Blandt de interesserede har omkring 10 fået lov til at byde, skriver den lokale avis, l'Union. Iblandt dem er den amerikansk-franske investeringsfond Butler Capital Partners, der en tid også interesserede sig for huset Lanson, fondene Apax og Bridepoint, champagnehuset Louis Roederer, de amerikanske grupper Gallo (vin) og Fortune Brands (blandt andet vin og spiritus). Også franske Pernod Ricard skal være interesseret.
I begyndelsen af april forlod Compagnie nationale à Portefeuille (CNPP) med belgieren Albert Frère i spidsen overraskende løbet. Siden er udfaldet ret åbent, vurderer l'Union.
Blandt Taittingers herligheder er 288,84 hektar vinmarker i Champagnes traditionelt bedste områder, 20 millioner flasker champagne i kældrene og vinøse aktiviteter i Bordelais, Loire og Californien. Taittinger sælger 4,5 millioner flasker champagne om året, heraf 62,5 procent til eksport. Det rækker til en niendeplads i rækken af de største huse.
Taittingers nuværende ejer, den amerikanske investeringsfond Starwood Capital, regner med mellem 400 og 500 millioner euro til gengæld.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment