Hjemmearbejde i det fri

Chablis-beskæring med to charpentes under høj februar-sol

Jeg har tilbragt endnu en søndag formiddag i svigermors Chablis-beskårne Chardonnay-druer. Det går stadig langsomt, men jeg kan mærke, at jo flere planter, jeg arbejder med, jo mere metodisk går jeg også frem. Og en firkantet fremgangsmåde gør det i virkeligheden lettere ikke bare at beskære efter bogen men faktisk også at tage stilling til alle undtagelserne. Som er de fleste og det sværeste. Udover tempoet.

For mig selv gentager jeg konstant de korrekte betegnelser for de dele af planten, jeg er i færd med at bearbejde. Det hjælper mig til at lære navnene så godt, at jeg forhåbentlig til sidst slet ikke behøver at tænke over, hvad jeg siger.

Rachet, lancement
Først rachet'en, den lille stump med dens to yeux francs - det vil sige knopper - dette er plantens fornyelse, når de skud, der til foråret formentlig vil udvikle sig af de to knopper, til næste beskæring vil blive forfremment til lancement.

Det betyder også, at dette års lancement skal skæres på det bedste af de to skud fra sidste beskærings rachet. Knopperne herfra vil skyde i den nye vækstsæson og sætte frugt. Lancement'en selv er gold. Den vil i øvrigt blive beskåret i en højde af fem knopper. Dog må man sikre sig, at den er lang nok til akkurat at stikke spidsen over den nederste række tråd, hvor den vil blive bundet fast til foråret.

Hvis ingen af knopperne på sidste års rachet har udviklet sig fornuftigt, laver jeg ingen lancement. Da der alligevel ikke kommer druer ud af at skære en lancement på en gren, der har skudt direkte fra stammen - den vil være gold og betegnes en gourmand ligesom skud på træ, der er ældre end et år - bør planten ikke bruge kraft på det rene ingenting. En fejl, jeg har begået adskillige gange i sidste weekend, men som vi nu er blevet opmærksomme på, og som jeg derfor bruger en del krudt på at undgå. En gourmand kan i øvrigt kun bruges til at lave enten en rachet med de to øjne eller indenfor Chablis- eller Vallée de la Marne-systemet en såkaldt rentrure. Den skæres også i to knoppers højde. Formålet med den er at skabe en ny charpente, hvis man er i bekneb.


Klar til det skrå snit en centimenter over anden knop.

Sidst arbejder jeg med de op til tre charpentes. Det er det gamle træ på planten, hvor kraften opholder sig. Kraften, der giver druerne de rigtige smagskvaliteter.

God kraft i les charpentes
Idéen for af de tre gamle stykker træ er, at hver af dem består af et gammelt stykke, der er forlænget af et etårigt skud - prolongement'en - som er den frugtbærende del - bois fructifére. Man må højst have fem af disse grene på sin plante - lancement'en inklusive. Det nøjagtige antal afhænger af afstanden mellem ens planter. Jo større afstand, jo flere charpentes.

Inden jeg klipper en gren af, kaster jeg derfor et blik på naboen. Hvis den er død, må min plante gerne brede sig. Ellers er det strengt forbudt at række ind over naboens grene. Hvert kommende skud skal have plads, og derfor må knopper ikke befinde sig over hinanden.

Mit job er sådan set at rydde op i grenene, således at der stadig er det nødvendige antal. Dog mindre, hvis de på nogen måde generer hinanden - det er de to fænomener, der hedder superposition og chevauchement - man kan sige, at superposition er knopper, der vil genere hinanden på samme plante, og chevauchement er knopper, hvor skud fra én plante vil genere naboen.


En charpente må lade livet efter grundig omtanke.

Jeg klipper hårdt og brutalt charpentes, når dette er tilfældet. Efterhånden tør jeg godt aflive en gren med flere år på bagen uden at spørge Alain først. Min evne til at træffe beslutninger på egen hånd er altså i vækst. Et godt tegn. Min evne til at opdage egne fejl, netop som grenen falder for saksen, er også i bedring. Jeg får det stadig helt skidt, når jeg har klippet et skud for kort, fordi jeg for eksempel er kommet til at måle mod en forkert række tråd.

Barsk nyt på temposiden
Jeg trøster mig selv med, at med mit ringe tempo når jeg ikke at hærge så mange planter, at det vil få nogen som helst betydning. Der vil stadig være rigeligt med druer trods vores ret hårdhændede styring netop gennem beskæringen.

Til gengæld bringer weekenden barsk nyt på temposiden. Allerede inden kurset begyndte, har jeg nok anet, at tempo kunne gå hen og få betydning. Diplomet er trods alt et stykke papir, man hyrer akkordarbejdere efter. En kusine bekræfter lørdag, at le grand jury ganske rigtigt ikke er ligeglade. Tre mand skrap dumpede hende for år tilbage, fordi hun var for langsom. Den tygger jeg lidt på resten af lørdagen. Jeg kan ikke få mig selv til at bore i, hvor flittig hun var til at øve sig i fritiden.

Om søndagen kan jeg konstatere, at det ikke kan lade sig gøre at klippe hurtigere, end at tankerne stadig har tid til at være med. Men det er muligt, at de - tankerne - som disse uger skrider frem, kan lære at rubbe sig lidt, så fingrene også kan få farten op.

Svigermor - jeg tror faktisk, hun har lidt ondt af sin svigerdatter - foreslår at snakke med sine bekendte, der sidder i en af disse onde, skrappe grands jurys. Vi afslår... foreløbig tror jeg stadig på, at det kan lade sig gøre at arbejde sig i mål.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.