16 June, 2005

Vinturisme a la champenoise


Udsigt over Veuve Clicquot Ponsardins terroir i Verzy.

Vi taler jævnligt om, at vi vil udvikle en form for vinturisme, og vi kunne forleden konstatere, at Champagnes store dame er kommet os i forkøbet.

Det føler vi nu ikke som nogen skam, for ingen kan med rimelighed forvente at spise kirsebær med de store, endnu inden de er rigtigt i gang. Og idéen fejler ikke noget.

Havens dag i Verzy
For et par weekender siden var det "havens dag" i Frankrig. Det er en weekend, hvor offentligheden får adgang til ellers normalt lukkede parker. Og netop enkens arvtagere havde altså besluttet at åbne le manoir her i Verzy.


Forhaven var pyntet i enkens orange farver.

Verzys slot har nu mere tilfælles med en stor villa. Tager man imidlertid i betragtning, at den store - man kunne ligefrem sige unyttige - park beslaglægger et ukendt antal hektar i et Grand Cru område, hvor jorden i hvert fald ikke går til under en million euro per hektar, giver den fornemme betegnelse straks mere mening.

Haven bugner af smukke roser, velklippede buksbomhække, en lille dam, et kinesisk drivhus og høje, gamle træer. Vi var dog mere interesserede i parcellerne på den anden side af den åbne port.

Her fandt vi et af enkens store terroirs. Druerne fra Verzy er Grand Cru - altså højeste kvalitet - og de bliver da også brugt i de årgangschampagner, der bærer betegnelsen La Grande Dame.


Stenen udfor vinrækkerne angiver produktet.

Nærkontakt med stort terroir
Vi kunne konstatere, at trådhegnene, der holde Pinot Noir-planterne oppe, er lidt mere avancerede end dem, der normalt er i brug. Således kan den dobbelttråd, som man hæver i løbet af juni måned, anbringes i tre indstillinger mod normalt to.

Når det færdige produkt har højere værdi, kan man selvfølgelig også bruge flere arbejdstimer på det. Såsom en ekstra spadseretur gennem rækkerne for at hæve trådene.

Vi studsede også over en serie navne, anbragt på fine ovale skilte i husets orange farver. Indtil det gik op for os, at det i virkeligheden er vinturisme udført på allermest elegante og elitære vis.


En finne oplevede superhøsten i 2004.

Veuve Clicquot Ponsardin indlogerer simpelthen sine prestigeforbindelser på slottet i Verzy under høsten, og de får så mulighed for at klippe et par symbolske klaser, hvorpå deres navn for tid og evighed bliver anbragt i vinen. Respekt...

Vi forstod lige pludselig også, hvorfor enken ikke lejer eller låner sin herregård ud end ikke til almindelige ansatte.

Man kan i øvrigt finde en masse interessante oplysninger om Veuve Clicquot Ponsardins forskellige champagnetyper, druerne og vejr- og dyrkningsmæssige forhold i de enkelte år, hvis man orker at klikke sig ned gennem hierarkierne på stedets website.


Der er gjort klar til enkens eliteplukker i år.

Nu gør vi os selvfølgelig ingen illusioner om, at vi nogensinde kommer til at kombinere slotsophold med vinhøst med forgyldt saks. Men idéen er god.

Læg dertil, at Champagne ligger bare halvanden times kørsel fra Paris, er kendt af alle og prestigefyldt som få. Oven i købet er det et af få vinområder i Frankrig, hvor vinen stadig høstes i hånden. 80'erne sommerjobs i den sydfranske vin er så godt som saga blot. Maskiner er billigere, og man kan planlægge sit arbejde mere effektivt med dem, forklarede en vinbonde fra Côtes de Castillon nær Saint Emilion os for nyligt.

Gammeldags høst på vej væk
Også i Champagne ændrer tiderne sig, og stadig flere vinfolk ansætter hold af østeuropæere eller sigøjnere, der sørger for egen forplejning under høsten. Men enkelte steder - som hos os og resten af familien i Soulières - foregår la vendange altså stadig på gammeldags vis.

Det vil sige et hold plukkere bor hos os i den uges tid høsten varer og får en del af deres løn i form af kost og logi. Arbejdet er hårdt, stemningen speciel, og hele molevitten ender med et gilde og en dans.

Sådan som det var i Danmark engang, sådan som det var overalt i Frankrig engang, sådan er det altså stadig hos os i Champagne. Og det er måske en tradition, som var værd at kapitalisere på en eller anden måde.

Vin i Île-de-France
Vi er i øvrigt ikke de eneste, der sysler med tanker om turister. Sammenslutningen af vinbønder i Ile-de-France - endnu tættere på Paris - overvejer i øjeblikket, hvordan de kan tjene penge på nogle af metropolens årlige 45 millioner turister:

"Vi er langt bagud, når det gælder vinturisme", siger således Christian de la Guéronnière, der er formand for sammenslutningen Vignerons Franciliens Réunis, til decanter.com.

Nu har han taget têten, og vil distribuere kort over områdets 145 vingårde til turistbureauerne i Paris. Man kan dog også finde dem her.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

08 June, 2005

Champagnes guld i rynkecreme


Champagnes blå og grønne guld kan nu også anvendes udvortes. Et firma i Reims anvender druerne i en serie skønhedsprodukter, blandt andet rynkecreme.

Det er biologen Pascal Commenil, der har fundet på at bruge en del af de overskydende druer i luksuscremer. Han fortæller til det franske nyhedsbureau AFP, at han til hvert kilo creme bruger 10.000 kilo druer. Derfor løber den gennemsnitlige pris for et af produkterne op i godt 750 kroner (100 Euro).

Foreløbigt anvender Pascal Commenil kun kernerne til sine produkter, men han siger, at også skindet har interessante egenskaber, som ikke er undersøgt til bunds.

Hvis man hælder mere til tesen om at skønhed kommer indefra, kan man fortsætte på gammeldags vis og nøjes med at drikke champagnen.

Skønhedsserien kom på markedet i december sidste år under navnet Remensis.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

01 June, 2005

"Less is more" i vinen


Vinen får ikke lov at følge sin vildtvoksende natur.

"Less is more" vil mange nok forbinde med al form for design. Men i virkeligheden kunne denne maksime også være enhver vinbondes motto. I hvert fald i Champagne, som er en af de få regioner i Frankrig, hvor vi fra april og henimod midten af juli jævnligt spadserer op og ned gennem rækkerne for at soignere planterne. Minimere dem.

Det vil sige skære overflødige knopper og skud af, inden de når at danne bark. Når vi på denne måde trimmer planterne gennem hele vækstfasen, hjælper vi dem til bedre at økonomisere med energien. Det er vigtigt, for at de ikke så at sige brænder ud under den intense vækstfase allerede inden slutspurten, hvor druerne modner.

Målet er ikke at producere mange men gode druer, og da vi også kun kan afsætte et givet antal kilo druer per hektar, er der ingen idé i at lave for mange. Men lige præcis hvor planten skal trimmes, er en vurderingssag, og det betyder endnu en timetung, manuel arbejdsopgave gennem de næste mange uger.


Vinen sætter hurtigt et virvar af unge skud.

I virkeligheden er det vinterens beskæring, som vi følger op på denne måde. Allerede tilbage i januar klippede vi grundigt ned. Alligevel er der masser af nye skud både ved planternes fødder, på selve stammen og sine steder også på den ældste gren. Det er simpelthen ikke muligt at finde alle knopper om vinteren.

Hurtigløber
Det er nu godt en måned siden, at årets første knopper begyndte at folde sig ud, og siden er vinen vokset derudaf.

Årets første to lyserøde og sammenkrøllede blade er for de mest udviklede skuds vedkommende allerede nået mere end 50 centimenter væk fra udgangspunktet. De højeste har passeret trådhegnets øverste tråd, og vi kan da også konstatere, at nogle vinfolk rundt omkring er begyndt at sommerklippe toppen. Altså skære skuddene af lige over den øverste række tråd.

Mængden af blade er også øget betragteligt. Vinterens og det tidlige forårs gråbrune parceller, præget af vinstubbe og træflis, er afløst af saftigtgrønne vinblade, hvis mængde er godt på vej til at forvandle rækkerne til sommerens tætte system af blade, sporer og grene. Det vil ikke vare længe, før vi også skal til at klippe siderne. En af de meget få arbejdsprocesser i vinen, der foregår i traktor, og som i øvrigt udføres for at undgå, at rækkerne bliver helt ufremkommelige.


Vinens hurtige vækst tager først af til juli.

Under den første og mest intensive vækst, der normalt fortsætter til ind midt i juli, kan hvert af vinplantens skud nå at sætte to nye blade om dagen.

Skuddet får et vrid
Vi har stort set ladet vinen passe sig selv, siden vi var ude at binde op i april. Hvor tidligt, man begynder at trimme planterne, er lidt af en vurderingssag.

I Champagne kan man i midten af maj begynde at fjerne overflødige knopper - det er det, der i fagsproget hedder ébourgeonnage - andre venter, til knopperne er skudt og vokset - processen hedder så épamprage. Vi er tilhængere af den sidste model.

Primært på grund af risikoen for forårsfrost. Champagne er et af de nordligst beliggende vinområder i Frankrig, og risikoen for frost så sent som i maj er en reel fare, som kan koste en del af årets produktion, hvis den kommer på det helt forkerte tidspunkt. Vi lader derfor de ekstra knopper sidde, til risikoen for frost er væk.

Arbejdet går ud på at fjerne alle overflødige skud. Planten har to mål i livet: At vokse og formere sig. Altså dels at danne mere træ dels at sætte frugt. Er der imidlertid for mange grønne skud først på sæsonen, vil der være mindre energi tilbage til at udvikle og modne druerne bedst muligt. Derfor fjerner vi simpelthen nogle af de grønne skud, der ellers ville blive til træ.

Fordi vi stadig befinder os tidligt i sæsonen, er skuddene endnu ikke hærdet til grene. De er stadig grønne, spændstige og fremfor alt helt bløde og lette at pille af. Man skal blot vride dem lidt, hvorpå de er nemme at hive af.


Den overflødige kvist får et lille vrid.

