udsigt over Champagne Crayeuse.

    Det er den, der strømmer, hvis man beskærer vinen efter, at væksten er genoptaget. Pleurs de sang hedder fænomenet på fransk, vinen græder, og den flyder ganske rigtigt i overraskende voldsomme mængder. Som om man begår et overgreb mod planten, når man trimmer den.

    Selv den helt store tudetur er dog normalt ganske harmløs.

    Al aktivitet i skudspidsen
    Efterhånden som saften når op til knopperne, vil de begynde at blive grønne, og så er det et spørgsmål om tid, før vinen springer ud.

    Inden i hver knop sidder den såkaldte skudspids, som indeholder alle typer anlæg: Selve skuddet, blade, druer og slyngtråde. Herfra folder de to første blade sig ud, derpå skyder stænglen et stykke, så kommer der flere blade, og endelig drueanlæggene og slyngtrådene, hver især med jævne og bestemte mellemrum.

    Skudspidsen, hvorfra vækstaktiviteten foregår, sidder som det fremgår af navnet yderst på skuddet. Den rejser altså med sin stængel længere og længere derudaf. Det betyder, at den ældste del af skuddet og de ældste blade altid vil sidde nærmest det gamle træ og den oprindelige knop, mens den nye vækst foregår stadigt længere væk fra udgangspunktet.

    Når vi derfor snart begynder at kappe top og sider, ryger skudspidsen - vinens vækstcentre - med i købet. Det betyder imidlertid slet ikke, at væksten standser. Tværtimod reagerer vinen på dette overgreb med endnu mere af det gode på samme måde som barnehår efter at være blevet klippet første gang gror endnu hurtigere.

    Det er andre skudspidser, der har udviklet sig af øjne ved hvert bladsæt, der vil levere den fornyede vækst, som det også vil blive nødvendigt at trimme, og sådan fortsætter det lige til væksten begynder at løje af på et tidspunkt ind i juli måned for at give plads for modningen af druer. Det er også ved denne tid, at de bløde, bøjelige stængler hærder til træ.


    Veuve Clicquot dyrker vin overalt i Champagne, her fra Verzy primo juni.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 20 May, 2005

    Krig mod champagnebrus

    Så er champagne-vinbøndernes vagthund, CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne) på krigsstien igen. Man er blevet opmærksom på en over hundrede år gammel norsk drik - uden alkohol - der sælges under navnet champagnebrus. Oven i købet i store mængder og uden nogen sinde at have set så meget som skyggen af en vindrue.

    Det er en alvorlig sag. I Champagne passer man godt på sit navn, og det er netop en af CIVC's opgaver. Organisationen har derfor sendt et brev til den formastelige sodavands norske bagmænd om omgående at skifte navn.

    Bryggeriet Ringnes har slået hælene sammen og meddelt, at dets sodavand - Villa Champagnebrus - vil blive døbt om til Villa primo maj. Det fremgår godt nok endnu ikke af Ringnes' hjemmeside, men lad os blot stole på de gode hensigter. Det forbudte navn har trods alt kun tilbragt omkring 40 år på etiketten .

    Langt værre står det til med Egernsund Mineralvandfabrik AS, hvis produkt bærer navnet Champagnebrus, og hvis ejer, Harald Berentsen, har parkeret hælene solidt i den norske klippegrund og nægter at omdøbe brusende drik.

    "Jeg syns dette er utrolig. Her har vi produsert champagnebrus siden 1895 og ikke hørt så mye som et kikk fra franske vinbønder", siger han til norsk TV2's netavis.

    CIVC's norske advokat har sat 1. maj som deadline, og slagsmålet ender nu derfor formentlig i retten. Ligesom i Tyskland, hvor champagnefolkene i går for tredje gang har vundet over Jörg Geiger, der laver mousserende pærevin under navnet "Champagner bratbirne". Det skriver netsiden Finance24.com.

    Hvornår turen kommer til den danske champagnebrus, kan vist kun være et spørgsmål om tid.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    29 April, 2005

    De første blade

    Chardonnay springer ud før både Pinot Noir og Pinot Meunier. Dette år er ingen undtagelse.


    Årets første Chardonnay-blade, Trépail i Montagne de Reims.

    Se blot, hvordan den rosa knop har åbnet sig mere og mere, og årets allerførste, fine blade er klar til at folde sig ud indenunder.

    Det er allerede et par uger siden, vi så, hvordan de hvide Chardonnay-druer på de sydvendte skråninger ovenfor Vertus var ved at åbne sig. Den sidste uges tid har jeg kunnet følge, hvordan de sporadiske Chardonnay-stokke på nordsiden af Montagne de Reims ikke er langt efter Côte des Blancs.


    Bladproduktionen i Trépail er sine steder i fuld gang.

    Der kan være stor forskel på de enkelte planters udvikling. Ikke alene typen spiller ind, men også plantens almindelige helbredstilstand og de helt lokale jordbundsforhold har betydning for, hvor langt dens knopper har udviklet sig.

    Derfor kan man i samme række og side om side se planter, der er i fuld gang med at udvikle blade sammen med andre, hvor end ikke det første blad er foldet ud endnu.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    26 April, 2005

    Ricard vil sælge Mumm i Kina

    To af Champagnes grande marques, Mumm og Perrier-Jouët, er blandt den perlerække af kendte vin- og spiritusproducenter, der venter på besked om, hvem der bliver deres nye ejere. Afgørelsen kan blive interessant for fremtiden.

    I dag tilhører de to champagnemærker - hjemmehørende i henholdvis Reims og Épernay - Allied Domecq. Men den britiske gruppe er sat til salg for bedste bud, og det så i sidste uge ud til at komme fra den franske gruppe Pernod Ricard. 10,7 mia. euro for mærker som bl.a. Ballantine's, Malibu, Stolichnaya og Beefeater. Foruden champagnerne. Et køb, der vil gøre Pernod Ricard til verdens næststørste gruppe indenfor det vinøse felt, og partneren, Fortune Brands, til den fjerdestørste.

    Men nu vil konkurrenterne også med i spillet. Den amerikanske gruppe Constellation Brands, verdens største indenfor vin, overvejer sine muligheder for at komme med et bud, og kæmpen, britiske Diageo, lurer i kulissen. Og Allied Domecq er ikke knibsk. Et bedre bud fra anden side kan i 11. time betyde, at Pernod Ricard mister byttet.

    Lykkes det franskmændene at købe Allied Domecq, vil det samtidig blive Pernod Ricards adgangsbillet til champagneindustrien. I dag sælges Mumm og Perrier-Jouët primært på det franske og det britiske marked. Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være. Bestyrelsesformand Patrick Ricard, sagde forleden til Le Figaro, at planen er at beholde champagnemærkerne, fordi internationale kunder fra ikke mindst Kina efterspørger mere og mere af den franske prestigevin. Eksporten til den asiatiske gigant steg 86 procent sidste år, hvilket uanset udgangspunktet giver et interessant potentiale for udvikling.

    Om Pernod Ricard så får lejlighed til at sælge Mumm i Kina vil vise sig senere på sommeren. I slutningen af juni skal aktionærerne i de to grupper tage stilling til tilbuddet, som så ventes at kunne afsluttes i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Forudsat selvfølgelig at det ikke lykkes Constellation Brands at stikke en kæp i hjulet inden sidste akt.

    Læs mere hos Independent, Bloomberg.com eller CNN, interview med Patrick Ricard hos The Telegraph eller tjek tal i den officielle eksportstatistik (PDF).

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    22 April, 2005

    Også paver skåles ind i champagne

    Den forløbne uge bød på en sjælden men gennem 2.000 år jævnligt tilbagevendende begivenhed - en ny pave er valgt - og hvordan fejrer man det bedre end med et glas champagne med kardinalerne? Den højrøde kreds af kirkefyrster, som den tidligere kardinal Ratzinger, nu Benedikt XVI, selv tilhørte blot øjeblikke tidligere.

    De fejrede valget med champagne. Kan man overhovedet forestille sig bedre reklame for de nordfranske bobler? Ganske gratis og ikke engang plantet, sendt ud i alverdens medier gennem globale nyhedsmaskiner som Associated Press og BBC World.

    Endnu engang er det slået fast, at de festligste lejligheder lige får en tand til i selskab med le roi du vin, le vin des rois: champagne. Nu vil jeg bare gerne vide, hvad de egentlig drak forleden aften i Vatikanets Martha-hjem for konklav-ramte kardinaler. Og det er et fuldstændig mørkelagt faktum.

