Nyt januar 2006

Lidt lyserød romantik til Valentins dag? Disse Rosé de Saignée-champagner har fået en stjerne i Hachettes vinguide, så man kan roligt drikke dem resten af året også.

14.02.2006: Det kommercielle - og måske også romantiske hit - betegnet Valentins dag slår atter til i midten af februar. I Storbritannien har flere hoteller i dagens anledning strøet rosenbladene ud og udstyret deres luksussuiter med rosé (champagne forstås) på køl, silkelagner og lignende. Topchampagnen Dom Pérignon benytter dagen til at præsentere sin vintage rosé årgang 1996 på den britiske klasserestaurant The Fat Duck, skriver vinmagasinet Decanter. I Storbritannien vil de eksklusive dråber løbe op i 220 pund. I Danmark har årgang 1995 ligget på knapt 2.000 kroner per flaske.

10.01.2006: Kan man dekantere en flaske champagne? For Yves Chappier, der er formand for foreningen af sommeliers i Champagne-Ardenne, lyder svaret til vores lokale avis, l'Union, i første omgang: "Man må gøre op med sig selv, om man vil drikke champagne eller vin." En flaske champagne kan miste nogle af boblerne ved denne operation. Men man kan vælge at gøre det henunder afslutningen af et måltid f.eks. for at lette fordøjelsen, oplyser Daniel Lorson, der er talsmand for CIVC. Formanden for de franske ønologer, Thierry Gasco, siger, at hvis dekantering glæder ens gæster, kan man gøre det. Men karaflen skal på bordet straks, advarer han, af indlysende årsager.

16.01.2006: En sydafrikansk vinproducent har fordoblet sit salg gennem en kampagne direkte rettet mod blog-folket. Stormhoek tilbød interesserede en gratis flaske vin til at smage og kommentere. Omkring 100 flasker vin - årgang 2004 og 2005 - blev spredt ud over Europa via bloggen Gabingvoid. Et stunt, der fordoblede firmaets salg fra 50.000 kasser i 2004 til det dobbelte i 2005, oplyser talsmand for Stormhoek, Nick Dymoke Marr, til Decanter. Der går nok år og dag, før man vil opleve noget lignende i Champagne, hvis billigste flasker starter i et prisleje, der er cirka 2,5 gange højere end den tilbudte sydafrikanske vin.

17.01.2006: Salget af champagne i 2005 ser ud til at nå op på rekordstore 307 millioner flasker. En fremgang på 1,8 procent sammenlignet med 2004, oplyser La Champagne Viticole. Fremgangen er imidlertid hentet i månederne fra august til december. Et svagt salg i første halvdel af 2005 er baggrunden for, at man i forbindelse med høsten 2005 valgte at vinificere druer svarende til en forholdsvis lav kvote på 11.500 kilo druer per hektar, forklarer Patrick Le Brun, der er formand for Syndicats Général des Vignerons til La Champagne Viticole. I lyset af det gode salg i anden halvdel af 2005 har man per 17. februar valgt at frigive yderligere 500 kilo druer per hektar. Det betyder, at stille vin svarende til nævnte mængde druer vil kunne handles af vinbønder med reservevin til salg og f.eks. huse, der ønsker at lave mere champagne.

17.01.2006: La Champagne Viticole opgør lagrene af champagne til 1001 millioner flasker. Det betyder, at der rundt omkring i Champagnes mange kældre ligger flasker svarende til godt 3,3 års salg. Det er lovbestemt, at champagner uden årgang skal lagre i mindst 15 måneder og årgangschampagner i mindst tre år.

31.01.2006: Der stod topbordeaux og ditto champagne - Château Margaux og Krug - på bordet, da de to grundlæggere af Goggle bød til fest i forbindelse med verdenselitens årlige get-together, World Economic Forum, i schweizer-idyllen Davos. Larry Page og Serge Brin serverede magnumflasker årgang 1990 for flere hundrede gæster, heriblandt den israelske vicepremierminister Shimon Peres.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Første etape i skolevinen omme

Denne beskærersaks kan klare det meste, hvis man holder den rigtigt... mærk dig, kære læser, det er ikke sådan her!

Første dag på kurset i at beskære vin er slut. Vi er 25 stykker på holdet, og vores unge lærerinde har brugt en pæn del af dagen på - ret detaljeret - at forklare om den afsluttende prøve og de små fejltrin, der dog er store nok til at sende en eksaminand helt ud i kulden. Meget motiverende.

Vi kender også datoerne. Den 31. marts og den 1. april i landsbyen Bisseul, hvor der altså også er nogle skolemarker, har vi mulighed for at lade de kundskaber, vi gerne skulle opnå i løbet af i dag og de næste ni torsdage, bedømme af en tre mand stor grand jury, der består af professionelle vinfolk: Undervisere, vinbønder, embedsmænd fra CIVC eller noget helt fjerde.

