Byens besøgsdage

 

I Reims kan vi i denne weekend studere byens arv. Borgernes rigdom, hvis de vil det sådan. Selv gør jeg på sin vis denne byens og jordens arv til min egen, selvom den jo slet ikke er det. Jeg kan bare ikke lade være.

Der er så meget, der er fint og flot og spændende.

Som nu Carnegie Biblioteket.

Det er ikke fordi, jeg går derind for at finde bøger. Det er ligesom lidt for utilnærmeligt til tegneserier, ikke?

At vi sidste år alligevel fandt vej derhen, skyldtes strejke på det andet bibliotek, og bøgerne skulle afleveres, så vi lagde alligevel vejen forbi, og det blev jeg rigtig glad for.

 

 

 

Biblioteket er bygget, da det totalt-ødelagte Reims skulle genrejses efter Den Første Verdenskrig.

I 1920'erne var Art Déco'en den moderne stil, og derfor er der så mange huse fra netop den tid i Reims. Her er alt fra imposante offentlige byggerier, over fornem herskabsstil til mere almindelige huse med to vinduer til gaden og garage til de allerheldigste. Ofte i denne fint dekorerede stil, der stadig sværger til geometrisk enkelthed.

Vi havde så ofte i forvejen kørt forbi Carnegie-bygningen, som jeg fandt meget yndefuld og fin. Den dag fandt jeg ud af, at den er meget mere. Den fineste lille totalt gennemførte juvel og med udstillinger, så enhver kan have ærinde i den, også uden at komme med tegneserier under armen.

Bygget for fredspenge
Bibliotekekt er bygget for en donation fra Carnegie-fonden - til støtte for international fred - og blev indvidet i 1928. Både den franske præsident og den amerikanske ambassadør var til stede. Blandt mange andre.

På det tidspunkt har Reims stadig skullet kæmpe sig i gang efter ødelæggelser af meget voldsom og total karakter. Jeg forestiller mig, at indvielsen af en sådan bygning af sådanne mænd må have haft et symbolsk skær af noget Fugl Fønix, der endelig igen kan rejse sig af asken.

 

 

Biblioteket er bygget af byens stadsarkitekt til Reims' samling af manuskripter og sjældne bøger, der tidligere befandt sig på byens rådhus. Det brændte i 1917.

De gamle dokumenter befinder sig stadig på Carnegie, der - en renovation senere - er så ung og uspoleret et skue som nogensinde.

 

Nu kender jeg jo godt Carnegie, så jeg har fundet andre interessante sager i programmet:

1) Rekonstruktion og Art Déco i Reims, med bus

2) Villa Douce, rue de la Paix (Art Déco)

3) Palais du Tau, ved siden af katedralen, med udstilling om Katedralens store Rose, der ikke har været restaureret siden 1914.

4) Katedralen, den kommer vi aldrig udenom, hvorfor skulle vi også det? Jeg har endnu aldrig været oppe i Syd-tårnet, det er der mulighed for i dag for den, der kan få plads.

Rigeligt med gamle sten til én enkelt weekend. Der er nemlig også åbent og gratis adgang mange steder søndag.


Du kan også besøge Den gule Enkes barndomshjem.

Vinvandrer med ører på stilke

 

Forleden havde vi besøg i vinen af feriefolk fra Danmark.

Dem tog vi med en tur i Les Crochettes, vores ældste parcel og desuden den, der er lige ved hånden. Eller foden. Vi går derned på fem minutter.

Vi lægger ofte vægten af sådan et besøg i netop vingården, fordi den helt centrale del af vores arbejde foregår her.

Grå himmel, blå himmel
Du bemærker måske den klassiske grå himmel over Champagne. Med et skydække så tæt, at man skal have kendt solen godt - denne sommer for eksempel - for at tro på, at den stadig er et sted deroppe.

Vejret har slået en ny saltomortale. Hveranden dag er dyster og regnvåd som denne onsdag, hvorpå solen godt kan finde på at male i hvert fald hver anden dags himmel ordentligt klar og blå.

Den slags betragter vi pænt intenst for tiden, fordi vi stadig har hele høsten hængende og fortsat på ubestemt tid. Regn giver risiko for sygdom, foreløbigt er det blevet koldt nok til, at svampesporerne må holde sig i ro. Hvis vi virker en anelse anspændte, kan du finde forklaringen her.