Hvert skud skal kun drejes ganske lidt for at knække fint af helt inde ved roden. Når det grønne lag senere på sommeren udvikler sig til bark, er det langt sværere at fjerne skud, så det er vigtigt at blive færdig i tide.

Spørgsmålet er så, hvordan man afgør hvilke af alle disse mange grønne skud, der skal snuppes af. Svaret er ganske enkelt bestemt af, hvordan vinen er beskåret.

Følg Vallée de la Marne-modellen
Da vores Pinot Meunier-planter er formet efter Vallée de la Marne-modellen, betyder det, at vi trimmer de nye skud efter samme princip.

Vallée de la Marne består af en gammel gren med et nu hærdet skud - altså en ung gren - fra sidste år i toppen. Dertil kommer en ung gren - ligeledes hærdet og med bark - med et antal nye skud og endelig stumpen med to knopper, der ligeledes har udviklet sig til to skud.

Udover disse tre grundelelemeter og deres nye skud skal der ikke sidde mere end et enkelt eller to skud på planten, en af dem vil overtage rollen som ny stump med to knopper i forbindelse med næste beskæring. Alle yderligere skud bliver vredet af. Men så bliver der også knapt 20 tilbage, der normalt alle har sat hvad, der senere vil blive til druer.


Vinstokkens fod er helt renset for skud, den gamle gren til højre ligeså modsat den unge gren til venstre, der beholder sine skud.

Foden bliver altid renset helt for skud. Ingen ved sine fulde fem lader vinen sætte druer tæt ved jorden. Dels er det sværere at forudse drueklasernes mængde og kvalitet, dels får druer tæt ved jorden generelt mere fugt, og er derfor mere udsatte for sygdom og skadedyr. Rent praktisk er druer, der sidder lavt, også mere besværlige at plukke, når vi henpå det tidlige efterår når til høsten.

Også vinstokkens ældste del, den gamle gren, bliver helt renset for eventuelle skud. Plantesaften skal helst stryge direkte til tops for at nære den unge del af planten og dens seks-otte skud, hvor den primære del af vindrueklaserne vokser. Findes der andre skud undervejs, vil en del af kraften blive brugt undervejs, og det er ikke meningen.

Den unge gren med dens nye skud får lov at være i fred og stumpens to skud ligeså.

Forstå din vin hurtigt
Sådan lyder altså teorien, men som indenfor mange andre discipliner er der ofte et stykke vej fra teori til barsk virkelighed. Også hvad vin angår, og derfor er der som i sin tid under beskæringen ikke andet at gøre end at sætte sig ned og forstå sin plante, før man trimmer den.

Forstå, hvordan dens særlige udtryk for Vallée de la Marne hænger sammen. En plante kan have nogle svagheder, der betyder, at man har måttet nøjes med at beskære, som man kunne, snarere end at følge teorien i vinbondens store grundbog. Desuden står en plante aldrig helt alene. Hvis dens nabo således er meget ung eller måske ligefrem syg, kan det forekomme, at en plante producerer for to. Et fænomen, man må tage hensyn til, både når man beskærer, og når man trimmer.


Et vinkelret skud har en uheldig retning og bliver fjernet.

Yderligere har visse skud en mildt sagt uhensigsmæssig placering. Står de vinkelret ud fra trådhegnet, nærmer risikoen for, at de vil blive knækket af en traktor eller en storm, sig de 100 procent. Man kan derfor ligeså godt fjerne dem, inden de har ædt alt for meget kraft til ingen nytte.

Der er således rigeligt at tænke over, og til denne første og mest omfattende oprydning af planterne regner vi da også med en god times arbejde per række à 200 meter. Altså en kadence på noget i retning af tre planter i minuttet. Er man på den officielle akkord, siger det sig selv, at man ikke har tid til alt for mange overvejelser inden hvert vrid.

Principielt fortsætter denne oprydning helt til planternes vækst løjer af henimod midten af juli. I ugerne efter denne første grundige gennemgang er det dog primært vinkelrette skud og så skud fra vinens nedre regioner - fødderne - der bliver pillet af. En arbejdsopgave, der kan udføres stort set per automatik og i fortsat let gang gennem rækkerne.

Når skuddene har vokset sig lange nok, bliver de hejst op og sat fast. Det bidrager til den almindelige orden i vingården, men det afhjælper også de skader, et eventuelt uvejr kan forårsage.

Vinen løftes op
Tidspunktet er ikke kalenderfast. Tommelfingerreglen er noget i retning af "go", når 95 procent af de nye skud vil blive samlet op af tråden.


Den dobbelte tråd er sat fast i det første ledige hak på jernpælen.

Princippet er som følger: Mellem jernpælene er spændt tre rækker tråd i forskellige højder. Den midterste række tråd, der er dobbelt, ligger udenfor vækstsæsonen på jorden. Når de nye skud efter den første intensive vækst har nået en bestemt længde - det er normalt i midten af juni - samler man den dobbelt tråd op og sætter den fast i et dertil indrettet hak, som sidder på alle jernpælene.

Hvis man har tænkt sig ordentligt om, da man beskar og siden trimmede, vil denne dobbelttråd samle størstedelen af de nye skud op og holde dem nogenlunde ordentligt på plads omkring hegnet. Det forudsætter dog, at man vælger det rigtige tidspunkt at hæve trådene på, og det er en hårfin vurdering.

