Nyt februar 2006

16.02.2006: Den højtprofilerede modstand mod krigen i Irak har kostet fransk vin - men ikke champagne - eksport til USA for op mod 112 millioner dollars. De to Stanford-økonomer bag undersøgelsen betegner det overfor Decanter som et sjældent eksempel på succesrig forbrugerboykot. Eksporten af champagne til USA har ikke været berørt - tværtimod - i al beskedenhed voksede den fra 18,9 millioner flasker i 2003 til 20,3 millioner flasker i 2004. Måske hænger succesen sammen med, at amerikanerne blot ikke kan kende forskel på champagneflaskerne? USA er nemlig i dag det eneste land, hvor producenter af mousserende vine fortsat sælger deres bobler som champagne.

17.02.2006: Tennisstjernen Kim Clijsters holdt et yderst gavmildt løfte, da hun gav en flaske champagne til hver af de 10.000 tilskuere, der overværede hendes kamp i anden runde af WTA-turneringen i Antwerpen. Belgieren bekendtgjorde allerede sidste efterår, også i Antwerpen, at hun agtede at købe an flaske champagne til hver tilskuer, hvis hun genvandt topplacering i WTA-turneringen. Generøsiteten har kostet Clijsters knapt en million kroner, anslår belgisk presse.

22.02.2006: Topchampagnen Dom Perignon præsenterede sin nye årgangsrosé 1996 i samarbejde med Heston Blumenthal fra verdens bedste restaurant, Fat Duck i Berkshire. Topkokken iscenesatte sammen med Dom Perignons vinmager, Richard Geoffroy, en fem timer lang middag. Den nye topchampagne blev serveret som aperitif, mens årgangene 1990 og 1978 blev drukket til maden.

Dagens menu, der blev serveret for en stribe af de britiske topvinskribenter, bestod blandt andet af sneglegrød, bacon og æg-is, laks i lakrids og østers og passionsfrugt-gelé.

Richard Geoffroy beskriver i øvrigt ifølge vinmagasinet Decanter sin nye 1996-vintage som "dramatisk og sort".

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Unesco-kommentar fra det tyske vinland

Se bare, hvor pænt der er i Mittelrhein. Foto: Villa Riesling.

En kollega fra hjertet af det tyske Rhin-land indvender, at Mittelrhein skam allerede befinder sig på Unescos eftertragtede liste, og at Champagne således ikke skal gøre sig nogen forhåbninger om en femteplads.

Alors,... det må man jo så tage til sig. Jeg kan ikke helt gennemskue om Elb-dalen og Dresden også kan tænkes at gøre fordringer i og med, at ordet vin er nævnt i Unescos omtale. Loire-dalen i Frankrig er også med, men overhovedet ikke for sin ellers ikke helt ukendte vin, så vidt jeg kan se. Så det må vel så blive til en 7.-plads til Champagne... hvis ellers drengene i Unesco er med på den.

Mere fra Mittelrhein på dansk eller på tysk

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Champagne skal være kulturarv

Montagne de Reims i rimfrost.

Vores herlige bobler og de jorder, der ligger til grund for dem, skal være en del af verdens kulturarv. Det foreslår det officielle organ for champagneindustri og vinbønder, CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne).

FN-organisationen Unesco, der blandt andet klassificerer monumenter,kulturlandskaber og naturfænomener over hele verden, har også en liste over vinøse kulturlandskaber. Den indeholder foreløbigt fire, nemlig Saint-Emilion i Bordeaux, Tokaj i Ungarn, Alto Douro i Portugal og vulkanøen Pico, der tilhører øgruppen Acorerne. Champagne vil altså gerne tilslutte sig som det femte element.

Regionen og erhvervet er i forvejen ikke helt uvant med klassificeringer. Fem champagnehuse i Reims har i en menneskealder benyttet sig af 2000 år gamle kridtminer, oprindeligt gravet ud i romertiden, til at lagre deres champagner, og blandt disse ældgamle kridtgange er huset Ruinarts opregnet på Frankrigs nationale liste over historiske monumenter.


Pavillion ved Cramant i Côte des Blancs.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Fjerde etape i skolevinen

En stor del af vinstokkene ved Verzy er nu beskåret. Det er en tilsyneladende ret almindelig praksis at vente med at beskære rachet og courson'er helt ned til de henholdsvis to og tre tilladte knopper til senere. Uden tvivl for at minimere risikoen for frostskader.

Den fjerde torsdag i rækken af i alt ti på vejen frem mod et muligt diplom i at beskære vin kommer i høj grad til at stå i læringens tegn.

For mine 20 medkursister er dette et kursus for voksne, der forhåbentlig også bliver deres adgangstegn til et arbejde. For mig er det udover selve beskæringen samtidig en førsteklasses introduktion til forskellene på læring i Danmark og à la Francaise. Og helt ærligt, jeg kan ikke lade være med at identificere mig med en gammel stivnakket tyrker i Brøndby Strand, og her er hverken etnicitet eller geografi på nogen måde afgørende.

At vælge sine kampe med omhu
Nu er der selvfølgelig ingen, der kræver af mig, at jeg ligefrem elsker den franske indlæringsmetode. Jeg skal blot kende den for at kunne bruge den på den dag, jeg - måske - skal til eksamen i at beskære.

Direkte adspurgt siger jeg da også til læreren, at jeg ikke længere umiddelbart har tænkt mig at gå til prøven. Hun er himmelfalden.

"Men De har jo betalt." (Ærgerligt, sådan er livet.)

"Men De kan jo godt beskære." (Ja, det kan jeg selv mærke nu. Jeg behøver ikke noget diplom for at vide det.)

"Men det vil da være synd." (Tjah, nogen gange må man vælge, hvilke kampe der er værd at gå ind i. Og jeg er ikke længere helt sikker på, at denne virkelig er det værd for mig.)

Det, der i dén grad får mig til at stå af, er alle de modsigelser, jeg skal lære at operere med. Jeg må forstå, hvordan teorien skal udlægges, hvis jeg er i klassen modsat den måde jeg skal udføre beskæringen på i vinmarken. Og så er der endda den helt tredje måde, man arbejder efter i det virkelige liv.

Ifølge Alain er det primært arbejdet med sådanne modsigelser, der giver franske elever på de højere niveauer bunker af hjemmearbejde. Det er nemlig deres ansvar at finde ud af, hvilke svar der er de rigtige i hvilke sammenhænge, og ikke lærerens mål at præsentere stoffet på en sammenhængende måde.

Dette må alle leve med. Mit sproglige handicap gør det til gengæld ekstra svært for mig at sortere i nuancerne. Jeg har også yderst svært ved at kapere metoden som sådan, og reagerer ved at stejle som et gammelt tyrkisk æsel...

I øvrigt fortsætter jeg selvfølgelig på kurset. Jeg vil også læret den Cordon de Royat-beskæring, vi stadig mangler at øve os i. Dermed har jeg også fortsat muligheden for at møde op til prøven. Mentalt passer det mig til gengæld rigtig godt at have lagt lidt afstand til den prøve. Jeg er nu engang den jeg er.

Lær' at beskær' eller bestå en prøve
En dansker fra et land, der gennem en årrække har dyrket en yderst forsigtig tilgang til det at give karakterer. Modsat Frankrig, der sætter tal på alt, og lader forældrene underskrive alt som bevis på, at de er indforstået. I Danmark har ens eksamenspapir betydning for ens første job - måske - i Frankrig betyder det alt for de jobs, man vil kunne få i resten af livet.

Derfor er det selvfølgelig ikke så mærkeligt, at læreren som sit helt centrale fokus har denne prøve og intet andet. Men man kan spørge sig selv - og det gør jeg - om folk kommer her for at lære at beskære eller for at bestå en prøve. Det behøver slet ikke at være identisk.

Se nu blot på roden, vinstokkens rod. Er den gammel og så gold, at den ikke længere skyder ved roden overhovedet, er man nødt til så-at-sige at flytte sin rod højere op på stammen, og lave sin rachet og lancement fra denne højere position. Ellers kan man ikke beskære den rachet, der er nødvendig for plantens stadige foryngelse. Blot ikke i skolevinen, hvor en stok uden rachet er det korrekte facit.

Her er det så, at jeg har svært ved at begribe den overordnede idé i at lære noget teori udenad - som en flok aber - for så først sidenhen i praksis at skulle lære, hvordan man rent praktisk gør. Jeg er virkelig udmattet, når jeg torsdag aften atter er hjemme efter en dag i skolevinen, og det er ikke bare bøjningerne af min gravide mave, der trætter. Til gengæld kan jeg nu beskære en chablis, hvilket jeg ikke kunne for en måned siden.

Fik jeg forresten nævnt at jeg klarede otte ud af 10 og ni ud af 10 rigtige i de skriftlige prøver, vi indledte denne fjerde torsdag med? Uden ordbog, mine damer og herrer. Lidt fransk kan man vel altid svinge sig op til at være.


Disse Cordon de Royat-beskårede vinstokke følger teorien så nydeligt, at jeg formår at fortælle og forklare det meste.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Generationsskifte i Roederer

Roederer vinstokke i Montagne de Reims.

I et af de sidste familiejede champagnehuse har Jean-Claude Rouzaud netop overladt tøjlerne til sønnen, Frederic Rouzaud.

Jean-Claude Rouzaud kom til Louis Roederer i 1967. Under hans lederskab har huset udviklet sig til et af de bedst ansete Grandes Marques. Desuden er huset udvidet med aktiviteter indenfor vin (Bordeaux , Rhône og Provence), portvin samt mousserende vin fra Roederer Estate i Californien . Også det Aÿ-baserede Champagne Deutz tilhører nu Roederer.

Frederic Rouzaud, 38 år, kom til Louis Roederer i 1996 og har forestået købet af Domaines Ott (Provence) i 2004.

Selv fortsætter Jean-Claude Rouzaud som bestyrelsesformand i gruppen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Tredje runde i vinen gennemlevet

Hvis jeg får lov at beskære i fred, går det efterhånden helt fint.

Tredje runde mod diplom i vinskæring er gennemlevet. På den ene side kan jeg ikke være helt utilfreds med, at jeg:

1) Torsdag fik løst de to skriftlige prøver til bestået.
2) Søndag fik arbejdet mig ned under de fire minutter per plante,

På den anden side må jeg også erkende, at jeg:

1) Torsdag stort set ikke kan finde ud af beskære, hvis jeg følger min lærers vejledning. Hun siger jævnligt flere ting, der er indbyrdes modstridende, og hvad gør man så?

2) Søndag også har mine problemer, når jeg spørger Alain til råds, for han siger heller ikke altid det samme, som jeg mener at have hørt på kurset, og hvem har så ret?

Summa Summarum: Jeg har s'gu mine problemer med at finde ud af det, hvis der er ret mange flere kokke end mig selv om at røre i suppen. En hel del af det fører jeg tilbage til, at mit niveau i fransk simpelthen ikke er avanceret nok til at operere med de helt fine detaljer, og det er da muligt, at det er dem, jeg savner i særlige grænsetilfælde.


At beskære vin er en opgave, hvor man må være fokuseret hele tiden. Så kan det til gengæld gå rimeligt stærkt. Jeg føler mig ikke længere ladt alene - nærmest skibbruden - i et enormt ocean af vinstokke, der alle skal beskæres. Men arbejder mig i stedet fremad. Formoder, at det er et tegn på stigende professionalisering.

Arbejder fint alene
Sidder jeg derimod for mig selv og arbejder, går det ganske udmærket. For det meste har jeg ingen problemer med at vælge de grene, som jeg ønsker at arbejde med. Jeg synes, at saksen ligger okay i hånden, og for det meste for jeg vist også klippet af nogenlunde tæt ved la charpente.

Jeg undlader så vidt muligt at ødelægge knopper på de frugtbærende grene: Prolongements og lancement, jeg husker at fjerne små grene, der ikke skal bruges, og grenstumper, der ikke er klippet tæt nok af. Det hele foregår i et rimeligt tempo, mens jeg ruller deropad på min camionette. Om det så er vinterkulden, kan jeg modstå den i to graders varme i op mod tre timer nu.

Kort og godt, gennem disse sidste weekenders arbejde har jeg fået opøvet en vis sikkerhed i, hvad jeg gør. Kvaliteten af det, jeg laver, er ligeså god, som det, disse Chardonnay-vinstokke ellers bliver udsat for. Således kan jeg finde fejl, som jeg i det mindste ikke laver. Men erkender i samme ånd, at jeg laver andre...

Jeg føler mig efterhånden klar til at beskære chablis uden at spørge om hjælp hele tiden, og også i et større omfang end 10 planter på to timer. Til gengæld har jeg lidt svært ved at greje, om det så overhovedet er godt nok, og jeg spørger mig selv, om jeg overhovedet længere har lyst til at prøve kræfter med en fransk eksamen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

2005: Nyt super salgsår

Den Gule Enke har altid eksporteret i den store stil.

Glem alt om krisen i fransk vindustri. I Champagne går salget af det lokale luksusprodukt stadigt strygende med en stigning på to procent i 2005 sammenlignet med året før.

Englænderne, der traditionelt altid har købt meget champagne, synes nærmest umættelige med en stigning på 13 procent, og branchens officielle organ, CIVC's talsmand, kan nærmest ikke få armene ned i begejstring.

"Englænderne elsker os, det er fantastisk, hos dem er champagne nærmest et socialt fænomen," udtaler således Daniel Lorson.

I tørre tal solgte regionen - geografisk placeret 150 kilometer øst for Paris - i alt 307,5 millioner flasker champagne i 2005.

Fjerne markeder
Det meste - 58 procent - blev skyllet ned i Frankrig, men også de oversøiske markeder udvikler sig, oplyser CIVC. Daniel Lorson peger især på Australien og Japan. Men også Kina og Indien viser interesssante, tocifrede stigningstakter.

Og så er der jo altid Rusland, der i gamle dage var et stort eksportmarked for Champagne. Det var netop gennem handel med tsar-Rusland, at Den Gule Enke, som egentlig hed Nicole-Barbe Clicquot-Ponsardin, med stor dygtighed grundlagde sit ry, ikke bare som en stor champagne men også som en dygtig og fremadsynet forretningskvinde.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Bobler på en økonomisk knivsæg

Kiloprisen på druer er kravlet op mod smertegrænsen.

I takt med at prisen for et kilo vindruer nærmer sig fem euro, vokser samtidig risikoen for økonomisk krise. Sådan lyder en velkendt tommelfingerregel i Champagne.

"Champagne er syg uden at være klar over det," vurderede Cedric Louboutin, børsanalytiker hos Fideuram Wargny, overfor det britiske nyhedsbureau Reuters tilbage i december.

Han står bag en større rapport om champagneindustriens udvikling siden den krise i starthalvfemserne, som branchen kun netop har overvundet. Og de stigende druepriser - i øjeblikket gennemsnitligt fire procent om året ifølge Louboutin - øger risikoen for nye økonomiske chok.

Der er dog stadig folk, der kan huske 15 år tilbage til massiv krise i Champagne netop forårsaget af stigende druepriser. Andre branchefolk har aldrig prøvet andet end fremgang og stadigt bedre overskud. Druekvoten i forbindelse med høsten 2005 var efter nogens mening lovligt lav og konservativt sat, ikke mindst i lyset af den nylige deblokering. Andre opfatter det som en nødvendig forsigtig tilgang til et hårfint marked, og det er da også den opfattelse blandt andre Patrick Le Brun, formand for Syndicat Générale des Vignerons jævnligt giver udtryk for.

Psykologiske priser
Så længe man dyrker sine druer selv, kan man også leve forholdsvis upåvirket af den øjeblikkelige situation. Problemerne - og en strammere økonomi - sætter ind for de huse, der skal ud at købe en større del af deres druer på markedet. For langt de fleste gælder, at de kun dyrker omkring en tiendedel af det antal druer, de har behov for.

Nogle af de kendteste mærker kan sende noget af den stigende druepris videre til deres kunder, men for de mindre kendte gælder mere faste grænser. Der er nogle psykologiske startpriser - her taler vi franske supermarkedspriser - der hedder 10 euro (75 kroner) for særlige tilbud, 15 euro for de billigste kendte mærker (112,5 kroner) og 20-30 euro (150-225 kroner) for særlige blandinger (cuvées).

Et hus uden jord
Lanson International er et godt eksempel på det økonomiske uføre, som høje druepriser kan føre en producent ud i. Lanson ejer - modsat de fleste andre huse - stort set ingen vinmarker selv, og er derfor 100 procent afhængig af at købe hos vinbønder. Og dermed også 100 procent afhængig af markedsprisen på druer.

Det gav for halvandet års tid siden - 2004 - Lanson alvorlige problemer, da huset ikke havde likvider til at betale sine leverandører for deres druer. Når det drejer sig om likvid kapital, hjælper det ikke meget, at man har et halvt hundrede millioner flasker champagne liggende i kælderen.

I første omgang blev huset reddet af Caisse d'Épargne, der skød kapital ind. Men da banken sidste år ønskede at trække sig, endte Lanson alligevel med at blive solgt til Boizel Chanoine Champagne. Kæmpen blev købt af dværgen.

For os andre, der lever af at sælge druer, er så høj en pris som muligt selvfølgelig optimalt. Men balancen er hårfin. Bliver prisen for høj, vælter hele læsset... for alle.


Man skal ikke lade sig snyde af den lokale folklore (her fra Givry les Loisy i Côte des Blancs). Champagne er i dag en gennemreguleret og professionnel industri.

Gennemreguleret økonomi
Som dansker er det overraskende at finde ud af, hvor gennemreguleret den franske vinbranche i virkeligheden er.

I Champagne er der regler for alt. Som for eksempel:

Afstanden mellem planterne

Graden af mekanisering - hvornår må man bruge traktor?

Hvem må købe druer? Til hvilken pris? Hvor mange?

Nogle af reglerne er helt faste, og en del af hele AOC-systemet (appellation d'Origine Controlée). Med andre ord: Vil man have lov at skrive champagne på sin flaske, må man minutiøst overholde denne vinens lov. Andre bliver fastsat fra år til år i et samarbejde mellem CIVC (Comité Interprofessionnel de la Champagne) og INAO (det kontor under det franske landbrugsministerium, der bestyrer AOC-reglerne: Institut National des Appellations d'Origine). Det gælder for eksempel ens druekvote - altså hvor mange kilo druer man må vinificere per hektar - og akkorderne for de forskellige typer jobs i vinen.

Systemet får ord som monopol, manglende konkurrence og statsstyring à la Sovjet til at flashe i dybrødt gennem de fleste danske sind, jeg har diskuteret disse ting med. Også mit eget, i hvert fald i begyndelsen. Efter at have læst lidt mere lokal historie kan jeg i dag bedre se fidusen i - i hvert fald her i Champagne - at have et system, hvor der er nogenlunde ro på både afsender og modtagersiden. Systemet sikrer, at der er druer til dem, der har brug for at købe flere, og aftagere til bønder, der har brug for at komme af med deres høst.

Druerne her fra Champagne er verdens dyreste, og det er de blandt andet, fordi graden af mekanisering er meget lav. Når man køber en flaske champagne, betaler man med andre ord for en masse manuelt arbejde. Sådan er det lovbestemt, og det er en af hemmelighederne bag champagners generelt høje kvalitet. Det betyder også, at vinbønderne i virkeligheden kun kan få deres arbejde betalt, hvis de kan sælge deres druer til at lave champagne.


Man kan ikke komme ind fra gaden med en palle druer.

Spisedruer billigt til salg
Den høje druepris kan inspirere entreprenante personer. For et par år siden fik en driftig sjæl da også en tilsyneladende lys idé. Han slog et slag forbi en gros markedet i Paris og købte en ordentlig røvfuld spisedruer. Så kørte han en tur forbi vores kooperativ for at lave årets handel.

Hvad han imidlertid ikke var klar over er, at spisedruer og champagnedruer ikke har ret meget med hinanden at gøre. Det er ikke samme druetype og selvfølgelig heller ikke samme pris. Desuden kan man ikke bare komme forbi og aflevere et ton druer fra gaden. Der er massive mængder af papirarbejde, der følger både før, under og efter høsten. Det franske bureaukrati skal trods alt næres.

Om staklen valgte at spise sig igennem sit kup, melder denne historie ikke noget om.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Hjemmearbejde i det fri

Chablis-beskæring med to charpentes under høj februar-sol

Jeg har tilbragt endnu en søndag formiddag i svigermors Chablis-beskårne Chardonnay-druer. Det går stadig langsomt, men jeg kan mærke, at jo flere planter, jeg arbejder med, jo mere metodisk går jeg også frem. Og en firkantet fremgangsmåde gør det i virkeligheden lettere ikke bare at beskære efter bogen men faktisk også at tage stilling til alle undtagelserne. Som er de fleste og det sværeste. Udover tempoet.