Lyserød til det hele
Nu løsner de fleste selvfølgelig op, når vi stikker dem et glas champagne eller to efter vandringen. Disse folk havde allerede smagt en af vores champagner i Danmark, denne dag kunne de godt lide Rosé d'Assemblage, og den har da også en indbydende farve, gode bobler, passende syre kombineret med en behagelig frugtsmag i passende tyngde. Den er oplagt til mad og dejlig for sig selv. Hvem kan ønske mere? Det skulle lige være gæster at glæde sig sammen med i weekenden. Tjek, det er da sørme også sørget for. Rigtig god weekend.

 

Bioplast

 

Tit har jeg vist dig disse her.

Vores små, fikse hægter, der holder sammen på wirerne sommeren igennem.

"Ej, bruger I plastic?" hører vi af og til. Med rystet røst.

Det gør vi da. Druekasserne er for eksempel af hård plast, og de holder til hårdt arbejde, år efter år.

Men lige disse hægter er mindre skyldige, end de ser ud. De er lavet af stivelse, og det nævner jeg da også af og til. Nu kan jeg så for første gang også dele, hvordan materialet bliver lavet. Sådan nogenlunde.

Biofilm fra Ryslinge
Tre 10. klasse-elever på Ryslinge Efterskole har lavet en lille film, der fortæller, hvordan stivelse bliver til bioplast. Se den her. Det er da smart.

Her er vi rigtig glade for dem, for før i tiden gik vi faktisk alle vinrækker igennem hver vinter for at samle plastichægter ind. Det slipper vi for nu, hvor de fleste går i opløsning i løbet af vinteren. Bioplast virker, bioplast rules.

Janus-klaser

 

En drueklases dobbelte ansigt: Grøn på den ene side, lilla på den anden.

Modningen skrider som vanligt ujævnt fremad.

Her i Marne er druerne gennemsnitligt nu 54% modne. Chardonnay og Pinot Noir mindst og Pinot Meunier mest. Et ordentligt skridt fremdad sammenlignet med sidste mandag. Heldigvis. Idet sidste uge bød på over 30 grader og høj septembersol. Denne uge ligger foreløbigt på 15-18 grader, når det gør højt. Skyer, solstrejf af og til krydret med korte og længere byger.

 

Druerne er stadig fine og sunde. Det vil sige, det var de i hvert fald inden mandagens omfattende halvdagsregn. Måtte det slutte. Vi er ikke alt for interesseret i regn her få uger før vinhøsten, hvor alle gode ønsker går på, at druerne må forblive sunde og snarest modne.

Klart hold

 

Vi er i gang med at samle holdet til vinhøst version 2013.

Interessen har aldrig været større. Desværre er det ikke kun af de gode grunde, som mine første høstår var mere præget af.

Presset økonomi
Mange mennesker er hårdt presset økonomisk, og løn for en uges høstarbejde tæller i en familie. For andre handler det om at skaffe sig noget at lave overhovedet i bare en uge af et ellers arbejdsløst år, fordi det giver mening at udføre et stykke arbejde med andre.

I Frankrig har vi desværre en meget stor arbejdsløshed, der i 2013 nærmer sig de 11 procent. I to år er arbejdsløsheden kun vokset. Ungdomsarbejdsløsheden er deprimerende høj, men det betyder slet ikke, at de mere erfarne finder arbejde. Også seniorer - dem tilhører jeg med mine 45 år snart selv - oplever, at de end ikke kommer til samtale. Deres alder tæller mere ned, end deres erfaring tæller op, hvis de først er blevet arbejdsløse. Selv som drueplukkere.

Færre folk
For nogle år siden var vinhøsten snarere et sted, hvor unge eller ældre kom for at opleve høsten, holde arbejdsferie. Det var før krisen.

Vi ansætter i år 10 plukkere, to bærere, en chauffør og to kokke. Det er en person færre end sidste år, hvor kvoten var 11.000 kilo per hektar. I år er den 10.000 kilo/ha. Normalt plukker vi det hele, hvilket normalt er lidt mere.

I år er den økonomiske skrue strammet en tak. De afgifter, som arbejdsgivere betaler per ansat, er blevet væsentligt forhøjet, så en sandsynlig tendens er at ansætte én mindre snarere end én mere.

