Chardonnay på bristepunktet

Sydvendt Chardonnay ved Vertus er ved at folde sig ud.

Det nye vinår banker på. På de stejle, sydvendte skråinger ved Vertus har de første Chardonnay-stokke fået forårsfornemmelser. I de luneste kroge er de første knopper ved at springe ud. Vores egne Meunier-stokke står - omend sydvendt - ikke helt ligeså behageligt, og de er da heller ikke helt lige så langt.

Men også de har allerede i nogen tid været i fuld vigør på celleplanet, sat i gang af mere lys og varmere vejr. De overvintrede næringsstoffer i plantens gamle ved er blevet mobiliseret, og saften er atter steget. Det er dens opgave at nære knopperne, indtil bladene har foldet sig ud og kan overtage opgaven.

De første ydre tegn på liv er, at knopperne svulmer op, og skyder de brune skæl tilside, der har beskyttet dem gennem vinteren. Frem dukker spæde knopper dækket af et ekstra lag ulden beskyttelse som en gæsling. Efterhånden som knoppen vokser videre, lader de første, spæde blade sig ane. Endnu ikke grønnet af solens lys. Siden vil skuddene i løbet af de næste mange måneder vokse sig så lange og bladrige, som de får lov til.

Parametre for bristepunktet
Flere parametre har betydning for, hvornår knoppen brister, og lader årets første to blade titte frem. Den geografiske orientering er vigtig. Vin på en nordskråning folder sig senere ud end vin på en sydskråning. Selve sorten spiller dog også ind. Således er den hvide Chardonnay-drue tidligere end de røde Pinot Noir og Pinot Meunier. Endelig har den såkaldte porte-greffe betydning.

Alle vinstokke i Frankrig er podede. Foroven den vintype, der danner druerne - i Champagne er det Chardonnay, Pinot Noir eller Pinot Meunier - forneden altid en amerikansk vintype, fordi den er resistent overfor vinlusen phylloxera. Det er dette understel, der går under navnet porte-greffe. Man vælger sin porte-greffe ud fra jordtype, og de kan være tidlige eller sene alt efter model.

Man kan også påvirke udviklingen ad kemisk vej. Nogle kemikalier kan forsinke plantens udvikling i en til to uger, andre kan fremskynde den.

Tidlig beskæring er også geografi
Endelig har tidspunktet for beskæring betydning. Beskærer man sent, vil det forsinke plantens udvikling i hvert fald i nogle dage. Om det ligefrem indgår som en faktor i overvejelserne, ved jeg ikke. Men vinteren i gennem har vi kunnet følge de endog meget store forskelle mellem distrikterne.

I Côte des Blancs - hvor hovedafgrøden er Chardonnay - har folk været meget tidligere ude end i Montagne de Reims, hvor både orienteringen mod nord og den røde Pinot Noir betyder senere udvikling og dermed mere tid at arbejde i. Her er tommelfingerregelen, at beskæringen først begynder efter Saint Vincent den 22. januar. Et tidspunkt, hvor bønderne i Côte des Blancs allerede havde været i gang i en måned eller to. De har nemlig ikke så meget andet at lave i disse årets mørkeste vintermåneder, hvorimod de i februar får travlt med at pløje, harve og så deres andre afgrøder. I Montagne de Reims er der ikke andet end vin.

Uanset distrikt er der dog nu kun yderst få ubeskårede parceller tilbage. De fleste af vinstokkene er også bundet op. Der er derfor ikke meget andet at gøre end at vente, eventuelt følge lidt ekstra interesseret med i Meteo Frances forudsigelser af den kommende nats temperaturer.

Nattefrost er nu fjenden
Det er nemlig netop nu - på knoppernes bristepunkt - at den nattefrost, der stadig er en seriøs risiko, kan ødelægge en større eller mindre del af årets udbytte. Så snart knopperne er sprunget ud og har et døgns tid eller to med i bagagen, er de nye blade hærdede nok til at stå imod.

Det er dog kun tre procent af vinmarkerne i Champagne, der er frostbeskyttet med lamper, overrislingsanlæg eller andre våben mod nattefrost. De øvrige ejere har kun deres aftenbøn at falde tilbage på. Og måske skulle også jeg overveje den mulighed, to gange på 10 år har vi mistet en del af høsten på grund af sen nattefrost.


To af Vertus' kendetegn: Saint Martin og Mont Aimé.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.