Et anvendeligt papir
Naturligvis er det slet ikke nødvendigt at gå til prøve, men hvorfor dog ikke afprøve sin nye viden og sikre sig det papir, der er almindelig anerkendt på egnen, som det, der skal til, for at kunne arbejde i vinen, ivrer vores lærerinde.

Og det er ganske vist... en fyr fra holdet fortæller, at han har forsøgt at få arbejde i en vingård. Han tilbød oven i købet at arbejde gratis for at skaffe sig sin manglende erfaring. Men det havde ingen interesse. På sin vis klart nok, for oplæring koster en mand, og hvem har interesse i at betale for det, med mindre det er ejerens egen søn eller måske en nabo, man gerne vil hjælpe.


Chablis-beskåret vin med meget gamle charpentes.

Så nu er han rykket ind på skolebænken sammen med os andre, der sidder der af mange forskellige grunde: Håbet om at komme i arbejde, nødvendig uddannelse for at træde ind i familiens virksomhed og så Alain, der mest er med for at samle et par detaljer eller tre op undervejs.

På bedste franske vis er der ingen offentlig præsentation på klassen af navne og baggrund. Mine ører står på stilke, men jeg kan ikke opsnappe, hvad hver især hviskende fremstammer. Jeg må sørge for at blive opdateret på resten under arbejdet i vingården. Hvis jeg ellers mener, at jeg kan afse tid til det. For det praktiske håndelag får jeg ikke ligefrem forærende.

Chablis og Cordon
I løbet af disse 10 torsdage skal vi lære de to beskæringsmetoder, der er godkendt over hele Champagne uanset druernes klassificering (grand cru, premier cru eller ingenting): Chablis og Cordon de Royat, der begge må bruges på alle tre druetyper. Der er yderligere to systemer: Vallée de la Marne, som kun er tilladt for uklassificeret Meunier, og Guyot, der er tilladt for uklassificerede druer af alle tre typer (Chardonnay, Pinot Noir og Meunier).

Der er flere formål med at beskære en vinstok:

Der skal være en god balance mellem bladvæg, mængden af druer og mængden af træ.

Druerne skal modne, være af god kvalitet og i en passende mængde.

Vinstokken skal have en bestemt facon for at lette traktorernes arbejde.

Beskæring forlænger vinstokkens liv, man forhindrer den i at slide sig ihjel.

Man styrker planten ved at skære uproduktive grene af, bl.a. for ikke at spilde plantesaft - kraft - på alt for mange, ikke frugt-bærende grene.


Chablis-beskæring af en Chardonnay-vin. Charpentes og lancement ses, rachet'en må også være der.

Rachet, lancement og charpente
Vi begynder med Chablis - vores lærer, Stéphanie - finder den vanskeligst og mener ligeså godt, at vi kan få den overstået.

Hun er en frisk udendørspige. Iført to fleecejakker og røde æblekinder men uden hue og handsker trods bidende kold vind fra nord sætter hun sig på hug med sin saks og demonstrerer Chablis'ens hemmeligheder. Stéphanie går metodisk til værks, ganske behageligt for mig, der er vant til Alains helhedsbeskæring, der er sværere for en begynder at overskue:

Først skal vi vælge vores stump - rachet'et - det er plantens fornyelse, og den allervigtigste del af beskæringen, hvorfor man først vælger et af årets skud - un beau bois - fra selve vinstokken til den. Den klippes af i to knoppers længde. Herfra vil vokse to nye skud, som i teorien vil bære druer til næste år.

Så kommer turen til den lange spore, et skud fra sidste vækstsæson, der hedder lancement. Denne gren vil formentlig på et tidspunkt - afhængigt af dens videre udvikling - vokse sig til en ny charpente. Den lange spore anbringes i lodret position, og klippes af, således at den har præcis en knop over nederste række tråd. Denne gren har andenprioriteten - efter rachet'en - hvis der ikke er gode grene nok til begge dele.

Endelig skal vi rydde op i de op til tre gamle grene charpentes samt sidste års lancement, der har mulighed for at blive forfremmet til charpente. Arbejdet foregår fra venstre mod højre, så den yngste kommer til først. Et sundt langt skud udvælges - det hedder prolongement - og klippes af en knop over den anden række tråd. De øvrige skud klippes af. Dernæst kommer turen til den næste charpente, hvor processen gentager sig, dog må vi vælge vores prolongement, så der er mindst 30 centimeter mellem de nu to af slagsen. Desuden må skuddene fra de to charpentes ikke genere hinanden. Vi afprøver, hvordan planten vil blive bundet op for at sikre, at de to prolongements ikke kommer til at krydse hinanden. Et forbudt fænomen, som en eksaminand dumper på (nyttig oplysning fra Stéphanie), der hedder superposition.

Den ældste charpente vrides ud af opbindingerne og tvinges ned - den har flerårig bark og er lige så ubøjelig som en træstamme - mod første trådrække. Hvad er muligt? Er der nogen gode skud fra sidste vækstsæson at bruge? Er der stadig god plads til alle charpentes og alle prolongements? Hvis de genererer hinanden, klipper vi en af dem - ofte den ældste, der vil være på vej til at vokse ind i naboen, af. To charpentes med to prolongements er i virkeligheden nok til en rigelig produktion af druer.

Der er især to fænomener, vi skal tage os grundigt i agt for. Det ene - superposition - er, når et etårigt skud - prolongement - krydser ind over et andet.

Det andet - chevauchement - er, når en vinstoks grene rækker ind over naboens enemærker. En charpente med så lange prolongement kommer ogsaå en tur i saksen.


Det er vigtigt at klippe af helt inde ved stammen for at ungå uønsket vækst på gerningsstedet.

Kunsten at holde på en saks
At lære at beskære vin betyder i virkeligheden at lære at anvende teorien optimalt på de faktiske forhold. De færreste vinstokke har præcis det grenmateriale i de positioner, der skal til at opfylde teorien til punkt og prikke. Vi må - med andre ord - lære at klare os gennem klar prioritering.

Vi skal kunne håndtere grensaksen korrekt. Det vil sige, at vi slutter om værktøjets mobile ben - det venstre for en højrehåndet som mig - med fire fingre, mens tommeltotten klarer det andet ben. Saksens brede del skal dernæst hvile mod den ældste del af træet på en sådan måde, at den gren, der skal klippes over, kommer så langt ind i saksens gab som muligt. Befinder grenen sig helt derinde, og hiver man samtidig den dødsdømte gren ind mod sig selv, mens man klipper, kan man klippe ret tykke grene over med en almindelig saks.

Et trick, der er helt nødvendigt for mig at lære, da jeg ikke har kræfter i hænderne til at klippe de tykke grene over uden hjælpen fra et ørnenæb. Den har vi imidlertid ikke til prøven, hvorfor det er afgørende at lære den anden metode.

Udover at holde rigtigt på saksen og positionere den korrekt, skal vi også klippe rigtigt. Klippet skal være skråt, og det skal vende rigtigt. Det vil sige den højeste ende skal være over knoppen. Derved undgår vi, at eventuel løbende saft - aktuelt i pleurs-perioden normalt i februar eller marts - rammer knoppen med risiko for frostskader.

Jeg planlægger umiddelbart at give mig selv noget hjemmearbejde i førstkommende weekend i svigermors rækker med Chardonnay.

Prøve i tre etaper
Vinfolket bestyrer selv den afsluttende prøve. Diplomet herfra fungerer som det blå stempel for, at man har den nødvendige kompetence. Man kan jo ikke lade hvem som helst klumre rundt i ens vinstokke og kommende høstudbytte. Prøven består af en skriftlig, en praktisk og en mundtlig del. De to første fungerer også som stopprøver.

Under den skriftlige har man 10 minutter til at svare rigtigt på mindst syv af 10 spørgsmål.

Klarer man skærene, kommer den praktiske del. Hver eksaminand skal demonstrere enten to Chablis-beskæringer eller to Cordon de Royat-beskæringer med efterfølgende opbinding. Man har i alt otte minutter til at tænke og handle, og hvis de tre censorer mener, at man har klaret opgaven tilfredsstillende, går man videre til det sidste del.

Den er mundtlig. Man trækker et spørgsmål, som man forbereder en ti minutters tid og endelig eksamineres i i et tilsvarende tidsrum.

Og det er så det... dem, der består disse tre hurdler, vil få deres diplom overrakt efter ønske på skolen, per post eller i forbindelse med den lokale Saint Vincent højtidelighed med efterfølgende omtale i lokalavisen.

Jeg kan efter den første torsdag på kurset konstatere:

1. at jeg nogenlunde kan følge med i klassen,

2. at jeg får meget lidt med af den teori, der gennemgås direkte i vinen. Jeg har simpelthen ikke mentalt overskud til både at lytte og at arbejde,

3. at jeg - som altid - holder forkert på værktøjet. På 31. år holder jeg stadig forkert på en blyant trods min folkeskolelærers slid... men jeg skriver da alligevel.

Jeg satser stadig på at få et diplom og indskrive mig i Verzys annaler som første dansker, der har fået beskærerdiplom udleveret under Saint Vincent-festlighederne. Krydsede fingre modtages gerne... de aktuelle datoer fremgår af ovenstående...


Omend godt begravet i sidste års sne kan man stadig ane, at disse Chablis-beskårede Chardonnay kun har to charpentes. Det er rigeligt til at sætte den ønskede mængde druer, men teorien tillader altså op til fire foruden det etårige skud, lancement.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Mere champagne i vente

Den stille vin tilbringer mindst 15 måneder i disse simple trækasser. Det er her, den udvikler boblerne, og lagrer til champagne.

