Champagne åben teltlejr

Sigøjnerlejr udenfor Chigny-les-Roses i Montagne de Reims.

Vinhøstens mange og spredte teltlejre er atter dukket op i Champagne. Overalt uden for landsbyerne, hvor der er en plet uden vin, har sigøjnergrupper parkeret deres campingvogne og sat telte og hængt tørresnorre op. De er rejst hertil for at høste druer, og nu venter de på job.

Det begynder i Côte des Blancs i morgen, mandag den 12. september. Mens vi i dag sad og slog mave efter en familiefrokost, kunne vi gennem regnstribede stuevinduer følge en af karavanerne ned gennem hovedgaden. De er akkurat tålt under vinhøsten.

Midlertidigt jobmarked
Nogle af sigøjnergrupperne ved allerede, hvor de kan slå pløkkerne i. Det er dem, der har en aftale med en vinbonde fra sidste år. En aftale, som de holder.

Andre dukker bare op. I løbet af mandag vil de spørge sig for, indtil de finder beskæftigelse hos en af de vinbønder, der er blevet brændt af, eller venter til sidste øjeblik med at finde folk. Det er dem, man møder på landevejen, når hele karavanen må flytte for at prøve lykken et andet sted. Når de så får hyre, er arbejdsgiveren forpligtet til at anvise dem en plads, hvor de har adgang til vand, elektricitet og toiletter.

Lokalavisen l'Union fungerer som træfpunkt for andre. På de særlige sider, der vedrører le vendange, lister avisen mødesteder og telefonnumre, hvor dem, der søger job, kan finde sammen med dem, der mangler folk. I avisen kan man også tjekke taksterne for de forskellige funktioner, der skal besættes. Her står forklaringen på, at ikke mange lokale længere gider vinen. Timelønnen er for dårlig.

Timeløn eller kiloløn
Som drueplukker ansat på timeløn rangerer jeg lavest af alt. De ømme muskler, som jeg regner med at have arbejdet mig til om senest en unge, modregnes med i alt 8,08 euro i timen (cirka 60 danske kroner). Min svoger, som sammen med en makker tømmer 50 kilos druekasser ned i pressen, går for 9,12 euro i timen plus en ikke fastsat bonus. Han når op på at svinge en del kasser i løbet af sin 12-13 timers arbejdsdag, da hver marc - presning - består af op til 8.000 kg druer. Min mand, der leder, fordeler og overvåger, at bærrenes kvalitet er i orden, og at der ikke kommer blade med blandt klaserne topper med 10,23 euro, og så er han endda helt sikkert den, der får mindst ondt i apparatet. Sådan er det. Der er normalt flere penge i det store forkromede overblik end i detalje og hurtighed, og det gælder ikke kun vinhøst.

Da jeg er på den ordning, der omfatter kost og logi, bliver der hver dag fratrukket min løn op til 14,54 euro per dag. Med en otte timers arbejdsdag bliver der ikke engang 400 kroner tilbage for skat per dag , så man spinder ikke ligefrem guld i løbet af denne uge. Men madordningen er god: Fra tidlig morgen til det sidste stykke kage lige før sengetid og champagne til måltiderne.

Den anden aflønningsform er en enhedspris per kilo. Folk, der arbejder efter denne ordning, klarer selv kost og indkvartering. Sigøjnerfamilierne er som oftest ansat på denne måde. Ikke mindst i år, hvor druerne er meget store, er denne facon a la tâche interessant. Det er simpelthen lettere at plukke en masse kilo hurtigt.

Om en vinbonde vælger den ene eller den anden form, er nogen gange mere et spørgsmål om nødvendighed end reelt valg. Kan man ikke overholde de mindstekrav, som myndighederne har fastsat for de ansattes bekvemmeligheder - som f.eks. at der skal være et bestemt antal bade for et bestemt antal personer - kan det være aktuelt at lade vinplukkerne selv indlogere sig. At det så ikke nødvendigvis betyder adgang til bad overhovedet, er lige meget, for det kan så henregnes under eget ønske og ikke en arbejdsgivers manglende udstyr.


Vores vinplukkere er mest familie og gamle kontakter.

En hær af sæsonarbejdere
Kilopris eller timeløn: Et et sikkert. Druehøsten i Champagne er begyndt i de første landsbyer. Der er nu en god måned at bjerge årets udbytte i.

Det er et arbejde, der udføres af omkring 120.000 sæsonarbejdere. Heraf er nogle sigøjnere, andre østeuropæere og atter bosiddende i Frankrig. Af dem vil nogle være lokale, andre fra andre områder og den sidste gruppe udenlandske studerende. Blandt den sidste gruppe har ikke mindst kineserne tidligere vist interesse for lavstatusjob i samme klasse som vinplukningen. Men om der rent faktisk er nogle af dem i rækkerne, ved jeg ikke.

Mange franskmænd er nu pinligt bevidst om, at man ikke ansætter kinesere til at udføre arbejde, man ikke ønsker kopieret i Kina på et senere tidspunkt. Men det kan jo være et spørgsmål om pest eller kolera. I takt med sigøjnernes ankomst, siger man til gengæld, at antallet af tyverier stiger.

Tilskoddet tobaksmutter
Det ved jeg ikke noget om. Men jeg konstaterer, at den lokale tobaksmutter har taget konsekvensen af høsttiden trods muligheden for øget indtjening. I disse dage sælger hun simpelthen kun cigaretter fra sit helt tilskoddede hus, og kun til dem hun kender. Så jeg, der på det tidspunkt, jeg løb tør, ikke havde hørt om denne praksis, har måttet hente forsyninger i vores nabolandsby.

Og nogen skal jo plukke druerne, Champagnes grønne og blå guld, og så har sigøjnerne da den mulighed for at tjene lidt. Alternativt kunne vinbønderne hæve lønnen til et punkt, hvor de lokale vil begynde at interessere sig for vinens mere fysiske aspekter.

Efter antallet af teltlejre og mængden af affald i grøftekanterne at dømme, er der foreløbig ingen grund til noget så drastisk. Så alle må jo være nogenlunde glade nok for, hvad de har...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.