Forslag om høstmaskine
Tidligere på året foreslog vinbøndernes formand at tillade brug af høstmaskiner i Champagne som modtræk til de højere afgifter. Læs mere, hvis du orker. Selv har jeg stadig ikke forstået, om det var en lettere desperat vittighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at vide det.

Vores hold er nu klart.

Et halvsurt studie i grønt, lilla og blåt

 

En hurtig tur gennem skoven gør altid godt.

Søndag kiggede jeg på druerne.

 

Som du sikkert kan regne ud, mangler de stadig en del varme.

Godt 40% modne mangler de stadig det meste. Men der er også umiddelbare overraskelser.

 

Planen er jo nemlig, at disse Pinot Noir skal hænge blåsorte i dagene før, de vil blive plukket.

Meget gerne lige så flotte og sunde, som klaserne ser ud på billedet. Sådan som de generelt tog sig ud i dag, og må gøre det over hele regionen, hvor der så godt som ingen problemer er med sygdom. Det regner jo stort set ikke.

 

Det interessante er at alle disse klaser - med deres meget forskellige stadier i grønt, violet og blåt - hænger ved siden af hinanden.

Samme ejer skal høste dem på samme dag.

 

Her i departementet la Marne er Pinot Noir-druen endda den mest fremskredne.

I torsdag 6,6% vol mod 6,1% vol for Chardonnay, og altså et godt stykke fremad fra mandagens henholdsvis 5,2% vol og 5,9% vol.

 

Ugens varme dage med op til 32-33 grader Celsius midt på eftermiddagenen har gjort godt.

 

Vi kender stadig ikke den endelige startdato.

Om nogle uger vel. Forhåbentlig holder alt sig på den gode side så længe.

 

Alle klaser stammer fra planter, der fordeler sig langs nogle få meter i denne vinmark. Med meget store forskelle. Men hvem siger også, at man skal gå lineært til værks og modne hvert bær lige meget, til det hele er klart på samme tid?

Det er nok bare sådan en som mig, der forventer en eller anden forudsigelig logik. Resultatet plejer at ende nogenlunde ensartet, og så betyder det mindre, at vejene til Rom er både mange og lange og uransagelige.

Kløversaga og årets høst på Nordfyn

Hist hvor vejen slår en bugt, bor Farmer.

Ham har vi lige besøgt. Et meget hurtigt besøg. Han kom ræsende med traktoren, så meget eller lidt det lader sig gøre, og sagde blot et eneste ord, og så ved vi godt, hvad det hele handler om. Høsttid.

Aldrig har hveden stået så godt og givet så rigt på Nordfyn, så han havde nok at tage sig til lige den dag, hvor vi kom for at hente vores 10 kilo kløverfrø.

Dyre mikrokløver
I husker måske, at vi er i gang med at så mikrokløver i de fleste af vores parceller. Idéen er, at hvis der allerede er et dække, har ukrudtet meget mindre overflade at brede sig på. Kløveren har desuden den fordel, at den ikke konkurrerer nævneværdigt med vinplanterne om jordens herligheder. Modsat græs.

En oplagt vinder altså. Var det ikke lige fordi prisen er pebret.

Nå, men prøves skulle disse dyre danske guldfrø, og sået blev de en herlig forårsdag. (Der var nogle ganske få i 2013).

Frø via nordfynsk blogger
På det tidspunkt havde jeg allerede konfereret lidt med mit blog-bekendtskab, Farmer. I det civile liv hedder han Mikael, men det væsentlige er, at han nok mente at kunne skaffe kløverfrøene til en lidt anden pris end dem, vi kan købe i Champagne.

En smuk augustdag af præcis den type, hvor kornet står gyldengult, himlen er blå som forglem-mig-ej og skoven tæt og sval, hvor blomsterne flokkes i bondehaver på den helt rigtige lidt skødesløse måde, og jeg kunne blive ved, tog vi Farmer på ordet, og kørte til Nordfyn.

Vi kunne godt regne ud, at det nok ikke blev til den store rundtur i den stråtækte. Alle traktorer, anhængere og mejetærskere var kørt af stald på Fyens og i resten af det ganske land for at hente høsten hjem.

En meget flot og kraftfuld tid, synes jeg, og i den forbindelse betyder det mindre, om det er hvede eller vindruer.

10 kilo og en høstflaske
På de fem minutter - måske var det 10 - nåede at vi at vende de væsentligste høstsituationer. Mikael overgav os kløveren til under halvdelen af den pris, vi kender herfra. Frøene er ikke helt de samme, men nok værd at forsøge sig med. Mon ikke, at vi kan få nogen af dem i jorden allerede dette efterår.

Forårets frø lod vente så længe på sig, at vi troede dem døde. Til sidst dukkede de da frem, omend lidt sporadisk.

Nu har vi 10 kilo forstærkning. Farmer har vi overladt en flaske af de gule, og den skal med til høstfest på Fyn. Det er så fint, når alle ender finder sammen i en historie. Præcis sådan har jeg det med denne her. Jeg ønsker jer en fantastisk fest.

Sagaen om kløveren fortsætter uden tvivl en anden gang.

Des bulles, bobler og brus

 

Jeg har netop lagt mine bobler til weekenden på køl.

Morgendagens værtinde har bestemt, at det skal være den med mest Chardonnay, der ikke er Blanc er Blancs. Den består jo nemlig udelukkende af denne hvidvinsdrue. I øjeblikket står dens modenhed noget tilbage for Pinot'erne. Det er egentlig overraskende, fordi Chardonnay normalt er kendt som early bird, men sådan er der jo så meget. Hvert år sine særheder.

Tradition er altså lagt på køl. Hvis du skulle få brug for din egen af slagsen, kan en kollega erhverves i København, Åbenrå og Luxembourg by, og alle steder kan du spise til. Lidt godt eller meget.

Restaurant Godt i København har forhandlet os i flere år, i foråret sluttede restaurant Knapp på det skønne Løjt Land sig til selskabet. Mere stemningsfulde omgivelser at nyde et glas bobler i har jeg svært ved at forestille mig. Eller ring til Champagneselskabet.

Vi er også rigtig glade for at være til stede i Luxembourg By, hvor du kan nyde vores champagne i Danish Deli, for eksempel sammen med nogle af de bedste spisegodter, Danmark i øjeblikket leverer. Du kan selvfølgelig også købe med hjem til weekenden.

Måtte den blive b(e)rusende. Og skal vi forresten ikke bare være enige om ikke at sige noget til champagnelovens strenge håndhævere om Champagnebrus? Nu er de lige ved at få travlt med at tage i Apples vingeben. (Historien og vinkelen på fransk)Hvert år på ferier i Danmark får Alain røde prikker over isskiltet, men derved bliver det. Vi går helt stille med dørene, og hvor selv selveste Yves Saint Laurent har måttet bide i den sure bolle og finde på noget andet at kalde sin parfume, så lever brusen mig bekendt stadig upåagtet i det høje nord. Tys-tys og god weekend.

 

Modning med fuld fart fremad

 

Sådan ser den ud. Årets frugt primo september år 2013. På et tidspunkt, hvor druer plejer at nærme sig afslutningen på den del af årets karriere, der foregår i det fri. Ikke i 2013.

I øjeblikket indeholder champagnedruerne sukker nok til at levere i snit 5,6% vol. Vi ser gerne tal på i hvert fald 9,5% vol, men 10% vol skader da heller ikke. Vi regner med en høststart sidst i september, og den vil i år strække sig et velvoksent stykke ind i oktober. Vi skal årtier tilbage i tiden for at finde noget lignende. Oktober rimer ikke længere på høst i Champagne.

Derfor kan vi også godt sende en tanke i retning af, om den slags nu er helt sundt. Ikke at vi kan gøre så meget ved det. Foreløbig er vi åbenbart en hel del, der stiller spørgsmål, for det tekniske hold under CIVC, der har udsendt årets første tilstandsrapport fra vinen, føler sig kaldet til at bruge en hel A4-side på at besvare den slags spørgsmål, og det har jeg aldrig tidligere set.

Modning i oktober
Et interessant spørgsmål er for eksempel om druerne overhovedet kan nå at modne, og ja, det gør de, beroliger teknikerne, omend det ikke går så hurtigt som om sommeren. Hvert år finder vi også en senere generation af druer, som vi kan plukke og spise af i oktober og af og til så sent som november. Det er druer, der er modnet efter vinhøsten, og derfor sidder tilbage.

