Champagnesalgets fald er en hammer, der foreløbigt primært banker de store.
Champagnehuse og kooperativer mærker faldet, som i årets første 10 måneder er næsten fem procent. I oktober alene et dyk på 16,5 procent. Siden årtusindskiftet har det ellers kun gået op.
Vinbønder, der selv har den direkte kontakt med deres kunder, er foreløbigt mindre ramt. Det har også hele tiden været, hvad jeg kan konstatere. Både hvad angår vores eget salg, og på den mængde af især belgiske personbiler, jeg krydser på vores små kringlede veje ikke mindst i månederne op til jul.
Forklaringen er ifølge CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne), at de store ikke har megen direkte kontakt med deres kunder. Mellemmænd skal kunne finansiere lagre, og de er på vagt og vover ikke investeringer af betydning, forklarer CIVC's kommunikationsansvarlige, Daniel Lorson, til nyhedsbureauet Reuters.
Salget er faldet på næsten alle linjer faldet: I USA, England, EU-landene og Frankrig selv. Dog ikke i Japan, der ligger stort set stabilt.
No comments:
Post a Comment