For mig selv gentager jeg konstant de korrekte betegnelser for de dele af planten, jeg er i færd med at bearbejde. Det hjælper mig til at lære navnene så godt, at jeg forhåbentlig til sidst slet ikke behøver at tænke over, hvad jeg siger.

Rachet, lancement
Først rachet'en, den lille stump med dens to yeux francs - det vil sige knopper - dette er plantens fornyelse, når de skud, der til foråret formentlig vil udvikle sig af de to knopper, til næste beskæring vil blive forfremment til lancement.

Det betyder også, at dette års lancement skal skæres på det bedste af de to skud fra sidste beskærings rachet. Knopperne herfra vil skyde i den nye vækstsæson og sætte frugt. Lancement'en selv er gold. Den vil i øvrigt blive beskåret i en højde af fem knopper. Dog må man sikre sig, at den er lang nok til akkurat at stikke spidsen over den nederste række tråd, hvor den vil blive bundet fast til foråret.

Hvis ingen af knopperne på sidste års rachet har udviklet sig fornuftigt, laver jeg ingen lancement. Da der alligevel ikke kommer druer ud af at skære en lancement på en gren, der har skudt direkte fra stammen - den vil være gold og betegnes en gourmand ligesom skud på træ, der er ældre end et år - bør planten ikke bruge kraft på det rene ingenting. En fejl, jeg har begået adskillige gange i sidste weekend, men som vi nu er blevet opmærksomme på, og som jeg derfor bruger en del krudt på at undgå. En gourmand kan i øvrigt kun bruges til at lave enten en rachet med de to øjne eller indenfor Chablis- eller Vallée de la Marne-systemet en såkaldt rentrure. Den skæres også i to knoppers højde. Formålet med den er at skabe en ny charpente, hvis man er i bekneb.


Klar til det skrå snit en centimenter over anden knop.

Sidst arbejder jeg med de op til tre charpentes. Det er det gamle træ på planten, hvor kraften opholder sig. Kraften, der giver druerne de rigtige smagskvaliteter.

God kraft i les charpentes
Idéen for af de tre gamle stykker træ er, at hver af dem består af et gammelt stykke, der er forlænget af et etårigt skud - prolongement'en - som er den frugtbærende del - bois fructifére. Man må højst have fem af disse grene på sin plante - lancement'en inklusive. Det nøjagtige antal afhænger af afstanden mellem ens planter. Jo større afstand, jo flere charpentes.

Inden jeg klipper en gren af, kaster jeg derfor et blik på naboen. Hvis den er død, må min plante gerne brede sig. Ellers er det strengt forbudt at række ind over naboens grene. Hvert kommende skud skal have plads, og derfor må knopper ikke befinde sig over hinanden.

Mit job er sådan set at rydde op i grenene, således at der stadig er det nødvendige antal. Dog mindre, hvis de på nogen måde generer hinanden - det er de to fænomener, der hedder superposition og chevauchement - man kan sige, at superposition er knopper, der vil genere hinanden på samme plante, og chevauchement er knopper, hvor skud fra én plante vil genere naboen.


En charpente må lade livet efter grundig omtanke.

Jeg klipper hårdt og brutalt charpentes, når dette er tilfældet. Efterhånden tør jeg godt aflive en gren med flere år på bagen uden at spørge Alain først. Min evne til at træffe beslutninger på egen hånd er altså i vækst. Et godt tegn. Min evne til at opdage egne fejl, netop som grenen falder for saksen, er også i bedring. Jeg får det stadig helt skidt, når jeg har klippet et skud for kort, fordi jeg for eksempel er kommet til at måle mod en forkert række tråd.

Barsk nyt på temposiden
Jeg trøster mig selv med, at med mit ringe tempo når jeg ikke at hærge så mange planter, at det vil få nogen som helst betydning. Der vil stadig være rigeligt med druer trods vores ret hårdhændede styring netop gennem beskæringen.

Til gengæld bringer weekenden barsk nyt på temposiden. Allerede inden kurset begyndte, har jeg nok anet, at tempo kunne gå hen og få betydning. Diplomet er trods alt et stykke papir, man hyrer akkordarbejdere efter. En kusine bekræfter lørdag, at le grand jury ganske rigtigt ikke er ligeglade. Tre mand skrap dumpede hende for år tilbage, fordi hun var for langsom. Den tygger jeg lidt på resten af lørdagen. Jeg kan ikke få mig selv til at bore i, hvor flittig hun var til at øve sig i fritiden.