Løfter man for tidligt, altså når skuddene er for korte, vil for mange af dem falde ud igen. Det vil medføre en strafrunde gennem rækkerne, hvor man manuelt og plante for plante må anbringe hver eneste stængel reglementeret og korrekt mellem de to rækker tråd.

Løfter man omvendt for sent, er det med risiko for, at storme eller haglvejr kan knække skuddene. Samme risiko har man i øvrigt efter hvert regnvejr, hvor en traktor kører gennem rækkerne for at sprøjte. Sygdomme og skadedyr er altid i vækst efter regn.


Hæver man på det rigtige tidspunkt, vil de fleste af skuddene følge med og blive pænt mellem de to rækker tråd.

Pælene har endnu et hak. Et par uger efter første løft får dobbelttråden en tand til og de hvide plasticklemmer, som vi pillede af tilbage i januar, bliver sat på plads igen for at holde dobbelttråden sammen omkring planterne.

Dermed er vinen spændt helt op til sommeren.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

31 May, 2005

Nyt maj 2005

  • 14.05.2005: Vinbønderne i Champagne fik i marts måned i år grønt lys for at handle vin af yderligere 1.000 kg druer per hektar. Det officielle dekret - tilladelsen - landede dog først den 14. maj. Allerede i forbindelse med høsten sidste år blev der plukket 2.000 kg ekstra per hektar udover den almindeligt tilladte kvote på 12.000 kg. Den ekstra mængde vin er indgået i reserverne.

  • 19.05.2005: Vranken-Pommery Monopole har indgået en aftale med det sydfranske vinfirma Listel om fælles distribution af vin med virkning fra den 1. juni i år. Vranken-Pommery er p.t. den næststørste gruppe i champagne med navne som Vranken, Pommery, Charles Lafitte, Heidsieck Monopole og Demoiselle på etiketterne svarende til en værdi af 350 millioner euro. Listel, der er førende i Frankrig, hvad vin rosé, vin gris og vin de sable angår, håber ifølge den regionale avis l'Union med aftalen at kunne give sin eksport et ordentligt spark opad. I dag eksporterer Listel kun 14 procent af sin vin.

  • 20.05.2005:Det store champagnekooperativ Nicolas Feuillatte, der med et salg på syv millioner flasker champagne i 2004 nåede op i top 5, fik sidste år en vækst på 68,4 procent på nettoresultatet på i alt 4,832 millioner euro, skriver La Journée Vinicole.

  • 23.05.2005:En anden af kæmperne, Moët Hennessy India, vil sende flere årgangschampagner ud på det indiske marked, herunder Moet & Chandon Brut Imperial and Brut Imperial Rose 1990 and 1998, skriver den indiske netsideHotelier and Caterer. I forvejen har gruppen kendte navne som Dom Perignon, Moët et Chandon Brut Imperial og Krug Grand Cuvee i sit sortiment på det indiske marked.

  • 26.05.2005: Lanson er landet i Bulgarien. Alle klassiske cuvées - Black Label, Gold Label, Rose Label og årgangschampagnerne Noble Cuvée Brut 1997 og Noble Cuvée Blanc de Blancs 1996 er ifølge Novinite.com at finde på hylderne.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 27 May, 2005

    Vinens vilde vokseværk


    Vin ved Villers-Marmery i Montagne de Reims sidst i maj.

    Siden vinen i slutningen af april sprang ud, har den ikke bestilt andet end at vokse. Men unægtelig noget langsommere end normalt.

    Selv om vi nu nærmer os Sankt Hans med duftende hyldeblomster, der allerede er på hæld, og rødskørtede valmuer på deres højeste, har stokkene ikke skudt så meget, som de plejer ved denne tid. Juni måned har været for kold.

    Varme fremmer vækst
    En vin vokser generelt optimalt, når lufttemperaturen ligger mellem 25 og 30 grader, og foreløbig har kviksølvet stort set kun passeret de 20 grader midt på eftermiddagen. Det ser man tydeligt.

    I vores rækker rager de længste af skuddene nu efterhånden en halv meter eller mere til op over den øverste række tråd. Samme tendens genfinder vi overalt langs landevejen mellem Louvois og Vertus, hvis naboer er nogle af Côte de Blancs kendteste terroirs - Cramant, Avize, le Mesnil og Oger. De fleste steder har vinstokkene foreløbigt fået lov at have deres første beskedne vækst i fred.

    Vækstens første inerti
    Væksten begynder altid i det små. Det er som om, vinstokken skal overvinde sin egen inerti og først lige løbes i gang.

    Et af årets tidligste tegn på vækst, de to første, sammenkrøllede blade, tager sig god tid, inden de folder sig fuldt ud af deres konisk formede knop. Der går typisk en uges tid, fra knopperne begynder at blive grønne, til de svulmer op, og bladene derefter endelig titter frem gennem de to brune skæl, der har beskyttet dem gennem vinteren.


    De første blade på vej i Trépail.