    Ligesom vi hverken ved, hvor mange stemmer, der sendte kirkefyrsternes nestor hen i det hellige sæde, ved vi ikke, hvem der stemte på ham, og altså heller ikke, præcis hvilken blanding af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der brusede i glassene.

    Men festligt må det være blevet. Alverdens medier beretter om, hvordan den nyudnævnte Benedikt XVI efter at modtaget Peterspladsens hyldest iført sit hvide skrud inviterede kardinalerne til at indtage et måltid i fællesskab i førnævnte Martha-hjem. Det er her, at kardinalerne bor - afskåret fra kontakt med omverdenen - mens de er i gang med at vælge en ny pave.

    Menuen var simpel, beretter Associated Press. Bønnesuppe, afskåret kød, salat og frugt. De nonner, der står for kardinalernes forplejning i Martha-hjemmet, kunne naturligvis ikke på forhånd adviceres om eventuelle middagsplaner og havde ikke haft tid til at planlægge noget stort. Men de huskede at lægge champagne på køl!

    Flere af kardinalerne har fortalt, hvordan der efter måltidet ligefrem blev sunget. Et vanskeligt projekt kardinalernes mange forskellige nationaliteter og tungemål taget i betragtning. Man tog en af dem på latin. Værs'go at skylle.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    12 April, 2005

    Bundet op til årgang 2005


    Mine damer og herrer, så binder vi. Men hvordan?

    Vinterens lange og møjsommelige beskæring er slut, og vi er ved at have rullet os igennem den næste manuelle arbejdsopgave i vingården: Opbindingen.

    Den opmærksomme læser med god hukommelse erindrer måske, at vinstokken - hvis den ligesom vores er beskåret efter Vallée de la Marne-metoden - efter denne temmeligt grundige barbering består af bare to grene og en lille stump, der ikke er interessant i denne sammenhæng. Det er disse rester, der nu skal gøres fast til trådhegnet. Årgang 2005 er på vej.

    Turen foregår til vogns. På en solid lille hjulbåren bænk - - bevæger man sig fra plante til plante. Fordelen er, at man slipper for andre nærliggende arbejdsformer: At kravle på knæene eller at gå op og ned i knæ hele tiden ved de kun 1,2 meter høje hegn. Til gengæld skal fartøjet jævnligt løftes tilbage på ret kurs.


    Vognens styretøj lader noget tilbage at ønske, til gengæld er den velpolstret, og dens solide hjul forcerer let træflis også op ad bakke.

    Godt anbragt på vognens velpolstrede sæde gør man holdt foran vinplanten, mens man griber fat i først den ene så den anden gren. På den gamle gren har det yderste eller et af de yderste af sidste års skud fået lov at overleve i en længde af otte knopper. Den anden og nye gren er akkurat lang nok til, at den ikke kommer til at genere den gamle gren med skuddet, når de nu begge om et øjeblik skal gøres fast til den nederste række tråd med et lille stykke ståltråd. Et arbejde, der vil bidrage til den almindelige orden i vingården.

    Opfindsom forbindelse
    En vin er en slyngplante, der vil skyde i alle retninger og vinkler, mens den leder efter noget at klatre i. Derfor er vingården møbleret med jernpæle med kilometervise rækker af metaltråd spændt ud i mellem sig. Det er dem, den grundigt nedklippede vin bliver bundet op til normalt i første halvdel af april, lige inden vinens vækst påny tager fart.

    Tre bindinger per plante er nok til at spænde en Pinot Meunier op, ligesom beskæringen af Chardonnay og Pinot Noir er en anden, er også opbindingen lidt anderledes. Meunier har brug for en enkelt til den gamle gren, endnu en til dens unge skud og den tredje og sidste til den nye gren. Har man brug for flere, er man ikke dygtig nok... endnu. Jeg kan glæde mig over ikke at være på den officielle akkord: 90 timer per hektar. Vi har omkring fem kilometer vin at gøre fast, og det er endda kun 2/3 hektar.


    Den gamle gren under opbinding. Lieusens krog er klar i løkken.

    Princippet er enkelt nok. Man anbringer et stykke snor i en løkke rundt om gren og den nederste række tråd. Dernæst anbringer man krogen på det særlige opbindingsværktøj - la lieuse - i løkken og trækker hele vejen igennem. Bagud. En bevægelse, hvor man flytter armen 20-30 centimeter baglæns og langt længere, end man tror det nødvendigt.

    Den anvendte snor består af ståltråd med et lag papir udenom, der snos til en binding af lieusen. Endnu et af vinmetierens helt specielle instrumenter, der er udviklet til netop dette formål. Denne koblerske består af to dele: En krog på, hvad der mest af alt minder om et håndbor, på den ene arm til at sno med, og en forvokset klipper efter tre-i-en princippet til at bide enderne over med.

    Arbejdet begynder typisk med den gamle gren, fortsætter over i dens unge skud, og slutter af med den unge gren. Det er nu, at det afslører sig, om man har valgt de rigtige grene under beskæringen.


    Klipperen ses til venstre.

    Bøj og stræk i vinen
    Den gamle gren er absolut den enkleste at binde an med for en nybegynder. Den bliver bundet op omkring det sted, hvor den møder den nederste række tråd i en vinkel på 90 grader. Den skal ikke tvinges i hverken den ene eller den anden retning.

    Værre er det med sidste års skud. Det er en ung og for så vidt smidig gren, der sagtens kan bøjes 90 grader mod sin egentlige tilbøjelighed til at pege op uden at knække. Men man skal turde tro på det, når man forsigtigt presser den lodrette gren ned i en mere og mere vandret position, der får den til at knase mere og mere. Men til sidst er grenen enten knækket, eller også ligger den vandret og stort set parallel med trådhegnet, som man så kan binde den fast til med sin anden binding.

    Det tredje og sidste stykke ståltråd er tiltænkt den unge gren. Den synes også at have en forkærlighed for det lodrette snarere end den vandrette position til højre eller venstre for stammen, som er nødvendig for at kunne binde den op. Kun en enkelt knop får lov at stikke næsen op over tråden, resten - hvis der er mere - klippes af med beskærersaksen, som altid er med under et besøg i vingården. Et klip får på denne tid plantesaften til at flyde i betydelige mængder. Det er dog intet problem, når der blot ikke kommer nattefrost umiddelbart efter.


    Tungen lige i munden: Ingen knækkede grene. Ingen løse bindinger og helst lidt hurtigt.

    Sine steder knager det uhyggeligt i barklaget, mens man forsigtigt prøver sin vilje af mod grenens. Selvom det sprækker hist og her og afslører et lysegrønt lag under det brune, er det normalt kun decideret syge grene, der ligefrem knækker.

    Det er nu fejlvurderinger under beskæringen afslører sig. Syge eller svage grene, der skulle have været valgt fra til fordel for andre, knækker. Det betyder ikke noget for produktionen af druer, der primært foregår på den gamle grens nye skud. Men til gengæld bliver fornyelsen af stokken udsat, for når den unge gren, der næste år skulle have erstattet den gamle, er svagelig, må den gamle kæmpe klare sig et år mere på egen hånd. Fuldstændig som i livet.


    Med på turen har man sine ruller ståltråd, sin lieuse og den gode gamle beskærersaks.


    Gamle bindinger får lov at blive hængende.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    11 April, 2005

    Chardonnay på bristepunktet


    Sydvendt Chardonnay ved Vertus er ved at folde sig ud.

    Det nye vinår banker på. På de stejle, sydvendte skråinger ved Vertus har de første Chardonnay-stokke fået forårsfornemmelser. I de luneste kroge er de første knopper ved at springe ud. Vores egne Meunier-stokke står - omend sydvendt - ikke helt ligeså behageligt, og de er da heller ikke helt lige så langt.

    Men også de har allerede i nogen tid været i fuld vigør på celleplanet, sat i gang af mere lys og varmere vejr. De overvintrede næringsstoffer i plantens gamle ved er blevet mobiliseret, og saften er atter steget. Det er dens opgave at nære knopperne, indtil bladene har foldet sig ud og kan overtage opgaven.

    De første ydre tegn på liv er, at knopperne svulmer op, og skyder de brune skæl tilside, der har beskyttet dem gennem vinteren. Frem dukker spæde knopper dækket af et ekstra lag ulden beskyttelse som en gæsling. Efterhånden som knoppen vokser videre, lader de første, spæde blade sig ane. Endnu ikke grønnet af solens lys. Siden vil skuddene i løbet af de næste mange måneder vokse sig så lange og bladrige, som de får lov til.

    Parametre for bristepunktet
    Flere parametre har betydning for, hvornår knoppen brister, og lader årets første to blade titte frem. Den geografiske orientering er vigtig. Vin på en nordskråning folder sig senere ud end vin på en sydskråning. Selve sorten spiller dog også ind. Således er den hvide Chardonnay-drue tidligere end de røde Pinot Noir og Pinot Meunier. Endelig har den såkaldte porte-greffe betydning.

    Alle vinstokke i Frankrig er podede. Foroven den vintype, der danner druerne - i Champagne er det Chardonnay, Pinot Noir eller Pinot Meunier - forneden altid en amerikansk vintype, fordi den er resistent overfor vinlusen phylloxera. Det er dette understel, der går under navnet porte-greffe. Man vælger sin porte-greffe ud fra jordtype, og de kan være tidlige eller sene alt efter model.

    Man kan også påvirke udviklingen ad kemisk vej. Nogle kemikalier kan forsinke plantens udvikling i en til to uger, andre kan fremskynde den.

    Tidlig beskæring er også geografi
    Endelig har tidspunktet for beskæring betydning. Beskærer man sent, vil det forsinke plantens udvikling i hvert fald i nogle dage. Om det ligefrem indgår som en faktor i overvejelserne, ved jeg ikke. Men vinteren i gennem har vi kunnet følge de endog meget store forskelle mellem distrikterne.

    I Côte des Blancs - hvor hovedafgrøden er Chardonnay - har folk været meget tidligere ude end i Montagne de Reims, hvor både orienteringen mod nord og den røde Pinot Noir betyder senere udvikling og dermed mere tid at arbejde i. Her er tommelfingerregelen, at beskæringen først begynder efter Saint Vincent den 22. januar. Et tidspunkt, hvor bønderne i Côte des Blancs allerede havde været i gang i en måned eller to. De har nemlig ikke så meget andet at lave i disse årets mørkeste vintermåneder, hvorimod de i februar får travlt med at pløje, harve og så deres andre afgrøder. I Montagne de Reims er der ikke andet end vin.

    Uanset distrikt er der dog nu kun yderst få ubeskårede parceller tilbage. De fleste af vinstokkene er også bundet op. Der er derfor ikke meget andet at gøre end at vente, eventuelt følge lidt ekstra interesseret med i Meteo Frances forudsigelser af den kommende nats temperaturer.

    Nattefrost er nu fjenden
    Det er nemlig netop nu - på knoppernes bristepunkt - at den nattefrost, der stadig er en seriøs risiko, kan ødelægge en større eller mindre del af årets udbytte. Så snart knopperne er sprunget ud og har et døgns tid eller to med i bagagen, er de nye blade hærdede nok til at stå imod.

    Det er dog kun tre procent af vinmarkerne i Champagne, der er frostbeskyttet med lamper, overrislingsanlæg eller andre våben mod nattefrost. De øvrige ejere har kun deres aftenbøn at falde tilbage på. Og måske skulle også jeg overveje den mulighed, to gange på 10 år har vi mistet en del af høsten på grund af sen nattefrost.


    To af Vertus' kendetegn: Saint Martin og Mont Aimé.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    15 March, 2005

    Briter topper eksportligaen

    Ingen slår endnu franskmændene selv i disciplinen champagne, men briterne gør bestemt, hvad de kan. Og de må mene det, siden de nu for niende år i træk har sat sig som det suverænt største eksportmarked med en rekordstor import på 34,9 millioner flasker. Næstefter følger USA med 20,2 millioner flasker og Tyskland med 11,5 millioner.

    Danmark er slet ikke nævnt, og ifølge min egen erfaring skyldes det ikke manglende lyst i hverken den ene eller den anden ende flaskens livsforløb. Næh, som den bedre halvdel af et af Verzys små mand-og-kone-mærker sagde forleden , så er Skandinavien et vanskeligt eksportmarked på grund af skatter og afgifter. Mig slog det som helt utroligt, at denne dame, der trods alt kun skal afsætte 10.000 flasker om året, overhovedet har en mening om, hvorvidt det kan betale sig at eksportere til Danmark eller ej.

