20 October, 2015

Beskæringsservice



For nogle uger siden sendte jeg disse billeder til en af vores danske kunder.

Han havde et par spørgsmål om beskæring.

Nu giver jeg mig ikke ud for at være en meget stor ekspert, men de fire slagser, vi bruger i Champagne, mener jeg at mestre til husbehov. Og spørgsmålet gik lige præcis på Cordon de Royat-metoden, som vi bruger blandt andet her.

Selvom før og efter på billederne hverken er samme plante eller saks, fremgår idéen vist nogenlunde. Det var i hvert fald tydeligt for vores kunde:

"Tak for billederne med beskæring. Det er virkelig en hjælp, for en amatør som mig. Nu tror jeg næsten, jeg kan få taget godt hul på næste sæson :-)."

Sjovt er det, at så mange af jer derude og deroppe sysler med vinstokke i baghaven. Det er slet ikke et usædvanligt emne.

Af og til tror folk, at vindyrkning i Danmark må forekomme i bedste fald mærkeligt for franskmænd.

Sådan ser vi ikke på det. Tværtimod giver det os blot endnu et emne at grave i, når vi ses.

Så... bare fortsæt det gode arbejde... vi kommer på et tidspunkt og tjekker courson'erne.





No comments: