Bladfald

Næsten nøgen vin på Veuve Clicquots parceller ved Verzy.

Henover midten af november er kulden kommet til os nærmest med et slag. Vinbladene er dalet i takt hermed.

Endnu for en uges tid siden hang sidste sats af efterårssymfonien stadig gult i gult tilbage på virvaret af grene. Den sidste uges kulde med temperaturer, der sjældent har bevæget sig over fem grader, har fået de fleste til at falde. Allerede med bare få dage på bagen er bladene allerede så visne, som havde de ligget mellem rækkerne i ugevis.

Begyndende beskæring
Først nu bør man begynde at beskære sin vin, hvis man absolut ikke kan vente. Den bedste beskæring siges at være i marts, men hvis man skal nå igennem mange hektar - eller kun har timerne i weekenden at gøre godt med - kan det være nødvendigt at begynde tidligt, uanset hvad der er bedst.

Alligevel er der selvfølgelig en grænse for hvor tidligt man kan begynde. Vi har set nogle stykker i gang med at beskære, allerede inden bladene var faldet. Røgsøjlerne fra les brouettes - trillebørene lavet af gamle olietønder - afslører det brændende vinkvas. Det er lige før, det har fået de små sorte hår, der måtte være tilbage, til at skifte farve til hvidt. Hvis der er noget, en vinstok ikke har godt af, allerede inden den er gået i dvale, er det at blive beskåret på dette tidlige tidspunkt.

Problemet er, at det sår, som beskæringen uværgerligt tilføjer planten, vil hele dårligt så sent på året. Det vil efterlade vinstokken stort set forsvarsløs mod vinterens frost.


Bladene ligger på jorden.

At forbeskære eller ej
Normen hedder 180 timers arbejde for at beskære vores 2/3 hektar, så det er en fritidsbeskæftigelse, man er nødt til at programsætte det meste af vinteren, for at nå igennem. Det er forklaringen på, at vi kender adskillige, der vælger at forbeskære deres vinstokke, og det er noget, de gør nu.

Forbeskæring består simpelthen i, at man skærer toppen af vinstokkene af med en motorsav. Det er ikke et job for sarte sjæle. Hvor beskæringen er et nusse- og puslearbejde, hvor detaljen er konge, foregår forbeskæring i let trav gennem rækkerne, mens man saver af uden at skæve nærmere til den enkelte plantes behov. Det har man så til gengæld mere tid til under selve beskæringen, fordi en del af arbejdet allerede er gjort.

Vi forbeskærer ikke, ifølge Alains teori er det bedre for plantens sundhed at lade være. Man kommer alt for let til at skære for meget af de forkerte steder, for eksempel for mange sovende knopper på en gren, hvis fulde potentiale man ønsker at udnytte, mener han.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Doktor vin

Vi brænder inficeret kvas på stedet for at undgå yderligere spredning af smitten.

Som mange andre vinbønder er vi også plaget af sygdom i vinen.

Dette efterår skal vi fjerne cirka 200 inficerede planter, hvilket er noget mere end sidste år. Det er også så mange flere, at vi bliver nødt til at genplante i foråret. Normalt beplanter man en parcel på samme tid. Når der er syge planter, undlader man altså at sætte nye, førend alle rækker skal skiftes ud, hvis det er muligt.

I sidste ende er det naturligvis en afvejning, for har man fjernet en så stor mængde planter, at det kan påvirke ens kvota af druer, kan man naturligvis ikke vente. Jeg tænker ikke, at det er vores situation, men da en vinstok først tæller med i produktionen, når den er fire år gammel, er vi nødt til at være lidt på forkant.

Smitte spredes under høsten
Smittespredningen foregår manuelt. Hvert år under vinhøsten, når mange mennesker arbejder hurtigt, spreder de smitten, når de rører først ved syge planter og dernæst ved raske. I praksis er spredning uundgåeligt. Det eneste man kan gøre er at fjerne de syge planter.

Det er blevet lidt mere vigtigt for os i år, i og med vi i år har flere syge planter, end vi havde sidste år. Det hænger formentlig sammen med, at vi for to år siden - første år med ny baby - aldrig nåede ud at fjerne de syge planter, hvilket selvfølgelig var noget skidt under den efterfølgende høst.


Ørnenæbbet.

Også sidste år fjernede vi de syge planter, og da vi har gjort det igen i år, håber vi at have fået inddæmmet problemet. Det ved vi først til næste år.

Vores situation er i øvrigt ikke usædvanlig, oplyser den fyr, der kører traktor for os. Han udfører samme type arbejde for en del andre vinbønder, og her svarer sygdomsbilledet til vores. Vi har da også i bil passeret mange parceller forskellige steder især i i Côte de Blancs, der har en forekomst af syge planter, der er sørgeligt velkendt.

To tempi
De syge planter fjernes i to tempi.

Det første klarer vi sammen denne weekend. Alain klipper alle grenene af og så meget af roden, som han kan komme til med sit ørnenæb, og jeg bærer alt det afklippede ned til vejen, hvor det vil blive brændt af som dagens sidste gerning.

Senere på vinteren skal også roden eller i hvert fald så meget af den som muligt op, og der er trækkraften fra en traktor nødvendig for at nå nogen vegne overhovedet. En vin har meterdybe rødder, og kunsten er selvfølgelig at fjerne så meget som muligt af rodnettet.


En stub er alt, hvad der er tilbage af en syg vinstok efter weekendens grundige gennemgang. Alain og en hjælper må bruge traktor for at få resten væk engang senere på året.