    Ingen tvivler vist på briterne. Vi ser dem jo jævnligt med deres GB på bagsmækken og rat i den modsatte side. Men også eksporten af flasker er vokset: 40 procent i antal og 62 procent i værdi på fire år. Med andre ord: Briterne drikker flere og også dyrere flasker. For at det ikke skal være løgn, synes de at skabe særlige muligheder for at kunne drikke champagne, hvor man i andre lande nøjes med at drikke champagne til de særlige lejligheder. Det forklarer i hvert fald Francoise Peretti, der leder Champagne Information Bureau, til den britiske vinhjemmeside Decanter.com.

    Begejstrede briter eller ej, så er der stadig et stykke vej op til den hjemlige rekordforbruger. Seks ud af 10 flasker champagne springer nemlig i Frankrig.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    13 March, 2005

    Propskiftet (dégorgement)


    Kølige flasker netop iført kork og muselet.

    Champagne tilbringer lagertiden iført en midlertid prop. Den skal erstattes af den rigtige korkprop, inden champagnen bliver klædt på og sendt til salg.

    I forbindelse med, at proppen bliver skiftet, fjerner man samtidig den prop af gærrester og sedimenter, der har dannet sig i flaskehalsen efter, at flasken er blevet drejet rundt efter remuagens bestemte mønster. I hånden eller af en maskine.

    Selve propskiftet hedder dégorgement. For de større champagne-firmaers vedkommende foregår det i dag med maskinel hjælp. Mindre mand-og-kone-bedrifter med få tusind flasker om året afpropper stadig manuelt.


    De midlertidige kapsler med deres gærpropper.

    I princippet hiver man den midlertidige prop af. Det er en slags kapsel med en form for plastictbeholder bagpå, der opsamler gærproppen. Man banker korkproppen på, og gør den fast med ståltrådsgevindet - le muselet.

    At skifte proppen manuelt - a la volée - kræver håndelag. Det skal indlysende gå stærkt for at ikke det kostbare indhold når at futte afsted. Trykket er seks gange højere indeni flasken end udenfor, så boblerne drages i dén grad mod friheden udenfor de tykke glasvægge. Men omvendt må det heller ikke gå så stærkt, at ikke alle affaldsstofferne kommer med ud.

    Med et stykke værktøj brækker le dégorgeur den midlertidige kapsel op, hvorpå trykforskellen udstøder sedimentproppen. En tommelfinger over flaskemundingen forhindrer boblernes frie flugt, indtil korkproppen er gjort fast med sit gevind. En dégorgeur når alt efter evne og erfaring normalt mellem 400 og 800 flasker i timen.

    Liqueur de dosage
    En smule af dråberne - en centiliters penge - kan end ikke den hurtigste afpropper nå at forhindre i at tage flugten. Det giver til gengæld lidt plads i flasken til den såkaldte liqueur de dosage: En blanding af samme stille vin og sukker eller rørsukker.

    Dette er blanderens sidste chance for at justere champagnens sødme. Vinene fra det nordligt beliggende Champagne er fra naturens hånd meget ofte syrlige, fordi druerne får mindre sol end under sydligere himmelstrøg. Desuden er flaskernes indhold som blæst for sødme efter den anden gæring under hvilken gærcellerne spiser alt sukkeret. Da selv en tør champagne - brut - indeholder op til 15 gram per liter, er det nødvendigt at tilsætte ekstra efter gæringen. En sød champagne kan med sine op til 50 gram komme op på mere end det tredobbelte. Og pas på, for den går under den i hvert fald i danske øren lettere misvisende betegnelse sec.

    Maskinel afpropning
    I alt mere end 300 millioner flasker champagne blev solgt sidste år, så med en årlig produktion på en enkelt million flasker hører vores kooperativ til de mindre producenter. Afpropningens kunststykke foregår godt tre gange om året af hver en god uges varighed, og det er slet ikke nok til at investere i egen maskinpark. I stedet kommer et team med et transportabelt og lettere Storm P.-agtigt samlebånd med indlagte forhindringer til at udføre processen.