    Knoppernes forskellige stadier er nøje klassificeret efter deres udvikling, f.eks.:

  • 3. grad (Bourgeon dans le coton): Knoppen svulmet op, ser dunet ud.
  • 4. grad (Proche pointe verte): Skudspidsen inde fra knoppen er på vej frem.
  • 5. grad (Pointe verte): Det grønne punkt. Skudspidsen er fremme.
  • 6. grad (Écartement des feuilles): De første blade er ved at folde sig ud.

    Denne minutiøse inddeling gør det let at diskutere vinens udviklingsgrad på tværs af stadier, arter og områder. Variationerne er i øvrigt ikke kæmpestore.


    Chardonnay'en skyder i Givry-les-Loisy.

    I år sprang den gennemsnitlige Chardonnay-drue ud den 15. april, mens Pinot Meunier fulgte efter fire dage senere. Pinot Noir lå lige midt i mellem og sprang ud den 17. april, oplyser tidsskriftet Le Vigneron Champenois.

    Vingården betragtes i øvrigt som sprunget ud, når over halvdelen af knopperne er begyndt at folde sig ud.

    Vækstspurt
    Når de første blade er fremme, sætter planten vækstkadencen op. Skuddene udvikler hurtigt flere og flere blade på længere og længere skud, men bladene vokser også. Først efter en god måneds tid er de oppe på fuld størrelse.

    I første halvleg af vækstsæsonen sætter en vinstok al kraft ind på at blive større, anden halvleg er så helliget at blive flere. Først grene og derpå druer.


    Disse kommende druer har været fremme i nogle dage.

    Når de første fire-seks blade har foldet sig ud, dukker de spæde anlæg til druer frem på skuddet. Siden kommer så de slyngtråde til, som vinen bruger til at klatre. Nogle dage gamle bliver de følsomme overfor berøring, og vil derefter, når de støder ind i noget, reagere ved straks at sno sig om det.

    Væksten er normalt på sit højeste i juni måned, hvor dagene er længst. Hvert af de nye skud kan i denne periode sætte to nye blade om dagen, de unge kviste vokser adskillige centimeter.

    Vinens eget kraftværk
    Forsæsonens vækstspurt handler om energi. Vinen er i gang med at danne sit sommerkraftværk. Bladene. Når de har udviklet sig til fuld størrelse, kan de overtage produktionen af mad. Siden vinstokken vågnede op til dåd i det tidlige forår, har plantesaften ellers stået for næringen.


    Tre-fire uger gammelt vinblad på en Chardonnay-stok.

    Ligesom for andre grønne planter er det fotosyntesen, der leverer energien. Det er den naturlige proces, hvor blade drevet af sollys omdanner kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret nærer planten og modner dens frugter. Ilten gør det muligt for mennesker og andre pattedyr at trække vejret, men det er en helt anden historie.

    Det er altså bladene, der sørger for at druerne modner, og derfor er det vigtigt, at der er blade nok. Eller rettere sagt, at de blade, der er, producerer sukker nok.

    Mest mulig sol i Champagne
    Det er ikke bladenes antal og størrelse, der i sig selv er vigtige, men derimod antallet af godt placerede blade. Det vil sige blade, der får sollys, og derfor kan fungere optimalt som kraftleverandør.

    Når vinen er vokset lidt mere til - det varer formentlig ikke længe nu - vil vi trimme bladene både i toppen og langs siderne, og det er derfor utrolig vigtigt, at de blade, der bliver tilbage, får så meget sollys som muligt.


    Rækkerne er orienteret efter solen. Montaigne de Reims den 9. maj.

    Af samme grund planter man som oftest vin, således at rækkerne får den maksimale mængde sol. I Champagne er de fleste rækker øst-vest vendte. I varmere regioner vil man ofte vælge at orientere sine rækker, så de får så lidt sol som muligt. Ellers vil druerne modne alt for hurtigt, og højst sandsynligt ikke nå at udvikle mere komplekse og interessante smagskvaliteter.

    Vinens gråd i marts
    Udover lys har en vinstok brug for vand. Den er dog ganske nøjsom, får den ikke nedbør nok, vil rødderne selv søge dybere efter væde. Planten klarer også både ret kolde vintre og ganske varme somre. Druerne modner dog kun indenfor et bestemt spektrum af temperaturer. Der findes dog et væld af forskellige typer, der hver især har specialiseret sig i forskellige vejrmæssige, geologiske og andre forhold.

    Antallet af streger på termometret afgør, hvornår vinen vågner af dvalen, og begynder at vokse. Typisk, når jorden er over 13 grader, og luften over 10 grader varm. Det får rødderne til at suge vand, hvilket ændrer plantesaftens tilstand fra tykflydende frostbeskyttelse til sommerens tyndere næringsvæske.


    Chardonnay ved Givry, udsigt over Champagne Crayeuse.

    Det er den, der strømmer, hvis man beskærer vinen efter, at væksten er genoptaget. Pleurs de sang hedder fænomenet på fransk, vinen græder, og den flyder ganske rigtigt i overraskende voldsomme mængder. Som om man begår et overgreb mod planten, når man trimmer den.

    Selv den helt store tudetur er dog normalt ganske harmløs.

    Al aktivitet i skudspidsen
    Efterhånden som saften når op til knopperne, vil de begynde at blive grønne, og så er det et spørgsmål om tid, før vinen springer ud.

    Inden i hver knop sidder den såkaldte skudspids, som indeholder alle typer anlæg: Selve skuddet, blade, druer og slyngtråde. Herfra folder de to første blade sig ud, derpå skyder stænglen et stykke, så kommer der flere blade, og endelig drueanlæggene og slyngtrådene, hver især med jævne og bestemte mellemrum.

    Skudspidsen, hvorfra vækstaktiviteten foregår, sidder som det fremgår af navnet yderst på skuddet. Den rejser altså med sin stængel længere og længere derudaf. Det betyder, at den ældste del af skuddet og de ældste blade altid vil sidde nærmest det gamle træ og den oprindelige knop, mens den nye vækst foregår stadigt længere væk fra udgangspunktet.

    Når vi derfor snart begynder at kappe top og sider, ryger skudspidsen - vinens vækstcentre - med i købet. Det betyder imidlertid slet ikke, at væksten standser. Tværtimod reagerer vinen på dette overgreb med endnu mere af det gode på samme måde som barnehår efter at være blevet klippet første gang gror endnu hurtigere.

    Det er andre skudspidser, der har udviklet sig af øjne ved hvert bladsæt, der vil levere den fornyede vækst, som det også vil blive nødvendigt at trimme, og sådan fortsætter det lige til væksten begynder at løje af på et tidspunkt ind i juli måned for at give plads for modningen af druer. Det er også ved denne tid, at de bløde, bøjelige stængler hærder til træ.


    Veuve Clicquot dyrker vin overalt i Champagne, her fra Verzy primo juni.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 20 May, 2005

    Krig mod champagnebrus

    Så er champagne-vinbøndernes vagthund, CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne) på krigsstien igen. Man er blevet opmærksom på en over hundrede år gammel norsk drik - uden alkohol - der sælges under navnet champagnebrus. Oven i købet i store mængder og uden nogen sinde at have set så meget som skyggen af en vindrue.

    Det er en alvorlig sag. I Champagne passer man godt på sit navn, og det er netop en af CIVC's opgaver. Organisationen har derfor sendt et brev til den formastelige sodavands norske bagmænd om omgående at skifte navn.

    Bryggeriet Ringnes har slået hælene sammen og meddelt, at dets sodavand - Villa Champagnebrus - vil blive døbt om til Villa primo maj. Det fremgår godt nok endnu ikke af Ringnes' hjemmeside, men lad os blot stole på de gode hensigter. Det forbudte navn har trods alt kun tilbragt omkring 40 år på etiketten .

    Langt værre står det til med Egernsund Mineralvandfabrik AS, hvis produkt bærer navnet Champagnebrus, og hvis ejer, Harald Berentsen, har parkeret hælene solidt i den norske klippegrund og nægter at omdøbe brusende drik.

    "Jeg syns dette er utrolig. Her har vi produsert champagnebrus siden 1895 og ikke hørt så mye som et kikk fra franske vinbønder", siger han til norsk TV2's netavis.

    CIVC's norske advokat har sat 1. maj som deadline, og slagsmålet ender nu derfor formentlig i retten. Ligesom i Tyskland, hvor champagnefolkene i går for tredje gang har vundet over Jörg Geiger, der laver mousserende pærevin under navnet "Champagner bratbirne". Det skriver netsiden Finance24.com.

    Hvornår turen kommer til den danske champagnebrus, kan vist kun være et spørgsmål om tid.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    29 April, 2005

    De første blade

    Chardonnay springer ud før både Pinot Noir og Pinot Meunier. Dette år er ingen undtagelse.


    Årets første Chardonnay-blade, Trépail i Montagne de Reims.

    Se blot, hvordan den rosa knop har åbnet sig mere og mere, og årets allerførste, fine blade er klar til at folde sig ud indenunder.

    Det er allerede et par uger siden, vi så, hvordan de hvide Chardonnay-druer på de sydvendte skråninger ovenfor Vertus var ved at åbne sig. Den sidste uges tid har jeg kunnet følge, hvordan de sporadiske Chardonnay-stokke på nordsiden af Montagne de Reims ikke er langt efter Côte des Blancs.


    Bladproduktionen i Trépail er sine steder i fuld gang.

    Der kan være stor forskel på de enkelte planters udvikling. Ikke alene typen spiller ind, men også plantens almindelige helbredstilstand og de helt lokale jordbundsforhold har betydning for, hvor langt dens knopper har udviklet sig.

    Derfor kan man i samme række og side om side se planter, der er i fuld gang med at udvikle blade sammen med andre, hvor end ikke det første blad er foldet ud endnu.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    26 April, 2005

    Ricard vil sælge Mumm i Kina

    To af Champagnes grande marques, Mumm og Perrier-Jouët, er blandt den perlerække af kendte vin- og spiritusproducenter, der venter på besked om, hvem der bliver deres nye ejere. Afgørelsen kan blive interessant for fremtiden.

    I dag tilhører de to champagnemærker - hjemmehørende i henholdvis Reims og Épernay - Allied Domecq. Men den britiske gruppe er sat til salg for bedste bud, og det så i sidste uge ud til at komme fra den franske gruppe Pernod Ricard. 10,7 mia. euro for mærker som bl.a. Ballantine's, Malibu, Stolichnaya og Beefeater. Foruden champagnerne. Et køb, der vil gøre Pernod Ricard til verdens næststørste gruppe indenfor det vinøse felt, og partneren, Fortune Brands, til den fjerdestørste.

    Men nu vil konkurrenterne også med i spillet. Den amerikanske gruppe Constellation Brands, verdens største indenfor vin, overvejer sine muligheder for at komme med et bud, og kæmpen, britiske Diageo, lurer i kulissen. Og Allied Domecq er ikke knibsk. Et bedre bud fra anden side kan i 11. time betyde, at Pernod Ricard mister byttet.

    Lykkes det franskmændene at købe Allied Domecq, vil det samtidig blive Pernod Ricards adgangsbillet til champagneindustrien. I dag sælges Mumm og Perrier-Jouët primært på det franske og det britiske marked. Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være. Bestyrelsesformand Patrick Ricard, sagde forleden til Le Figaro, at planen er at beholde champagnemærkerne, fordi internationale kunder fra ikke mindst Kina efterspørger mere og mere af den franske prestigevin. Eksporten til den asiatiske gigant steg 86 procent sidste år, hvilket uanset udgangspunktet giver et interessant potentiale for udvikling.

    Om Pernod Ricard så får lejlighed til at sælge Mumm i Kina vil vise sig senere på sommeren. I slutningen af juni skal aktionærerne i de to grupper tage stilling til tilbuddet, som så ventes at kunne afsluttes i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Forudsat selvfølgelig at det ikke lykkes Constellation Brands at stikke en kæp i hjulet inden sidste akt.

    Læs mere hos Independent, Bloomberg.com eller CNN, interview med Patrick Ricard hos The Telegraph eller tjek tal i den officielle eksportstatistik (PDF).

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    22 April, 2005

    Også paver skåles ind i champagne

    Den forløbne uge bød på en sjælden men gennem 2.000 år jævnligt tilbagevendende begivenhed - en ny pave er valgt - og hvordan fejrer man det bedre end med et glas champagne med kardinalerne? Den højrøde kreds af kirkefyrster, som den tidligere kardinal Ratzinger, nu Benedikt XVI, selv tilhørte blot øjeblikke tidligere.

    De fejrede valget med champagne. Kan man overhovedet forestille sig bedre reklame for de nordfranske bobler? Ganske gratis og ikke engang plantet, sendt ud i alverdens medier gennem globale nyhedsmaskiner som Associated Press og BBC World.

    Endnu engang er det slået fast, at de festligste lejligheder lige får en tand til i selskab med le roi du vin, le vin des rois: champagne. Nu vil jeg bare gerne vide, hvad de egentlig drak forleden aften i Vatikanets Martha-hjem for konklav-ramte kardinaler. Og det er et fuldstændig mørkelagt faktum.

    Ligesom vi hverken ved, hvor mange stemmer, der sendte kirkefyrsternes nestor hen i det hellige sæde, ved vi ikke, hvem der stemte på ham, og altså heller ikke, præcis hvilken blanding af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der brusede i glassene.

    Men festligt må det være blevet. Alverdens medier beretter om, hvordan den nyudnævnte Benedikt XVI efter at modtaget Peterspladsens hyldest iført sit hvide skrud inviterede kardinalerne til at indtage et måltid i fællesskab i førnævnte Martha-hjem. Det er her, at kardinalerne bor - afskåret fra kontakt med omverdenen - mens de er i gang med at vælge en ny pave.

    Menuen var simpel, beretter Associated Press. Bønnesuppe, afskåret kød, salat og frugt. De nonner, der står for kardinalernes forplejning i Martha-hjemmet, kunne naturligvis ikke på forhånd adviceres om eventuelle middagsplaner og havde ikke haft tid til at planlægge noget stort. Men de huskede at lægge champagne på køl!

    Flere af kardinalerne har fortalt, hvordan der efter måltidet ligefrem blev sunget. Et vanskeligt projekt kardinalernes mange forskellige nationaliteter og tungemål taget i betragtning. Man tog en af dem på latin. Værs'go at skylle.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    12 April, 2005

    Bundet op til årgang 2005


    Mine damer og herrer, så binder vi. Men hvordan?

    Vinterens lange og møjsommelige beskæring er slut, og vi er ved at have rullet os igennem den næste manuelle arbejdsopgave i vingården: Opbindingen.

    Den opmærksomme læser med god hukommelse erindrer måske, at vinstokken - hvis den ligesom vores er beskåret efter Vallée de la Marne-metoden - efter denne temmeligt grundige barbering består af bare to grene og en lille stump, der ikke er interessant i denne sammenhæng. Det er disse rester, der nu skal gøres fast til trådhegnet. Årgang 2005 er på vej.

    Turen foregår til vogns. På en solid lille hjulbåren bænk - - bevæger man sig fra plante til plante. Fordelen er, at man slipper for andre nærliggende arbejdsformer: At kravle på knæene eller at gå op og ned i knæ hele tiden ved de kun 1,2 meter høje hegn. Til gengæld skal fartøjet jævnligt løftes tilbage på ret kurs.


    Vognens styretøj lader noget tilbage at ønske, til gengæld er den velpolstret, og dens solide hjul forcerer let træflis også op ad bakke.

    Godt anbragt på vognens velpolstrede sæde gør man holdt foran vinplanten, mens man griber fat i først den ene så den anden gren. På den gamle gren har det yderste eller et af de yderste af sidste års skud fået lov at overleve i en længde af otte knopper. Den anden og nye gren er akkurat lang nok til, at den ikke kommer til at genere den gamle gren med skuddet, når de nu begge om et øjeblik skal gøres fast til den nederste række tråd med et lille stykke ståltråd. Et arbejde, der vil bidrage til den almindelige orden i vingården.

    Opfindsom forbindelse
    En vin er en slyngplante, der vil skyde i alle retninger og vinkler, mens den leder efter noget at klatre i. Derfor er vingården møbleret med jernpæle med kilometervise rækker af metaltråd spændt ud i mellem sig. Det er dem, den grundigt nedklippede vin bliver bundet op til normalt i første halvdel af april, lige inden vinens vækst påny tager fart.

    Tre bindinger per plante er nok til at spænde en Pinot Meunier op, ligesom beskæringen af Chardonnay og Pinot Noir er en anden, er også opbindingen lidt anderledes. Meunier har brug for en enkelt til den gamle gren, endnu en til dens unge skud og den tredje og sidste til den nye gren. Har man brug for flere, er man ikke dygtig nok... endnu. Jeg kan glæde mig over ikke at være på den officielle akkord: 90 timer per hektar. Vi har omkring fem kilometer vin at gøre fast, og det er endda kun 2/3 hektar.


    Den gamle gren under opbinding. Lieusens krog er klar i løkken.

    Princippet er enkelt nok. Man anbringer et stykke snor i en løkke rundt om gren og den nederste række tråd. Dernæst anbringer man krogen på det særlige opbindingsværktøj - la lieuse - i løkken og trækker hele vejen igennem. Bagud. En bevægelse, hvor man flytter armen 20-30 centimeter baglæns og langt længere, end man tror det nødvendigt.

    Den anvendte snor består af ståltråd med et lag papir udenom, der snos til en binding af lieusen. Endnu et af vinmetierens helt specielle instrumenter, der er udviklet til netop dette formål. Denne koblerske består af to dele: En krog på, hvad der mest af alt minder om et håndbor, på den ene arm til at sno med, og en forvokset klipper efter tre-i-en princippet til at bide enderne over med.

    Arbejdet begynder typisk med den gamle gren, fortsætter over i dens unge skud, og slutter af med den unge gren. Det er nu, at det afslører sig, om man har valgt de rigtige grene under beskæringen.


    Klipperen ses til venstre.

    Bøj og stræk i vinen
    Den gamle gren er absolut den enkleste at binde an med for en nybegynder. Den bliver bundet op omkring det sted, hvor den møder den nederste række tråd i en vinkel på 90 grader. Den skal ikke tvinges i hverken den ene eller den anden retning.

    Værre er det med sidste års skud. Det er en ung og for så vidt smidig gren, der sagtens kan bøjes 90 grader mod sin egentlige tilbøjelighed til at pege op uden at knække. Men man skal turde tro på det, når man forsigtigt presser den lodrette gren ned i en mere og mere vandret position, der får den til at knase mere og mere. Men til sidst er grenen enten knækket, eller også ligger den vandret og stort set parallel med trådhegnet, som man så kan binde den fast til med sin anden binding.

    Det tredje og sidste stykke ståltråd er tiltænkt den unge gren. Den synes også at have en forkærlighed for det lodrette snarere end den vandrette position til højre eller venstre for stammen, som er nødvendig for at kunne binde den op. Kun en enkelt knop får lov at stikke næsen op over tråden, resten - hvis der er mere - klippes af med beskærersaksen, som altid er med under et besøg i vingården. Et klip får på denne tid plantesaften til at flyde i betydelige mængder. Det er dog intet problem, når der blot ikke kommer nattefrost umiddelbart efter.


    Tungen lige i munden: Ingen knækkede grene. Ingen løse bindinger og helst lidt hurtigt.

    Sine steder knager det uhyggeligt i barklaget, mens man forsigtigt prøver sin vilje af mod grenens. Selvom det sprækker hist og her og afslører et lysegrønt lag under det brune, er det normalt kun decideret syge grene, der ligefrem knækker.

    Det er nu fejlvurderinger under beskæringen afslører sig. Syge eller svage grene, der skulle have været valgt fra til fordel for andre, knækker. Det betyder ikke noget for produktionen af druer, der primært foregår på den gamle grens nye skud. Men til gengæld bliver fornyelsen af stokken udsat, for når den unge gren, der næste år skulle have erstattet den gamle, er svagelig, må den gamle kæmpe klare sig et år mere på egen hånd. Fuldstændig som i livet.


    Med på turen har man sine ruller ståltråd, sin lieuse og den gode gamle beskærersaks.


    Gamle bindinger får lov at blive hængende.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.