Champagnen holder sig stadig økonomisk mere end flydende - modsat den øvrige, nødlidende, franske vinindustri. Salget af champagne går fint, og derfor har det halvofficielle organ, der fungerer som stødpude mellem vinbønder, champagnehuse og myndighederne, Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC), besluttet at frigive en del af reserverne.

Det betyder, at der vil blive lavet champagne af yderligere 500 kilo druer per hektar oven i den almindelige kvote på 11.500 kilo per hektar. De deblokerede bobler bliver dog ikke at finde på hylderne lige foreløbigt, idet de ekstra kilos fysiske tilstand i øjeblikket er flydende i form af stille vin. De skal med andre ord først forarbejdes til champagne.

Stille vin lagres til champagne
Den stille vin skal blandes (assemblage), hældes på flaske (tirage) og derpå lagre i det foreskrevne antal måneder og endelig degorgeres (Læs Propskiftet) og klædes pænt på. Mindst 15 måneder for ikke-årgangschampagne, mindst tre år for årgangschampagne. Først derfra begynder vejen til forretninger og netbutikker at kunne tælles i måneder.

Deblokeringen - den tekniske term - kommer i kølvandet på et godt salg i 2005 og en forventning om at afsætningen af champagne stadig vil være god om de to-tre år, der går for disse 500 kilo druer per hektar er sendt afsted til salg.

Til gengæld er der et år mindre til den ekstra sjat stille vin, der blev deblokeret i 2005, kommer på gaden. Det drejer sig om 1.000 kilo per hektar, man har således valgt at være en anelse mere forsigtig i år.

For os - og alle andre med druer til salg - betyder det også en ekstra skilling.


Koderne fortæller, hvornår den stille vin er hældt på flaske, hvordan den er blandet, og hvor længe den skal lagre.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Boizel vandt slaget om Lanson

Så lykkedes det endelig at afslutte salget af det store champagnehus Lanson International. Boizel Chanoine Champagne har købt Lanson for 122,7 millioner euro (920,25 millioner kroner). Den endelige pris endte således meget langt fra de 700 millioner euro, som den hidtidige hovedaktionær, Francois-Xavier Mora, havde håbet på.

Dermed er den seks måneder lange nervekrig om det 245 år gamle hus nogenlunde omme efter en dramatisk finale de sidste par måneder. Først var den fransk-amerikanske investeringsgruppe Butler Capital Partners og den franske entreprenør Jean-Claude Darmon med det bedste bud udråbt til favoritter. Da de trak sig i den 11. time, blev der påny plads til Boizel, der eller i første omgang var blevet afvist af Lansons formand, Francois-Xavier Mora.

Stor gæld og stort lager
Med i handlen overtager Boizel Lansons ikke helt ubetydelige gæld på 400 millioner euro (3 milliarder kroner). Men 56 millioner flasker champagne, der lagrer i Lansons kældre, vejer til gengæld godt til på den positive side.

Det var Caisse d'Epargne, der tilbage i juli udløste salget, fordi man ønskede at sælge sine 44 procent af Lanson-aktierne. Banken hjalp i 2004 de hidtidige eneejere, familien Mora, med kapital, da denne tilbage i 2004 ikke havde likvider til at betale vinbønderne for deres druer.

Ny strategi i vente
Tre ting har kostet Lanson dyrt. Op igennem halvfemserne valgte man - modsat de fleste andre champagneproducenter - at satse på billig champagne. En strategi, der ikke lykkedes, og som sammen med de for tiden meget høje druepriser har kostet Lanson dyrt og gjort det umuligt at indkøbe druer nok til at udnytte produktionsapparatets fulde kapacitet. Foreløbig.

"Vi kommer ikke for at spekulere, men for at reparere maskinen, genlancere og udvikle den," meddelte Bruno Paillard allerede i midten af december til den lokale avis, l'Union.

Beroligende ord til ære for Lansons organiserede arbejdskraft, der har strejket adskillige gange under forløbet. Efter salget holder de sig foreløbigt i ro, omend de er "årvågne", meddelte l'Union umiddelbart efter nyheden om salget.

Lanson International råder over mærkerne Lanson, Besserat de Bellefon, Alfred Rothschild og Gauthier. Dertil kommer en række lavprischampagner, som køberne sælger under eget navn. Med 18 millioner årlige flasker solgt i 80 lande er Lanson International tredjestørst i Champagne.

Boizel Chanoine Champagne råder i forvejen over mærkerne Chanoine, Philipponnat, De Venoge og Alexandre Bonnet, ligesom Bruno Paillard også råder over Champagne Bruno Paillard, grundlagt i 1981 og det yngste af godt 125 huse.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Klip din vin efter Saint Vincent

En vinstok iført alle årets nye skud udgør lidt af et kaotisk virvar, inden den er blevet beskåret.

Denne pivende kolde søndag - Saint Vincent - er vinbøndernes særlige festdag. Mens vores naboer i Verzy går i procession, spiser festmiddag og hælder det ene glas champagne ned efter det andet, går vi for alvor i gang med at beskære vores vinstokke.

Den bedste beskæring er i marts, men da arbejdet er langvarigt, må vi tage fat lang tid i forvejen og lang tid før marts, hvis vi skal nå det hele. Og det er vel baggrunden for den nedarvede bondevisdom her på egnen om, at man først skal begynde at beskære sin vin efter denne 22. januar, som altså er vinens skytshelgens festdag.

For mig er det samtidig en glimrende lejlighed til at opdatere min kunnen - som endnu ikke er alt for omfattende - inden jeg skal begynde på det officielle kursus i at beskære vin.

Kommende kursus som vinbeskærer
Kurset begynder på vinskolen i Avize den sidste torsdag i januar, fortsætter over 10 torsdage og slutter med en praktisk prøve. For mit vedkommende forhåbentlig også med det stykke papir, der er mindstekrav for at kunne tage job som vinbeskærer på disse kanter. Det har jeg nu ingen planer om, men jeg vil gerne kvalificere mig som vinbonde, og det er altså første skridt.


Jeg vover et øje og klipper den gamle charpente af som et led i foryngelsen af planten. Den er så tyk, at jeg må have et ørnenæb til hjælp. Mange gamle vinarbejdere bruger udelukkende beskærersaks - det er hurtigere - men også den sikre vej til at slide sine hænder op før tid.

At beskære en vinstok er let nok i teorien. Der er fire forskellige metoder, som man vælger alt efter ens klassificering (Grand cru, premier cru eller ingenting) og druetype (Chardonnay, Pinot Meunier eller Pinot Noir).

For Grand Cru og Premier Cru druer skal man bruge Chablis-metoden til de grønne Chardonnay og Cordon du Royat til de blå Pinot Meunier og Noir.

På de ikke klassificerede vinparceller kan man yderligere bruge Vallée de la Marne eller Guyot til Pinot Meunier.

Hver type beskæring har sine karakteristika men principperne er stort set de samme (Cordon de Royat dog lidt anderledes). Nedenstående er en gennemgang af Vallée de la Marne-metoden, som vi bruger, idet vi dyrker noget så sjældent som blå Pinot Meunier i Côte des Blancs, hvor der ellers primært vokser grønne Chardonnay.


Stumpen med de to knopper ser ikke ud af meget, men den er helt central for plantens foryngelse og dermed for, at planten kan blive ved med at sætte vindruer.

Charpente, baguette
Man har en gammel gren - charpente - på hvis etårige skud, årets produktion af vindruer bliver sat. Vindruer gror altid på et etårigt skud, så det er vigtigt, at vinstokken, der normalt altid vil være i produktion i mindst 30 år, bliver ved med at sætte disse skud. En gammel gren har mange etårige skud, men kun et af dem får lov at overleve beskæringen i en længde af seks til otte knopper. Det afgørende kriterium for antallet af knopper er, at skuddet ikke må række ind over naboens enemærker.

Dernæst udvælger man sig en junior blandt de etårige grene - baguette - dens funktion er at vokse sig stærkere. Året efter vil den gamle gren blive klippet af, hvorpå junior - baguette - bør være klar til at overtage produktionen.

Sidste punkt er principielt det vigtigste. Man udsøger sig en tredje stærk gren, som bliver klippet næsten ned til sokkeholderen. Men kun næsten, en lille stump med to knopper får lov at leve. Disse to knopper vil i teorien udvikle to skud, hvoraf et bør blive klar til at træde ind i rollen som næste års baguette. Alle andre grene bliver klippet af. Dog først, når man har fordelt rollerne, så man er sikker på at have besætning af alle partier.

Så langt så godt, vinbeskærerens besværligheder begynder, når det går op for en, at meget få vinstokke følger denne smukke teori.

Planter læser ikke teori
Der er kort sagt meget galt i en række med vin. Nogle planter er syge, nogle er underernærede eller bare i det hele taget svage. Der er også de unge, der først skal vokse til, og så er der de terminale eller ligefrem døde.

Nogle har fået vigtige grene knækket af traktorer i sommerens løb, ofte fordi skuddene er vokset i en uheldig retning udover rækken fremfor langs med den. Nogle har bare ikke udviklet sig som ønskeligt, og har simpelthen ikke nok gode, stærke grene til at man kan beskære efter bogen.


Med et skråt snit skæres det etårige skud, der kaldes baguetten, over, således at den har akkurat en knop stikkende op over den nederste række tråd. Et skråt snit heler bedst.

Så må man med andre ord tænke selv og prøve at finde den optimale løsning ud fra de muligheder, planten giver. Beskæres skal der jo for at sikre lige akkurat druer nok. Ikke for mange og ikke for få.