    Den første uge i marts arbejder den kære maskine og dens syv-otte mennesker støt og stædigt til et skønt akkompagnement af flaskeklirren, pop, smæk og afsted. Første station er kuldebadet.


    Flaskehalsene får frostbad ved minus 25 grader Celsius.

    Flaskerne ankommer direkte på pallerne fra gyropaletten med flaskehals og gærprop lodret nedad. I samme position løftes de over i et kuldebad af i hvert fald halvvejs arktisk format. Minus 25 grader er temperaturen på den opløsning, som flaskehalsen sænkes ned i. Et ophold, der varer længe nok til, at gærproppen derinde fryser til is.

    Næste station er den automatiserede afpropning. De iskolde flaskehalse møder la dégorgeuse.


    Et rør transporterer isklumpen over i plasticposen nederst til venstre..

    Dégorgeusen udfører nøjagtigt samme proces som sit manuelle, mandlige modstykke. Hun behandler flaskerne enkeltvis. Løfter dem ved halsen fra samlebåndet og op i en slags karrusel, hvor de får et lille vip ud for den décapsuleuse, der løfter kapslen af.

    Trykforskellen skyder isproppen afsted i et festligt brusende "pop". Karrusellernes kadence varierer men med sine normalt mindst 2.000 flasker i timen er de en hel del mere effektive end gamle dages håndværker.

    Sukkervin justerer sødmen
    Når gærproppen er skudt afsted, anbringes de åbne flasker igen på samlebåndet, hvor de ruller klirrende videre til næste station: Dosage. Nærmest forunderligt forbliver resten af boblerne i flasken. Det er den arktiske effekt, der gør sig gældende. Selv om det kun er flaskehalsen, der er blevet dyppet i minus 25 grader, har kuldechokket forplantet sig til resten af flasken, og dens indhold forbliver derfor behagelig rolig under hele processen.


    Den vinøse sukkerblanding tappes for oven til højre.

    Selvom tabet af champagne er minimalt i forbindelse med afpropningen, så er det reelt nok. Den tabte centiliter boblevand bliver erstattet med en blanding af stille vin og sukker, den såkaldte liqueur de dosage. Dette giver blanderen en mulighed for at give sin vin et sidste touch gennem den stille vin, han vælger, samt mængden af sukker. Vinen vil ofte være en samme, som champagnen er lavet af.

    Sukker, spørger nu den uindviede læser først forundret derefter lettere afskrækket, for i dag foretrækker langt de fleste at drikke tør fremfor sød champagne. Hele 92 procent af salget er den tørre brut. Imidlertid indeholder selv en tør champagne en smule sukker - 15 gram per liter - og da der efter den anden gæring intet restsukker er tilbage i flasken, er det nødvendigt at justere sødmen til sidst.

    Når champagnen har den rette smag og indeholder præcist det antal centiliter, den skal, får den atter prop på.


    Pop, smæk og afsted med flasken.

    Denne gang den endelige korkprop, der sikres med ståltrådsgevind og kapsel foroven. Sidstnævnte er i øvrigt et stort samlerobjekt, da producenterne kvikt nok selvfølgelig varierer dem hvert år for hvert produkt.

    Flaskerne ryger igennem endnu en maskine, hvor en slags stempel presser korkproppen ned og endnu et sikrer med muselet'en.

    Således behørigt tilproppet skal champagnen igennem endnu en rystetur, der skal blande boblerne med den netop tilsatte sukkervin. En form for vendemekanisme vender flaskerne i forskellige retninger, inden de atter sendes i en lang række ud på den sidste stump samlebånd.


    Champagnen rystes sammen med likøren.

    Tilbage er nu blot at pakke flaskerne i kasser. Dog ikke de endelige, for først når den afkølede hals er blevet beklædt med guldfolie er champagnen helt klar til at danse ud for at fornøje den store verden.


    Flaskerne løftes over.


    Muselet en masse.


    Ubrugt kork en masse.

    Sukkerindhold:

    Brut: højst 15 gram sukker per liter
    Extra-Dry: 12 til 20 gr/l
    Demi-Sec: 17 til 35 g/l
    Sec: 33 til 50 g/l.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.