Om søndagen kan jeg konstatere, at det ikke kan lade sig gøre at klippe hurtigere, end at tankerne stadig har tid til at være med. Men det er muligt, at de - tankerne - som disse uger skrider frem, kan lære at rubbe sig lidt, så fingrene også kan få farten op.

Svigermor - jeg tror faktisk, hun har lidt ondt af sin svigerdatter - foreslår at snakke med sine bekendte, der sidder i en af disse onde, skrappe grands jurys. Vi afslår... foreløbig tror jeg stadig på, at det kan lade sig gøre at arbejde sig i mål.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Anden etape mod le concours

Skovens træer er dækket med rimfrost, en tæt spøgelseståge hænger nogle meter over vores hoveder dagen lang, og temperaturerne når aldrig op over frysepunktet. Det er derfor for koldt til at gå i skolevinen for at beskære, og vi tilbringer derfor anden omgang af beskæringskurset på skolebænken.

Vi gennemgår den teoretiske del af cordon de royat, der er navnet på den anden metode, der er godkendt til vinstokke i alle klasser (Den anden er chablis-metoden.) Det er ikke et system, vi personligt længere anvender. Alain har forlængst ombeskåret sine Pinot Meunier, der er autres cru fra netop cordon til den mere simple og derfor hurtigere vallée de la Marne, som er tilladt for netop Meunier-druer med autres cru.


Chablis-beskæring.


Cordon de Royat-beskæring.


Vallée de la Marne med et sideskud for meget.

Vi bruger en hel del tid på at besvare skriftlige spørgsmål enkeltvis på samme måde som det kommer til at foregå til den endelige prøve. Spørgsmål à la:

Indenfor hvilke beskæringssystemer er det tilladt at lave en rentrure?

Hvad finder man ved foden af en plante beskåret efter Cordon de Royat-systemet? Hvor mange knopper?

Hvad er den højest tilladte mængde knopper på en prolongement på en Pinot Noir-plante beskåret efter Chablis-systemet.

I virkeligheden minder det en hel del om en teoriprøve, når man er ved at tage kørekort. En hel masse teoretiske spørgsmål, som er stillet i en bestemt ånd, som man må kende til sammen med teorien selvfølgelig for at kunne svare korrekt.

Jeg blev lige så glad, da jeg fik disse skriftlige spørgsmål. Ikke fordi de er lette. Men fordi det skulle være muligt at nå at lære. Straks værre blev det, da Stéphanie, vores lærer, bagefter delte det skema ud, som le grand jury vil give point og eliminere deltagere efter på Store Eksamensdag.

Den praktiske prøve
Punkt for punkt, point for point, lister den de krævede færdigheder op samt fejl, der sender én direkte ud i kulden. Ekspres ud af eksamen.

Vi vil blive bedømmt på vores forståelse for selve beskæringen, vores omhyggelighed under beskæringen, vores håndtering af beskærersaksen, vores hurtighed og endelig vores opbinding.

Hvis man undlader at lave en rachet

Hvis man laver sin rachet på et skud, der sidder over lancement'en. Dette er i tilfælde af, at man er nødt til at lave de to, der tilsammen udgør plantens nødvendige foryngelse, på sidste års rachet.

Hvis man har mere end fire charpentes.

Hvis man laver superposition.

Hvis man laver chevauchement.

Hvis man anvender beskærersaksen helt forkert.

Hvis man er for langsom.

Hvis man ikke har opnået mindst halvdelen af det mulige pointtal.

Ordblind eller dårlig saksehånd
En ældre fyr på holdet kan tilsyneladende hverken læse eller skrive. Han kan til gengæld sagtens være en rigtig god vinarbejder. Men da han åbenbart skal have et stykke papir, må han kæmpe sig igennem.

Det er rart at se vores lærer hjælpe ham uden at gøre noget stort nummer ud af det. Og rart at høre, at hun straks tilbød at tale den nødvendige teori ind til ham på bånd.

Ham, tror jeg, jeg vil tænke lidt på, når jeg kror mig over, at det er svært. Det kan være, han tænker tilsvarende, når han ser mine færdigheder med saksen. Det skal i så fald være ham velundt.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.