Koldere luft er kommet til os. Men vejret er stadig ikke koldt nok til at have fået stæreflokkene til at fortrække.

Vi hører den flaksende lyd af tusinder af vingepar, idet en kæmpestor flok skifter parcel en 20-30 meter over hovederne på os. Man skal ikke stå under flokken, siger de lokale, når snakken drejer ind på trækfugle. Men det er svært at nå udenfor rækkevidde i tide, da de store flokke immervæk dækker et betragteligt antal kvadratmeter. Så Alain må glæde sig over, at den fugl, der befinder sig direkte over ham på afleveringstidspunktet kun har småt at besørge.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Champagne hører julen til

Langt de fleste flasker boblevand ryger over disken i årets sidste måneder. Det gælder champagne og formentlig også de andre mousserende vine. Og selvom franskmændene drikker seks ud af 10 flasker af den totale mængde champagne, så er tendensen også her, at det især er ved jule- og nytårstid, at propperne får lov at springe.

Det giver travlhed på områdets kontorer. Ikke mindst de mindste, selvstændige vinbønder skal hente en meget stor del af årets salg hjem i de sidste par måneder. Helt op over 50 procent af et års samlede salg finder sted i november og december for de smås vedkommende.

Champagnepigerne, en lille gruppe selvstændige vinfolk, som jeg har terpet engelske vintermer med i løbet af efteråret, bekræfter da også, at de har susende travlt med at ekspedere højtidsordrer. Både til individuelle kunder og til supermarkeder.

De oplyser i øvrigt ogsaa om svar på min yderst uformelle forespørgsel, at salget af roséchampagne og af halve flasker er på vej op, hvilket vi formentlig vil have liggende i baghovedet, når vi fremover sender bestillingsmails afsted.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Sidste tur med saksen

Fuldmodne Pinot Meunier, og der er nok af dem.

Oktobers milde sol har gjort druerne godt. Hvad der endnu var grønt og helt uspiseligt under vinhøsten for halvanden måned siden, har her i begyndelsen af november fået en såre behagelig balance mellem syre og sukker.

Også farven er flot. Mange af vores Pinot Meunier-klaser er helt ovre i det sorte. En farve, som de sjældent når at antage andet end pletvis til den første og egentligt vinhøst. Disse sene klaser er til gengæld meget mindre, både hvad angår antal af bær og bærrenes størrelse. Dette er ren overskudshøst, og kun for sjov.

Smukke ubrugelige druer
I år lød kvoten af druer på 13.000 kilo per hektar, og det havde vi ingen problemer med at levere. Hvad der er modnet siden vinhøsten i slutningen af september er derfor uden for nummer.

Det kan være helt hjerteskærende, at disse smukke og fine druer bare skal blive siddende, til de rådner op. Endnu værre er det, når man under høsten klipper store og flotte drueklaser ned for at smide dem i rækkerne til samme skæbne. Det er ikke desto mindre, hvad der sker med overskudsproduktion.


Anden omgang vindruer er sorte og søde.

To gange vinhøst i 2003
Undtagen i de helt særlige år, hvor der ikke er høstet druer nok i første omgang. I praksis er det kun aktuelt, når frosten har svedet de unge knopper, eller vinstokkene har været plaget af sygdom i helt usædvanligt omfang.

Vi skal dog ikke længere tilbage end 2003 for at finde et år, hvor det var nødvendigt at høste de sent modnede druer.

Sådan en sen høst hyrer man ikke drueplukkere til. Der er typisk så meget mindre at plukke, at familien selv plus venner og venners venner klarer det på en weekend.

Al klage måtte forstumme
Netop i 2003 var der i månederne efter nytår masser af brok over de blokerede lagre. Vinbønder er også bønder, og de beklagede sig over beslutningen om at gemme en vis del af årets høst som blokeret reserve (af høsten 2005 udgør denne reserve 1500 kilo per hektar). For hvordan skulle de nogensinde få deres penge hevet hjem? Som bekendt koster lagre penge, og det gør blokerede reserver også, først og fremmest selvfølgelig i form af plads og tanke eller fade.

Da en udbredt forårsfrost i løbet af en nat ødelagde 40-50 procent af årets druepotentiale i Champagne, forstummede den snak totalt formentlig ud i al fremtid.

Reservene betød nemlig, at de sammenlagt med resultatet af de to vinhøster udgjorde næsten den samme mængde druer som i et normalt år. Uden reserver ville man altså ikke have kunnet producere nær så mange flasker champagne, som kunderne normalt efterspørger.


Sidste tur med saksen i Loisy-en-Brie.

Fuglen og den fattige
I år har vi ingen problemer haft med at levere kvoten, så når vi alligevel er i vinen i andet ærinder klipper jeg et par kilo eller to af til kage eller til en af de talrige opskrifter, der er à la vigneronne. Det betyder nemlig, at en ofte anselig mængde vindruer indgår i retten.

Tidligere tiders fattige vinbønder i Champagne satte alt, hvad de kunne finde af spiseligt i deres marker, til livs, herunder selvfølgelig overskydende vindruer, der er populære både i salater, kager og hovedretter. Personligt synes jeg, at vores små og velsmagende druer med små kerner og letspiselig skal er gode i en clafoutis, en kage, hvis hovedingrediens er æg og masser af frugt.

"Fuglen og den fattige" skal også have deres. Stæreflokkene dykker stadig over vinmarkerne overalt i området. Fattige har jeg ikke set i vinmarkerne, men der går folk og samler restkartofler på de marker, der er blevet maskinhøstet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.