Paller op og paller ned

 

 

Der er mange tunge løft i løbet af en dag. Bærerne deler arbejdet med at anbringe de tunge kasser i bilen. Chefen Gérard befinder sig dog tilsyneladende altid i den ene ende.

Vores vinhøst handler rigtig meget om paller. Alain mumler og memorerer konstant, hvor mange druekasser, der står ovenfor parcellen, og hvor mange, der står nedenfor. Målet er et multiplum af seks. En palle med andre ord.

To paller er rumfanget i firmaet SCEA's Belles Feuille's ramponerende kassevogn. To paller svarer til 12 af de karakteristiske plastickasser, der hver rummer 50 kilo druer. To fyldte paller får fartøjet til nærmest at slæbe sig henover først grusveje og siden asfalt på pendulfarterne mellem landsbyerne Loisy-en-Brie, Soulières og Vertus. Dér hvor vi har vores parceller med Chardonnay, Meunier og Pinot Noir-druer, og dér hvor vi får dem presset.

 

 

Vindruerne ankommer på palle til koop'en, og de forlader den ikke, før robotten tipper dem ned i pressen.

Bønder elsker maskiner, har jeg hørt fra en, der ved noget om den slags.Kooperativet har for nogle år siden investeret i et apparat, der tømmer druekasserne ned i presserne. I år fungerer den stort set, hvilket har elimineret en væsentlig manuel arbejdsopgave ved de presser, der rummer hver 8000 kilo.

De andre år har to gange to mand tippet hver 90 kasser per par ned i pressen. Nu klarer en robot de 180 kasser à 50 kilo de to-tre gange om dagen, hvor de syv presser kører. Mænd med store gummiforklæder, matchende rustikke gummistøvler og rå muskelkraft er naturligvis meget mere malerisk. Robotten øger ikke ligefrem romantikken i den i forvejen ret industrielle pressehal.

 

 

Vindruerne ankommer på palle til koop'en, og de forlader den ikke, før robotten tipper dem ned i pressen.

Rationalisering er imidlertid på dagsordenen her som alle mulige andre steder. Det er en af de skruer, vi kan lirke på, for at holde prisen på en flaske champagne roligere end ellers. Druepriserne kan vi ikke gøre så meget ved. Trods afmatning er salget fortsat i plus, og druerne forbliver verdens dyreste.

Det kan man godt lige sende en tanke derude i rækkerne. Det gør jeg nu ikke. Men jeg har fået betydeligt mere omsorg for druerne, og samler minutiøst selv små klaser op, der af en eller anden grund ligger fortabt under en plante i stedet for i en spand. Det handler mere om respekt for det store arbejde, som selv små klaser er resultatet af. Jeg er blevet både forbrændt i juni og forfrossen i januar af at bære disse bær frem, så jeg ser dem gerne ende på en palle.