Fjerde etape i skolevinen

En stor del af vinstokkene ved Verzy er nu beskåret. Det er en tilsyneladende ret almindelig praksis at vente med at beskære rachet og courson'er helt ned til de henholdsvis to og tre tilladte knopper til senere. Uden tvivl for at minimere risikoen for frostskader.

Den fjerde torsdag i rækken af i alt ti på vejen frem mod et muligt diplom i at beskære vin kommer i høj grad til at stå i læringens tegn.

For mine 20 medkursister er dette et kursus for voksne, der forhåbentlig også bliver deres adgangstegn til et arbejde. For mig er det udover selve beskæringen samtidig en førsteklasses introduktion til forskellene på læring i Danmark og à la Francaise. Og helt ærligt, jeg kan ikke lade være med at identificere mig med en gammel stivnakket tyrker i Brøndby Strand, og her er hverken etnicitet eller geografi på nogen måde afgørende.

At vælge sine kampe med omhu
Nu er der selvfølgelig ingen, der kræver af mig, at jeg ligefrem elsker den franske indlæringsmetode. Jeg skal blot kende den for at kunne bruge den på den dag, jeg - måske - skal til eksamen i at beskære.

Direkte adspurgt siger jeg da også til læreren, at jeg ikke længere umiddelbart har tænkt mig at gå til prøven. Hun er himmelfalden.

"Men De har jo betalt." (Ærgerligt, sådan er livet.)

"Men De kan jo godt beskære." (Ja, det kan jeg selv mærke nu. Jeg behøver ikke noget diplom for at vide det.)

"Men det vil da være synd." (Tjah, nogen gange må man vælge, hvilke kampe der er værd at gå ind i. Og jeg er ikke længere helt sikker på, at denne virkelig er det værd for mig.)

Det, der i dén grad får mig til at stå af, er alle de modsigelser, jeg skal lære at operere med. Jeg må forstå, hvordan teorien skal udlægges, hvis jeg er i klassen modsat den måde jeg skal udføre beskæringen på i vinmarken. Og så er der endda den helt tredje måde, man arbejder efter i det virkelige liv.

Ifølge Alain er det primært arbejdet med sådanne modsigelser, der giver franske elever på de højere niveauer bunker af hjemmearbejde. Det er nemlig deres ansvar at finde ud af, hvilke svar der er de rigtige i hvilke sammenhænge, og ikke lærerens mål at præsentere stoffet på en sammenhængende måde.

Dette må alle leve med. Mit sproglige handicap gør det til gengæld ekstra svært for mig at sortere i nuancerne. Jeg har også yderst svært ved at kapere metoden som sådan, og reagerer ved at stejle som et gammelt tyrkisk æsel...

I øvrigt fortsætter jeg selvfølgelig på kurset. Jeg vil også læret den Cordon de Royat-beskæring, vi stadig mangler at øve os i. Dermed har jeg også fortsat muligheden for at møde op til prøven. Mentalt passer det mig til gengæld rigtig godt at have lagt lidt afstand til den prøve. Jeg er nu engang den jeg er.

Lær' at beskær' eller bestå en prøve
En dansker fra et land, der gennem en årrække har dyrket en yderst forsigtig tilgang til det at give karakterer. Modsat Frankrig, der sætter tal på alt, og lader forældrene underskrive alt som bevis på, at de er indforstået. I Danmark har ens eksamenspapir betydning for ens første job - måske - i Frankrig betyder det alt for de jobs, man vil kunne få i resten af livet.

Derfor er det selvfølgelig ikke så mærkeligt, at læreren som sit helt centrale fokus har denne prøve og intet andet. Men man kan spørge sig selv - og det gør jeg - om folk kommer her for at lære at beskære eller for at bestå en prøve. Det behøver slet ikke at være identisk.

Se nu blot på roden, vinstokkens rod. Er den gammel og så gold, at den ikke længere skyder ved roden overhovedet, er man nødt til så-at-sige at flytte sin rod højere op på stammen, og lave sin rachet og lancement fra denne højere position. Ellers kan man ikke beskære den rachet, der er nødvendig for plantens stadige foryngelse. Blot ikke i skolevinen, hvor en stok uden rachet er det korrekte facit.

Her er det så, at jeg har svært ved at begribe den overordnede idé i at lære noget teori udenad - som en flok aber - for så først sidenhen i praksis at skulle lære, hvordan man rent praktisk gør. Jeg er virkelig udmattet, når jeg torsdag aften atter er hjemme efter en dag i skolevinen, og det er ikke bare bøjningerne af min gravide mave, der trætter. Til gengæld kan jeg nu beskære en chablis, hvilket jeg ikke kunne for en måned siden.

Fik jeg forresten nævnt at jeg klarede otte ud af 10 og ni ud af 10 rigtige i de skriftlige prøver, vi indledte denne fjerde torsdag med? Uden ordbog, mine damer og herrer. Lidt fransk kan man vel altid svinge sig op til at være.


Disse Cordon de Royat-beskårede vinstokke følger teorien så nydeligt, at jeg formår at fortælle og forklare det meste.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.