06 August, 2008

Champagne sælger mindre

Eksporten af luksusprodukterne champagne og cognac har gennem flere år pyntet pænt i den franske landbrugsstatistik.

I maj måned faldt salget imidlertid betragteligt. 14 procent mindre end maj måned sidste år. Først og fremmest sælger champagnehuse og kooperativer mindre. Vinbønder sælger også mindre, men faldet er slet ikke i samme størrelsesorden.

Formentlig fordi især eksporten er ramt. Kunderne køber mindre, om de så holder til i New York, London eller København. Der kommer stadig mange turister i Champagne, der køber deres bobler direkte hos producenterne, og de er derfor indtil videre mindre ramt af den økonomiske nedtur i den vestlige verden.

2 comments:

RavnsRede said...

Hej Solveig

Længe siden jeg har kigget forbi. Dystre udsigter du kommer med og så gælder det jo om at holde sig på toppen af bølgen.

Weekend hilsen
Finn

Sol said...

Hej Finn

Helt personligt tror jeg ikke, at champagnehusene har noget imod en lille opbremsning.
Det nuværende produktionsareal er fuldt udbygget, og kan ikke udvides før om en del år - processen er i gang - og dermed kan man ikke øge mængden af flasker. Salget og det mulige antal flasker har de senere år nærmet sig hinanden mere og mere.

Fra det kommende område vil der ikke komme flasker i handelen før på den anden side af 2020.

Selv er vi ved at gøre klar i starthullerne til at lancere vores eget, og det er da mildt sagt irriterende konjunkturer at gøre under, når alt nu har været så fantastisk stort set uafbrudt siden midten af 1990'erne.

Jeg holder forresten ferie i Danmark, derfor det sene svar. Her møder vi egentlig overraskende mange, der har fået smag for en flaske champagne. Rigtig dejligt.

Ha' det godt i det østjyske...
Solveig