Vinhøsten er i gang. Château de Boursault i baggrunden er den eneste slotsaftapning i Champagne. Det ligger ved Cramant i Côte des Blancs.
Så er det lige før, at den årlige vinhøst løber af stablen. De første landsbyer i Côte des Blancs begynder på mandag (12. september), og her i Montagne de Reims lyder startskuddet fra den 15. september. Vi, der med både tidligt modne, grønne Chardonnay-druer og de lidt senere, blå Pinot Meunier-druer skal tilgodese forskellige stadier, begynder på en utraditionel lørdag (17. september).
Det betyder, at de ellers ret søvnige vinlandsbyer i området begynder at vågne op til den eneste uge om året med virkelig tryk på. Forberedelserne er i gang overalt.
Den årlige rengøring
Vores ene nabo har de sidste par dage været travlt beskæftiget med at gøre den anden nabos høsthus, le vendangeoir, klart til at huse de folk, der skal plukke druer, slæbe og køre dem til pressen. Og mon ikke også tante Monique og Annie er i fuld sving med kost og spand i Soulières.
En lastbil leverede forsyninger i form af mad og drikke i formiddags, og her for en times tid siden kiggede grøntsagsmanden fra Bretagne forbi med sine fine kartofler, som jeg fik et par poser med af.
Gammeldags høst betyder liv og glade dage på gårdene. Indbyggertallet mangedobles, fordi et antal vinplukkere flytter ind under høsten. En del af deres løn er kost og logi, og indkøb og madlavning således pludselig et ganske omfattende stykke arbejde, der dog lettes noget, hvis man har logistikken i orden. Altså f.eks. får sine Charlotte-kartofler leveret i 25 kilos sække til døren i stedet for selv at slæbe dem og bilen hjem fra Carrefour eller Leclerc.
Planlægning og logistik
I Soulières sidder også vores chefkok Annie og studerer sit gamle kladdehæfte med æselører. Egentlig er det svigerinde Martines idé at føre lidt regnskab med gode høstopskrifter og ikke mindst de nødvendige proportioner. I dag har hæftet udviklet sig til lidt af en guldgrube af oplysninger om vinhøst gennem 20 år set fra køkkenregionerne.
Maroilles-ost er sammen med grøn salat typisk til vinhøst.
Den, der har prøvet at lave mad til mange mennesker, ved, at man ikke skal beregne helt samme mængde mad til mange mennesker som til familien på fire. På den anden side skal man under vinhøsten holde fysisk hårdt arbejdende maver i godt humør, både hvad mængde og variation angår.
God planlægning og velfungerende logistik kan derfor næppe overdrives. Så grøntsagsmanden fra Bretagne er hjerteligt velkommen, og fryserne er tømt så godt det lader sig gøre for at gøre klar til leverancerne fra supermarked eller en gros. Hos os er alting hjemmegjort, men der er andre vinbønder, der enten får et catering-firma til at levere maden, eller nøjes med at ansætte folk, der kan klare deres forplejning selv.
Det rejsende folk
I år har vi dels vinplukkere, rekrutteret fra Normandiet, dels lokale folk, der enten allerede arbejder indenfor landbruget eller blot er interesserede i at høste vin.
Andre hyrer hold, der klarer alting selv. Nogle kommer fra Østeuropa, andre er sigøjnere, eller som de hedder på fransk: "Det rejsende folk". Og de første må allerede være kommet til Verzy, for til formiddag ringede en ældre sigøjnerkvinde med et mørkebrunt ansigt så rynket og furet som et æble fra i fjor på for at sælge viskestykker.
"N'ai pas peur", sagde hun, straks jeg åbnede porten. Om jeg så forskrækket ud, eller det er hendes faste besværgelse af sådan nogle som mig, ved jeg ikke. Jeg købte heller ingen af hendes grimme og billigt udseende viskestykker men fortrød det straks. Jeg misunder ikke sigøjnerne deres omflakkende, marginale liv. Frihed eller hvad man ellers kan finde på af forskønnende omkrivninger.
Chardonnay i aftensol, Verzy den 3. september.
Stram styring
Med fødevarerne og indkvarteringen på plads og vinplukkerne på vej, skal druerne blot modne helt, og det endelige kvantum fastsættes.
På et stort møde i Épernay i slutningen af sidste uge foreslog vinbønder at plukke i alt 13.000 kilo per hektar, heraf en lille del - 1.600 kilo - til blokerede reserver. Det er nu op til myndighederne at afgøre det endelige tal.
Det er et organ under det franske landbrugsministerium, der bestemmer, hvor mange druer, der må vinificeres, og ikke den enkelte vinbonde. En praksis, som nok kan give trækninger i danskeres konkurrencegener og måske ligefrem få dem til at spørge sig selv og andre, om denne stramme styring mon er forklaringen på, at champagne er så dyr.
Og der er selvfølgelig ingen tvivl om, at begrænsningen er med til at holde udbuddet nede, hvilket i hvert fald indirekte også påvirker priserne. Til gengæld er den også med til at bevare den høje kvalitet, der kendetegner det færdige produkt. Sommerens udtynding i klaserne - den såkaldte grønne høst - øger kvaliteten af de tilbageværende druer. Lyder i hvert fald teorien.
Fra markerne lyder de seneste meldinger:
Der er næsten kun tilbage at sige værs'go og pluk...
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment