Fatter har travlt med hakke og næb

Wirer og jernposter, ørnenæb og hakke. Udstyr til rengøring i vingården omfatter lidt af hvert.

Aktiviteterne i de små vingårde er for opadgående overalt. Syd for Épernay, i Côte des Blancs, har mange for flere måneder siden taget fat på vinterens store opgave med at beskære vinstokke. Vinfolket i Montagne de Reims - mellem Reims og Épernay - venter normalt til efter Saint Vincent, den 22. januar.

Vi har heller ikke specielt travlt - efter devisen jo senere beskæring, jo bedre - men andet arbejde trænger sig på. Alain har stort set tilbragt halvdelen af sin weekend i vinen siden nytår. Den årlige hovedrengøring er bestemt ingen luksus i år. Vi skal fjerne rødder, gøre klar til nye planter og tjekke og reparere trådhegnet.

Vejret siden nytår har været meget flot. De fleste dage med sol og et yderst klædeligt lag rimfrost, der lægger et tyndt lag glasur af de fineste, små iskrystaller på stedsegrønne blade, på tagenes røde og blå tegl og på balustrader og jerngitre. Man kan vel ikke tale om bitterlig kulde, når temperaturerne op ad formiddagen svinger op omkring frysepunktet, men det er ikke muligt at begynde arbejdet i vingården med hønsene. Jorden er simpelthen bundfrossen.

Dybe rødder skal slides op
Det er primært arbejdet med at fjerne så meget som muligt efter 425 syge planter, der kræver sin mand i disse dage. En opgave, vi har arbejdet med siden efteråret.

Tilbage i november fjernede vi så meget som vi kunne af den del af vinstokken, der er over jorden. Med grensaks og det noget større ørnenæb.

Måneden efter, i december, lånte Alain en særlig vintraktor af noget nyere model, end den vi har stående hos svigermor, og trak så meget som muligt af de syge vinstokkes meget dybe rødder op med et særligt redskab, monteret på traktoren.

Nu i janaur forestår så den sidste manuelle oprydning, som er at fjerne så meget som muligt af de rester, som traktoren ikke fik med op.


Resterne af en syg vinrod må graves og hakkes op ved håndkraft.

Det er hårdt fysisk arbejde. Når solen op ad formiddagen har opvarmet det øverste lag jord så meget, at den er lidt lettere at arbejde med, graver Alain et hul udenom den tilbageværende rod. Derpå bearbejder han den med de redskaber, han har ved hånden: Hakken, ørnenæbbet... hiver og river og slider med stumpen, indtil noget af den løsner sig fra jorden.

Jeg har end ikke tilbudt assistance i denne omgang. Mine tændstikarme kan simpelthen ikke stille ret meget op med de dybe rødder. Hvad der end måtte være tilbage af rodnettet efter Alains roden og regeren overlades til sin skæbne i jorden. Det vil formulde med tiden, og kan under alle omstændigheder ikke gøre yderligere skade her.

Sygdommen - den hedder esca, og er desværre meget udbredt i Côte des Blancs - smitter, når man berører en rask plante efter at have rørt ved en syg. Det betyder, at hver gang nogen arbejder i vinmarken, udgør de en potentiel risiko. Selvom man er opmærksom på smittefaren, er det i praksis tæt på umuligt at undgå aldrig at røre.





Knudrede rodstykker, der har sidder på over 40 år gamle Pinot Meunier-vinstokke.

Vi tager ingen chancer med det opgravede materiale. De små grene bliver brændt på stedet i brouetten, så Alain kan holde varmen. Eller, når det ikke er så koldt, på et stort bål ved siden af vingården. De største knuder kører vi tilbage til gården, hvor de indtil videre ligger stablet op i et pænt stort Sankt Hans bål på marken bagved bygningerne.

Vintræ til grillfesten
Vi har besluttet os for at afprøve, om vi kan bruge en venindes gode indfald til at lave lidt ekstra forretning. Hun undrede sig på et tidspunkt over, at vi brænder alt grenmaterialet af, da hun fra USA vidste, at det her regnes for rigtig godt enten at ryge f.eks. kød over vintræ eller at bruge det som optændingsbrænde til sommerens grillparties.


Her er ikke tale om et Sankt Hans bål udenfor sæsonen men vintræ til salg.

Jeg har nu også siden kunnet konstatere blandt vinfolk, at det blandt dem er helt normalt at gemme en ordentlig stak træ til at tænde op med på grillen til sommer.

Vi er nu endnu ikke begyndt at avertere med træ til salg. Det kommer.

Klar til 425 små nye
Den fysisk mest krævende opgave er at fjerne de syge rødder. Men det er ikke gjort med det. Til foråret, når risikoen for frost er ovre, skal vi plante 425 små vinplanter til erstatning for de gamle.

De er allerede bestilt på den planteskole i Vertus, som vi plejer at bruge. Til levering i april eller maj. De spæde vinplanter er så små at de skal have egen kravlegård for at klare det første hårde år. De får en jernpæl, der er noget mindre end standardstørrelsen og sener også en lille krave af plast, der skal beskytte dem mod de mest yderligtgående af elementerne. Foreløbig er det dog kun jernpælen, der skal anbringes.

Der er en vis risiko for, at smitten kan ramme også de unge planter. Normalt dog ikke fra resterne af den gamle rod. Det er normalt kun den øverste del af planten, der er befængt. Til gengæld kan naboplanterne i mellemtiden være blevet smittet. Dette illustrerer vist med al tydelighed, hvor stort et arbejde, det er at slippe af med esca, når denne sygdom først har fået alt for godt fat.

Den sidste opgave inden beskæringen er at gennemtjekke hele trådværket for brud. Knækkede jernpæle skal skiftes ud, ødelagt wire ligeså.


En brandfarlig trio: Brouetten, en dunk petroleum og den lokale avis.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.