Champagne er en drik, der har været under konstant udvikling de sidste par hundrede år. Ofte med nytænkning med udspring i et af de store - og rige - champagnehuse, men der kommer også korn fra de små. Endog fra fortiden.
Nærmst logisk i en tid, der søger gode idéer som svar på store udfordringer som erosion, opvarmning og forurening. Økologi og såmænd også biodynamik vinder frem, men også helt almindelige vinbønder - omend endnu få - skifter deres højbenede vintraktor ud med gamle Lotte foran ploven. Et apparat, der ellers primært er sendt på pension i form af rustik dekoration i kommunale blomsterbede.
I Bourgogne bliver de største parcellers jord i stadig større grad bearbejdet ved rigtig hestekraft, forklarer Abel Bizouart, der underviser på vinskolen i Beaune, til vores regionale avis, l'Union. Derved undgår man, at de tunge traktorer presser jorden sammen til skade for vinrøddernes udvikling og regnvandets naturlige passage. Det reaktiverer det mikrobiologiske liv, og er med til i sidste ende at sikre en bedre balance mellem sukker og syrlighed i druerne. Min ven, hvad vil du mere? Hvis du er vinbonde altså.
Avant garde i Avenay
I landsbyen Avenay val d'Or på sydsiden af Montagne de Reims har en af de lokale vinbønder også droppet fire hjul til fordel for hoppen Jument, der skridter sig igennem en god halv hektar på en arbejdsdag. Flere kan følge.
I forbindelse med den store vinmesse i Bordeaux,Vinexpo, fortalte champagnehuset Louis Roederers direktør, Fréderic Rouzaud, til Decanter, at husets nylige køb af domænet Pichon Longueville Comtesse de Lalande i Pauillac blandt andet går ud på at udveksle viden: Som et af eksemplerne nævner han, at man i Bordeaux er eksperter i pløjning, noget der er slut i Champagne.
Det er det så alligevel ikke helt. Eller rettere, hestekræfterne er så småt på vej tilbage. Men endnu usporlige på etiketterne.
No comments:
Post a Comment