Viden giver tempo
Det hjælper selvfølgelig gevaldigt på ens mulighed for at træffe de rigtige afgørelser at man har mest mulig viden. Og der findes masser af små tips til hurtigt at bestemme hvilket af 20 etårige skud, der er vinderen.

Et skud, der vokser lodret vil således ofte være mindre smidigt og bøjeligt end et, der har en mere vandret retning. Prøver man at bøje dårlige skud, vil de ofte knække, og så duer de naturligvis ikke.

Det er også en god idé at klippe lidt af toppen for at se, hvor langt nede det grønne liv begynder. Dødt, brunt grenmateriale får ikke nyt liv til foråret. Er man nødt til at klippe to tredjedele ned, vil skuddet højst sandsynligt ikke længere have det nødvendige antal knopper. Sådan et skud vælger man også fra.


En sund vinstok sætter mange skud hvert år. Bare to overlever beskæringen. Kunsten i at beskære godt er at vælge de rigtige.

At træffe de rette beslutninger - og helst lidt hurtigt, profesionnel vinbeskæring er akkordarbejde - kræver som i så mange andre brancher erfaring. Jo mere man har set og prøvet, jo nemmere og hurtigere kan man diagnostiscere en vinstok. Alain bruger ikke mange sekunder på at lokalisere en plantes svage og stærke punkter. Jeg skal tænke mig godt om, men kan da konstatere, at jeg tør træffe de fleste beslutninger selv nu. Samt at jeg nogenlunde sikkert kan vælge de stærkeste etårige skud.

Endnu ikke sygdommen kvit
Under arbejdet støder jeg på en syg plante, og det syn er næsten ikke til at bære.

Vi har siden oktober lagt virkelig mange timers arbejde i at fjerne over 400 syge vinstokke med grene og rødder med brug af hele udtrækket af traktor, hakke, grensakse, bål og brand. Men allerede på beskæringens første dag kan vi altså konstatere, at det ikke er lykkedes også at få bugt med esca'en endnu.


Snitfladen på en sund vinstok er grøn, der hvor grenen stadig er levende. En sort plet her afslører sygdom. Brunt og tørt betyder dødt.

Sygdommen er kun synlig i plantens aktive periode og viser sig der i form af færre blade, svagelige grene og færre vindruer af ringere kvalitet.

Her om vinteren afslører esca sig i form af en mørk skygge på den ellers grønne snitflade. En rask plante har en helt grøn snitflade.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Der er ikke meget vinstok tilbage efter endt beskæring. Men der er nok. Man skal bare turde tro på, at der virkelig skal klippes så grundigt ned. Det er uden tvivl nybegynderens sværeste hurdle.

Fatter har travlt med hakke og næb

Wirer og jernposter, ørnenæb og hakke. Udstyr til rengøring i vingården omfatter lidt af hvert.

Aktiviteterne i de små vingårde er for opadgående overalt. Syd for Épernay, i Côte des Blancs, har mange for flere måneder siden taget fat på vinterens store opgave med at beskære vinstokke. Vinfolket i Montagne de Reims - mellem Reims og Épernay - venter normalt til efter Saint Vincent, den 22. januar.

Vi har heller ikke specielt travlt - efter devisen jo senere beskæring, jo bedre - men andet arbejde trænger sig på. Alain har stort set tilbragt halvdelen af sin weekend i vinen siden nytår. Den årlige hovedrengøring er bestemt ingen luksus i år. Vi skal fjerne rødder, gøre klar til nye planter og tjekke og reparere trådhegnet.

Vejret siden nytår har været meget flot. De fleste dage med sol og et yderst klædeligt lag rimfrost, der lægger et tyndt lag glasur af de fineste, små iskrystaller på stedsegrønne blade, på tagenes røde og blå tegl og på balustrader og jerngitre. Man kan vel ikke tale om bitterlig kulde, når temperaturerne op ad formiddagen svinger op omkring frysepunktet, men det er ikke muligt at begynde arbejdet i vingården med hønsene. Jorden er simpelthen bundfrossen.

Dybe rødder skal slides op
Det er primært arbejdet med at fjerne så meget som muligt efter 425 syge planter, der kræver sin mand i disse dage. En opgave, vi har arbejdet med siden efteråret.

Tilbage i november fjernede vi så meget som vi kunne af den del af vinstokken, der er over jorden. Med grensaks og det noget større ørnenæb.

Måneden efter, i december, lånte Alain en særlig vintraktor af noget nyere model, end den vi har stående hos svigermor, og trak så meget som muligt af de syge vinstokkes meget dybe rødder op med et særligt redskab, monteret på traktoren.

Nu i janaur forestår så den sidste manuelle oprydning, som er at fjerne så meget som muligt af de rester, som traktoren ikke fik med op.


Resterne af en syg vinrod må graves og hakkes op ved håndkraft.

Det er hårdt fysisk arbejde. Når solen op ad formiddagen har opvarmet det øverste lag jord så meget, at den er lidt lettere at arbejde med, graver Alain et hul udenom den tilbageværende rod. Derpå bearbejder han den med de redskaber, han har ved hånden: Hakken, ørnenæbbet... hiver og river og slider med stumpen, indtil noget af den løsner sig fra jorden.

Jeg har end ikke tilbudt assistance i denne omgang. Mine tændstikarme kan simpelthen ikke stille ret meget op med de dybe rødder. Hvad der end måtte være tilbage af rodnettet efter Alains roden og regeren overlades til sin skæbne i jorden. Det vil formulde med tiden, og kan under alle omstændigheder ikke gøre yderligere skade her.

Sygdommen - den hedder esca, og er desværre meget udbredt i Côte des Blancs - smitter, når man berører en rask plante efter at have rørt ved en syg. Det betyder, at hver gang nogen arbejder i vinmarken, udgør de en potentiel risiko. Selvom man er opmærksom på smittefaren, er det i praksis tæt på umuligt at undgå aldrig at røre.





Knudrede rodstykker, der har sidder på over 40 år gamle Pinot Meunier-vinstokke.

Vi tager ingen chancer med det opgravede materiale. De små grene bliver brændt på stedet i brouetten, så Alain kan holde varmen. Eller, når det ikke er så koldt, på et stort bål ved siden af vingården. De største knuder kører vi tilbage til gården, hvor de indtil videre ligger stablet op i et pænt stort Sankt Hans bål på marken bagved bygningerne.

Vintræ til grillfesten
Vi har besluttet os for at afprøve, om vi kan bruge en venindes gode indfald til at lave lidt ekstra forretning. Hun undrede sig på et tidspunkt over, at vi brænder alt grenmaterialet af, da hun fra USA vidste, at det her regnes for rigtig godt enten at ryge f.eks. kød over vintræ eller at bruge det som optændingsbrænde til sommerens grillparties.


Her er ikke tale om et Sankt Hans bål udenfor sæsonen men vintræ til salg.

Jeg har nu også siden kunnet konstatere blandt vinfolk, at det blandt dem er helt normalt at gemme en ordentlig stak træ til at tænde op med på grillen til sommer.

Vi er nu endnu ikke begyndt at avertere med træ til salg. Det kommer.

Klar til 425 små nye
Den fysisk mest krævende opgave er at fjerne de syge rødder. Men det er ikke gjort med det. Til foråret, når risikoen for frost er ovre, skal vi plante 425 små vinplanter til erstatning for de gamle.

De er allerede bestilt på den planteskole i Vertus, som vi plejer at bruge. Til levering i april eller maj. De spæde vinplanter er så små at de skal have egen kravlegård for at klare det første hårde år. De får en jernpæl, der er noget mindre end standardstørrelsen og sener også en lille krave af plast, der skal beskytte dem mod de mest yderligtgående af elementerne. Foreløbig er det dog kun jernpælen, der skal anbringes.

Der er en vis risiko for, at smitten kan ramme også de unge planter. Normalt dog ikke fra resterne af den gamle rod. Det er normalt kun den øverste del af planten, der er befængt. Til gengæld kan naboplanterne i mellemtiden være blevet smittet. Dette illustrerer vist med al tydelighed, hvor stort et arbejde, det er at slippe af med esca, når denne sygdom først har fået alt for godt fat.

Den sidste opgave inden beskæringen er at gennemtjekke hele trådværket for brud. Knækkede jernpæle skal skiftes ud, ødelagt wire ligeså.


En brandfarlig trio: Brouetten, en dunk petroleum og den lokale avis.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Skyl friværdien ned med bobler

I den britiske supermarkedskæde Sainsbury's har omsætningen af champagne nu overhalet baked beans. Men også danskerne får mere og mere smag for boblerne.

Mens vi venter på tallene for 2005, der formentlig vil bekræfte et fortsat stigende salg af champagne fra første til anden halvdel af året, komme her mit klasseeksempel på, at nye luksuriøse tider er rykket ind i visse dele af Danmark.

Ændrede forbrugsmønstre
Stor var således min forbavselse, da man i Kvickly på Amager kunne erhverve sig en kasse champagne formedelst knap 1.000 kroner. Siden trumfede man med en pris på knapt 650 kroner for en kasse. (Mere hos Coops Nettorvet).

Champagnens kvalitet ufortalt - jeg har ikke smagt den - fortæller det mig, at forbrugsmønstrene på Amager har flyttet sig over i en helt anden galakse, end dengang jeg boede i samme kvarter i de depressionsramte slutfirsere.

De seneste tal fra vinhandlernes forening, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark (VSOD)bekræfter tendensen. Danskerne købte 25 procent flere flasker i 2004 end i 2003, og i første halvdel af 2005 var stigningen på syv procent sammenlignet med samme periode året før, skrev Nordjyske og Fyens stiftidender i forbindelse med årsskiftet for nylig.

Danskere skyller friværdien ned
DR's livsstilsekspert Christine Feldthaus forklarer overfor DR Penge den nye, dyre interesse med, at mange danskere qua store friværdier og gode pensionsopsparinger har så mange penge mellem hænderne som aldrig før.

Ifølge formanden for VSOD, Peter Schaltz, er højsæsonen for champagne stadig nytår, men også i forbindelse med store midsommerarrangementer som Sankt Hans og studentergilder er salget vokset, siger han til Nordjyske og Fyens stiftidender.

Champagne overhaler baked beans
Tendensen gentager sig i Storbritannien, der godt nok også er the bubbly nation par excellence - det suverænt største eksportmarked for champagne - men alligevel.

I hvert fald den rigeste del blandt briterne - herunder middelklassen - har oplevet en stor stigning i den almindelige velstand gennem de senere år. Kort før jul skrev avisen Daily Telegraph, hvordan champagne på hylderne hos supermarkedskæden Sainsburys nu omsætter for flere penge end dåser med bagte bønner.

I årets første ni måneder importerede briterne over 22 millioner flasker champagne, en stigning på ni procent sammenlignet med året før, meddeler Comité Interprofessionel du Vin de Champagne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Velkommen til 2006

I Verzy, Montagne de Reims, bøjer vi det nye år i neon.

Tærskelen til 2006 er overskredet, og mon ikke også de værste tømmermænd er ved at have forføjet sig i skrivende stund? Alain og jeg er gået ind i det nye år med følgende planer:

Vi er tilmeldt diplomkursus i at beskære vin. Alain som min supporter, formoder jeg.

Til efteråret regner vi med at overtage yderligere en halv hektar vin.

Omkring samme tid tager vi fat på arbejdet med at bytte kooperativets navn på etiketterne ud med vores eget. Det vil tage omkring et år, anslår Alain. Undervurdér aldrig det franske bureaukrati!

Undervejs venter vi en lillebror eller -søster til sommer.

Ikke mindst det sidste punkt har indvirket så meget på kræfterne her i efteråret, at jeg har måtttet forsømme bloggen på det groveste. Jeg kan ikke love, at det ikke vil gentage sig i det nye år. Men opdateringerne skal nok komme humpende før eller siden. Så meget er sikkert.

Godt nytår. Bonne année. Happy New Year.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Boblernes do og don'ts

Hele verdens Martha Stewart har naturligvis også en liste med do og don'ts, hvad angår mousserende vin. I får mine kommentarer med for egen regning.

• Vælg et højt glas - fløjte eller tulipan - det bevarer boblerne i længere tid, tilråder Martha. Det lader også boblernes spektakulære opdrift komme meget flottere til sin ret, tilføjer jeg.
  
  Martha nævner videre, at et højt glas også er bedre for at nyde champagnens bouquet. Det er nok mere tvivlsomt, idet duftene udfolder sig bedre i et stort glas, der er beregnet til vinsmagning. Det går til gengæld ud over boblerne. Drop lave, skålformede glas.
  
  Personligt foretrækker jeg et højt men ikke alt for stort glas, så jeg når at drikke indholdet, inden det bliver for varmt. Hold i øvrigt om stilken og ikke om selve glasset for at undgå at varme indholdet op med fingrene.
  
  
• Mousserende vin serveres afkølet, som Martha skriver i næste punkt af sin gennemgang. Anbring flasken i køleskabet nogle timer - ikke dage - før servering. Køleskabets andre madvarer kan afgive aromaer, der kan trænge gennem proppen, hvis flasken ligger på køl for længe.
  
  En hurtigere og efter min mening meget flottere mulighed er en spand med vand og is. 20 minutter er nok.
  
  Vær i øvrigt opmærksom på, at mange danskere har en tendens til at servere champagne en grad eller to for varm. Den er bedst mellem 8 og 10 grader. Kun gamle årgangschampagner drikker man lidt varmere, typisk mellem 10 og 12 grader.
  
  
• Nu har vi valgt glas og kølet flasken, og det er derefter på tide at åbne den... Pil først guldfolien af og løsn den metaltråd, der holder korkproppen på plads. Hold en hånd over proppen i tilfælde af, at den skulle gå af i et uventet øjeblik, tilråder Martha.
  
  Det kan for eksempel ske, hvis flasken er blevet rystet for meget. En måde at sikre roen er at sende champagnen en tur i fryseren en tid, skriver jeg for egen regning. Glem den nu ikke. Det er en måde at berolige flasken på, ikke at ekspreskøle. Det foregår meget bedre og lige så hurtigt i en spand med is.
  
  Hold flasken, så den ikke peger mod nogen, i et vinkel på højst 45 grader. Vrid flasken - ikke proppen - med den anden hånd, indtil korkproppen går af med det, litteraturen beskriver som et stille suk.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.