21 December, 2012

I champagnens tjeneste

 
Posted by Picasa
Den senere tid har jeg skrevet en del om vores nyeste cuvée, Noirs & Blancs, som befinder sig på et nydelsesmæssigt rigtig godt tidspunkt af sin livskurve.

Du behøver ikke tage mit ord for det. Prøv gerne selv. Du kan få fat i den og flere af dens venner hos vores nye forhandler i Danmark.

 
Posted by Picasa
Som navnet antyder deler vi og Selskabet en abnormt stor interesse for vin med bobler fra det nordøstlige hjørne af Frankrig. Champagne med andre ord.

En vin, som Alains og alle de andres forfædre fik mellem hænderne fra anden halvdel af 1600-tallet. Det var de oprindeligt ikke særligt tilfredse med.

Bobler gav krise
I flere hundreder år havde folkene i Champagne været vant til at sælge stille vin. Den solgte de godt, blandt andet fordi den var let at transportere ad områdets floder til Paris og udlandet.

Vinen fra Champagne blev også drukket ved hoffet, men det stoppede, da den begyndte at ankomme med lette bobler. Det brød Solkongen sig ikke om, vinens anseelse faldt, og krisen bed i Champagne.

Koldt vejr og andengæring
I et vist kloster i Hautvillers ansatte abbeden ny kældermester, der skulle få has på boblerne. Han hed Dom Perignon, og han skal have gjort, hvad han kunne. Det vil sige ikke ret meget.

Andengæringen var en direkte følge af koldere vejr. Koldere vintertemperaturer standsede den 1. gæring, før den egentlig var færdig. Når foråret kom, tog gærcellerne fat, hvor de slap i efteråret, og det gav altså bobler i vinen, som man dårligt kunne komme til livs.

If you can't beat them, join them.

Fra fejl til mode
Langt smartere var det i stedet at gøre det nye fejlslagne produkt moderne. Det krævede adgang til de toneangivende saloner i Paris, og det blev muligt, da Solkongen døde først i 1700-tallet.

Lige siden har champagnens andet navn været succes. Men aldrig af den søvnige type.

Siden champagnen fik sit navn for cirka 300 år siden har vinbønder, vinmagere, imagefolk og embedsmænd arbejdet for at gøre vinen bedre og brandet stærkere.

Vi fortsætter på vores måde ligesom striber af kolleger. I champagnens fortsatte tjeneste.

No comments: