Bart efter beskæring (til venstre), brunt før (til højre).
Min nye hobby fra passagersædet i firehjulstrækkeren er at spotte, om og hvordan vinen er beskåret. Denne weekends tynde men trods alt hvide snedække skaber en god kontrast til de lange brune rækker, som hjælper øjet på vej.
Nu er det selvfølgelig ikke den store kunst at tælle grene, når planterne står smukkeserede på deres rækker og geledder - efter beskæringen - med lige akkurat det nødvendige antal grene og knopper til den kommende vækstsæson. Det er langt mere krævende at overskue - inden beskæringen- når et virvar af sommerens meterlange grene og efterårets restoverskud af nu indtørrede druer stadig forvirrer nethinden.
Om grenene stadig stikker kaotisk frem mod alle verdenshjørner, eller de reverenter talt er skåret ned til sokkeholderne, er dog i mindre grad et spørgsmål om menneskelig energi end om simpel geografi.
Eksponering for kulde
Det er primært de lokale, meteorologiske betingelser, der afgør, hvornår vinen bliver klippet ned.
Her i Verzy - på den kolde nordside af højdedraget Montagne de Reims - har man ikke alt for travlt. På Coté de Blancs sydskråninger derimod foretrækker man at have skåret færdig med udgangen af februar/begyndelsen af marts.
Kunsten er netop at blive færdig i tide: Ikke for tidligt, vinen har godt af at hvile sig så længe som muligt. Men heller ikke for sent, for er safterne først begyndt at stige, er planten gennem de åbne sår, beskæringen tilføjer den, ekstra udsat for at blive beskadiget af den farlige forårsfrost.
Og fordi en nordskrænt er koldere end en sydvendt ditto, vil planterne normalt vågne senere op til dåd her i Verzy end i Côte des Blancs.
Den vandrette gamle gren hedder cordon'en.
Forskellige metoder
På vores jævnlige weekendture mellem Verzy, hvor vi bor, og Soulieres, hvor vi arbejder, ser vi mindst tre af fire mulige beskæringsmetoder.
Den sidste autoriserede form for beskæring hedder Guyot - den minder om Vallée de la Marne og bruges især i områder med stor risiko for frost. Den er tilladt for alle tre druetyper, dog kun for de lavest klassificerede. I Frankrig kommer man ikke ud for meget, der ikke er regelsat, og da slet ikke vin!
Regler for alt
Systemet er opbygget af politikere og vinfolk gennem de sidste godt hundrede år. Det drejer sig om et sindrigt system af autorisationer og appellationer. Af regler for hvilke druer, man må dyrke hvor, og regler for, hvor mange penge man får per ton druer, regler for antallet af planter per hektar og så videre og så videre.
Jo lavere klassificering af druerne, jo enklere beskæring er tilladt.
Højeste klassificering - grand cru - betyder flere penge per ton druer og ofte også et dyrere, omend ikke nødvendigvis bedre, slutprodukt.
Vores snepudrede rækker er unge. Rent faktisk yngre end systemet selv, og er derfor slet ikke omfattet.
Arbejde forude
Rækkerne har ikke undergået den helt store forandring siden sidste weekend. Det ser Alain straks, selvom vi stadig befinder os på landevejen godt 100 meter længere nede end vinen.
Beskåret vin står velordnet, og der er godt udsyn mellem rækkerne. Ubeskåret vin derimod består af et brunt virvar af grene, der giver et mere tæt og uigennemtrængeligt indtryk.
Den mand fra Vertus, der de sidste par år har hjulpet os med beskæringen, har haft ondt i ryggen hele januar, så hans indsats er begrænset. Og det er vores egen sådan set også med Alain på arbejde til hverdag og mig under oplæring.
Der er stadig godt 80 timers arbejde tilbage, vurderer Alain, der nu godt vil have tempoet lidt op i februar. Vores vin gror på sydvendte skråninger, så de skal helst være klippet ned, inden vi kommer alt for langt ind i marts.
På grænsen af det kloge
Selvom det er vigtigt at blive færdig i tide, er der grænser for hvor koldt vejr, man kan arbejde i. De seneste dages temperaturer et par streger under frysepunktet ligger lige på grænsen af, hvad der er klogt.
Et sideskud for meget men ellers en klassisk Vallée de la Marne.
Selvom planten stadig er i tungeste vinterdvale, kan alt for koldt vejr frostskade vinstokken, ikke mindst hvis den er nybeskåret. Risikoen er størst i et døgns tid eller to, indtil klippefladerne er helet. Ellers bliver vinstokken typisk først rigtig sårbar overfor frostskader, når safterne begynder at stige i begyndelsen af marts. For det er samtidig signal til de sovende knopper om at vågne. Fryser knopperne slemt nok, dør de simpelthen, og det betyder ingen druer.
Derfor begynder profferne allerede ved udsigten til nætter med tre graders frost eller mere at tage deres forholdsregler. En mulighed er at stå op ved 2-3-4-tiden om natten - inden den hårdeste frost - for at anbringe små bål i vinrækkerne i et forsøg på at undgå skader. Man har også - i hvert fald tidligere - haft systemer til at spraye vand på vinen. Idéen er at vand fryser før plantesaften, og at islaget så kan beskytte planten. Systemer eller ej... I 2003 ramte nattefrost så sent som i april måned de spæde knopper, hvilket ødelagde omkring en tredjedel af det års høstpotentiale.
Jeg mærker klare fremskridt. Har rimeligt styr på den gamle gren nu. Skal den overleve næste sæson med eller have dødsklippet til fordel for en yngre model? Er den gamle grens yderste skud godt nok, stærkt nok til at give de nødvendige kilo druer? Har det knopper nok? Alle sideskuddene og bundskuddene klipper jeg nu resolut og stort set stilsikkert af så tæt ved stammen som muligt. Ingen uautoriserede knopper får så meget som en chance for at udvikle sideskud og ekstra druer denne sæson, står det til mig og min saks.
Så kommer vi til den nye gren, der helst skal sidde på den gaffelgren, der er forberedt ved sidste års beskæring. Men grenene har ikke altid udviklet sig godt og stærkt nok, og hvis ikke er det bedre at finde en anden og stærkere gren. Jeg kan stort set finde en sådan gren nu uden at sidde tilbage med en død gren eller en gren, der knækker, når jeg forsøger at bøje den. Men jeg har stadig svært ved at finde ud af, præcis hvor den skal have sit skrå klip: En knop over nederste række tråd eller helt hen til, hvor den gamle gren slutter.
Stræber mod diplom
De to grene vil om et par måneder bliver bundet op til trådsystemet, men allerede under beskæringen bøjer man dem prøvende, mens man forestiller sig, hvordan de skal sidde i forhold til hinanden. Og den unge gren bliver kortet af i henhold til dette, så det er vigtigt at man kan finde ud af at se det for sig. Det kan jeg ikke.
Men det hjælper garanteret, når jeg selv får lejlighed til med ti tommelfingre, plasticklemmer og en rulle bast at binde vinen op til den nye sæson. Foreløbig skal jeg lære at beskære, og jeg tror nu bestemt på, at jeg nok skal får styr på det. I mine mere opstemte øjeblikke leger jeg med tanken om at få diplom på mine nye færdigheder. Et 70 timers praktisk og teoretisk kursus på - mine damer og herrer - den professionelle vinskole i Avize, og det foregår på fransk!
Derfor er min klare målsætning at lære så meget som muligt i løbet af denne beskæringssæson, inklusive med et halvt øje at spotte Vallée de la Marne eller Chablis.
En af Verzys absolutte veteraner
Til toppen
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment