Papirkonger

Naboen har lige været så venlig løseligt at gennemgå papirarbejdet i forbindelse med produktion af champagne.

Nu er hun også négociant - det vil sige, hun køber andres druer, som hun presser - og har dermed endnu flere papirer at holde styr på, end vi vil få. Fordi vi ikke har ambitioner om at handle druer udover måske engang de fem procent oveni vores eget, som vi under alle omstændigheder har ret til.

I det store skema er for hver marc opført, hvor samtlige dens leverancer stammer fra og med hvor mange kilo. Det er ikke et A4-dokument men snarere det firedobbelte og med kolonner, der skal passe på decimal på kryds og tværs. Den såkaldte carnet de pressoir.

Siden kommer antallet af flasker, lagret, ekspederet, tappet og så videre. Cru'en skal stemme: De har Premier Cru i Deres tanke, hvorfor har De så kun etiketter med Grand Cru? På det tidspunkt havde hun lige købt en Premier Cru-parcel, hvis første udbytte stadig lagrede i kælderen.

Den såkaldte agrément de vins til INAO, som er en kvalitetskontrol, som kvalitetsinstansen foretager inden tapning, og hvor to prøver af vinen skal være i overensstemmelse med den kvalitet, de forventer. Ellers bliver den deklassificeret og ikke godkendt til noget mere avanceret end vinaigre - altså eddike - og til en pris, der formentlig end ikke betaler plukning. Principielt kan der stadig ske mangt indeni flasken, men det er der altså ingen kontrol af.

Et og andet siger mig, at vi skal have et mere avanceret system for opbevaring af vigtige papirer i dette hus, når vi skal kunne føde et så rigoristisk embedsvælde.

Når man alligevel ikke kan være andet end tilfreds, skyldes det, at denne knaldhårde kontrol også leverer en god del af basis for en grundlæggende høj kvalitet af champagne i Champagne. Tillid er jo godt, men det er muligt, at arbejde er af en mere solid kvalitet, når man ved, at skrappe kontrollanter til hver en tid kan kassere flere års arbejde på noget, der kan ligne en detalje.

Som for eksempel en marc, der ikke var noteret, fordi naboen havde et ærinde i de 10 minutter, den næste presse blev fyldt op. Tant pis - bare ærgerligt - kontrolløren vidste jo godt, at hendes business er i orden. Men hun fik en bøde alligevel.