Umiddelbart bagefter følger spørgsmålet om kvaliteten. Vil den blive påvirket af de sene datoer? Ja, hvem kan vide det tre-fire uger før? Ikke engang de kloge teknikere i CIVC, der derfor henfører læserens opmærksomhed på det faktum, at Champagnes ry som vin og vinregion stammer fra en tid, hvor vinhøsten generelt faldt senere end nu. Jo.

Sukker og syre
Flere medier skriver om årets druer og den kommende høst af dem. (For eksempel Le Figaro)

Sikkert er det, at der er færre druer at høste i de områder, der sommeren igennem er blevet ramt hårdt af voldsomme storme med haglvejr. Også i Champagne er nogle 100 hektar gået til, men det hører til sommerens normale uorden. Heldigvis plejer ulykken ikke at ramme de samme landsbyer hvert år.

Forårets og forsommerens kulde påvirkede bestøvningen nok til, at vi selv har en del millerandange, og det er - så vidt jeg har forstået - et ret almindeligt fænomen i år. Omend ikke hos alle: Sidste weekend så vi vinmarker i Montagne de Reims, der intet spor havde af disse små uudviklede syrebomber. Druerne var af almindelig og udviklet størrelse. "Åh, en smuk vingård," lød det let sukkende fra Alain, der havde brugt flere dage blandt Chardonnay-druer af alle størrelser.

 

Fire ugers modning
Hvad de sure druer og det lave sukkerindhold angår, er der vist ingen, der gætter alt for meget hele fire uger, før det går løs. Ingen kan jo nemlig vide det. Det er netop i ugerne før høst, at den store ophobning af sukker finder sted, og derfor forventeligt, hvis druerne endnu ikke har ret meget sukker.

Grunden til, at historier om sure druer alligevel dukker op, kan være, at hele apparatet er i gang efter sommerferien. Skolen begyndte tirsdag, folk er tilbage fra ferie, klar til at gå i gang. Det plejer vi også at gøre. Men i år er der ikke så meget at lave endnu, og så kan man jo for eksempel gå og måle sig til bekymringer om stort og småt.

Men i øvrigt er syren usædvanligt høj i år, fortæller teknikerne. Indholdet af sukker er foreløbig ret gennemsnitligt for dette tidlige tidspunkt, oplyser de videre. Endelig fortæller klasernes vægt også deres historie om det vanskelige forår. Begge Pinot-typer er allerede 20 gram tungere end Chardonnay i snit, og Chardonnay plejer bestemt ellers - i hvert fald hos os - at sende gennemsnitsvægten i vejret. Koldt vejr under blomstringen har givet bærrene svære vilkår, og mange har aldrig og vil aldrig udvikle sig. Det skyldes mille-randage'n.

Måske skal jeg lige fortælle, at oplysninger stammer fra målinger, der er foretaget rundt omkring i Champagnes vingårde af vinbønder, der indrapporterer deres resultater, hvilket gør det muligt for CIVC at lave en stor og samlet statistik for hele området. Vores kommune er også repræsenteret, og da vi kender den person, der samler prøverne, er vi helt trygge ved dem.

Mere følger de kommende uger. Følg endelig med i det spændende opløb til den endnu mere spændende vinhøst.

Nu må druerne fange solen

 

Klippedag i druerne i dag. Fem timer med hækkesaks for at klippe de stilke og blade, der skygger for solen.

Selvom det kolde forår blev afløst af en varm juli og ok august, betyder det ikke, at forsæsonens forsinkelse på flere uger er indhentet. Ingen regner med vinhøst før sidst i september.

I øjeblikket er druerne knapt nok begyndt at tage farve, og nu kunne vi efterhånden godt tænke os at se ting og sager ske.

Prøv bare at sammenlign disse billeder: De er ikke fuldstændigt sammenlignelige, for druerne er ikke fra samme region, og der kan også godt være forskel på det øverste - Pinot Meunier - og de to nederste - Pinot Noir. Men mon ikke de alligevel illustrerer pointen meget godt?

 

 

 

Nu er det grønne forhæng, der beskytter druerne mod solen under hedebølger, væk. Det har vi ikke brug for, endda selvom varmt vejr er lovet fra denne uge. Gode temperaturer og sol dagen lang kan nu kun gøre godt.