
Vi har været på tur. På ture i forskellige retninger. Nordpå i Danmark og sydpå i Lyon.
Derfor har vi haft en stand-in, som har deltaget i de to forvirringsture på vores vegne de seneste to uger. En tur i Loisy-en-Brie og en anden i Soulieres, og så er vores tre hektar samt alle andre i de to landsbyer forvirret, i hvert fald på dette niveau.
Seksuelle forvirring går ud på at forvirre en bestemt type sommerfuglehanner. Af Cochylys-typen
Kunstigt hormon
De små brune plasticbeholdere - kaldet Rak - indeholder en kunstig form af hormonet feromon, som sommerfuglehunner udsender for at trække hanner til sig.
Ideén er at udsende det i en sådan grad, at hannerne bliver helt forvirrede og ganske glemmer, at deres biologiske bestemmelse er at få fat i en rigtig hun.
Vi undgår på den måde, at sommerfuglenes larver beskadiger vinstokkene.
Metoden er efterhånden ret almindelig i Champagne, og den findes også andre steder. I vinmarker og andre bedrifter.
No comments:
Post a Comment